Ofte stillede spørgsmål om GMO

Landbrugsstyrelsen modtager hyppigt spørgsmål om GMO fra skole- og gymnasieelever eller andre borgere. I det følgende har vi samlet nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet, og de svar styrelsen har givet. Besvarelserne er renset for personidentificerende oplysninger for at beskytte spørgerne.

Om dansk holdning og danske forhold

Går Danmark ind for GMO?
Regeringens holdning er, at Danmark skal tage individuel stilling hver gang, der kommer en ansøgning om at dyrke eller markedsføre en GMO. Denne såkaldte ”sag til sag” tilgang har været gældende dansk praksis på GMO-området i en årrække. Danmark har derfor sagt ja til nogle GMO’er, men nej til andre.

Hvem fastlægger den danske holdning til GMO?
Den danske holdning til GMO’er fastsættes politisk af regeringen og Folketinget.

Hvad er jeres holdning til GMO?
Landbrugsstyrelsen har som udgangspunkt ikke nogen holdning til GMO. Styrelsens opgave er at udmønte regeringens holdninger og politik indenfor vores forskellige ansvarsområder, der for GMOs vedkommende drejer sig om udsætning i miljøet.

Bliver der importeret genmodificerede afgrøder i Danmark/danske fødevarer?
Der er pt. ikke godkendt genmodificerede afgrøder til dyrkning i Danmark.

Men der er godkendt en række produkter fra genmodificerede afgrøder til brug i fødevarer og foder. Det er Fødevarestyrelsen, der er den danske myndighed på det område.

I kan læse mere om genmodificerede fødevarer og foder på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Om lovgivningen

Ved du hvad EU siger om GMO?
Der er i EU fastsat fælles lovgivning om godkendelse af genmodificerede afgrøder til dyrkning (udsætning) og om godkendelse af GMO'er til anvendelse i foder og fødevarer herunder, at der skal foretages en risikovurdering.

Læs om EU-reglerne om udsætning i miljøet af genmodificerede organismer.
Læs om reglerne om genmodificerede fødevarer og foder

Hvem har fastlagt dansk lovgivning om GMO?
I EU er der fælles lovgivning om GMO, som er fastlagt af EU’s medlemsstater i fællesskab, herunder Danmark. Den danske GMO-lovgivning gennemfører denne fælles EU-lovgivning.

Hvad betyder GMO-lovgivningen?
Lovgivningen indebærer, at alle GMO’er skal godkendes, inden de må bruges i EU. I den forbindelse skal hver enkelt GMO bl.a. gennemgå en omfattende og individuel risikovurdering. Det betyder, at fx en genmodificeret majs kun vil kunne godkendes, hvis risikovurderingen viser, at den ikke frembyder en risiko for miljøet eller for mennesker og dyrs sundhed.

Hvilke produkter skal mærkes med GMO?
Produkter, som indeholder GMO, skal ifølge lovgivningen mærkes, så forbrugeren kan træffe sit valg på et oplyst grundlag. Der er ikke krav om mærkning af mælk eller kød fra dyr, som er fodret med GMO, men forbrugeren har mulighed for at købe Ø-mærket kød, hvis forbrugeren foretrækker mælk eller kød fra dyr, der ikke har fået GMO-foder.

Om klima, hungersnød og andre globale forhold

Kan GMO hjælpe på verdens hungersnød?
En sådan vurdering ligger udenfor Landbrugsstyrelsens ressort. Når det er sagt, så ses det af debatten i det videnskabelige miljø, og blandt interessenterne, at meningerne er stærkt delte. På den ene side påpeges, at pga. prisen og egenskaberne ved GM-udsæd, bliver u-landenes småbønder afhængige af bestemte "cash"-afgrøder, pesticider og konstant nyindkøb af nyt udsæd. På den anden side siger fortalerne for genmodificeret afgrøder (GM-afgrøder), som fx ISAAA[1], at GM-afgrøder kan være en metode til at bekæmpe hungersnød. Genmodificering giver fx mulighed for at fremstille planter, som er resistente overfor insekter (fx græshopper), der ellers ville kunne ødelægge høsten fuldstændig og dermed resultere i hungersnød. Ifølge en rapport fra ISAAA fra 2016 har bioteknologi hjulpet 18 mio. små farmere og derved hjulpet mere end 65 mio. personer med at bekæmpe fattigdom og hungersnød.

Læs rapporten, som rummer mange andre data om GM-afgrøder.

Hvor klimavenligt er det? Hvordan? Hvad gør det for os?
Nogle genmodificerede (GM) afgrøder har en positiv effekt, andre har ingen effekt på klimaet. Fx skal landmanden ikke sprøjte GM-afgrøder, når de er gjort resistente mod insekter (fx græshopper). På den måde sparer landmanden kørsel på marken, hvilket sparer klimaet for den CO2-belastning, som kørslen repræsenterer. Ifølge en rapport fra ISAAA fra 2016, opgøres denne besparelse til 2,8 mio. kg CO2, svarende til, at 12 mio. biler er fjernet fra gaderne i et år. Det fremgår ligeledes fra rapporten, at anvendelsen af ukrudtsmidler og insektgifte er reduceret med 19%.

I kan læse rapporten her.

Påvirker det klimaet?
Der er undersøgelser, der viser, at anvendelse af genmodificerede afgrøder på verdensplan har reduceret anvendelsen af herbicider (sprøjtemidler mod ukrudt) og insekticider (sprøjtemidler mod insekter) med 19%. De viser også, at CO2-emissionen er reduceret med, hvad der svarer til 12 mio. biler, der er fjernet fra vejene for et år.

I er velkomne til at læse mere om undersøgelsen på isaaa.org, #GMCrop2016 eller #ISAAAReport2016.
 

Kan genmodificerede afgrøder hjælpe til at optimere landbruget, så vi ikke udvider vores produktionsområder mere? (Vi rydder regnskove for at få plads til produktion)
En sådan vurdering ligger udenfor Landbrugsstyrelsens ressort. Når det er sagt, så ses det af debatten i det videnskabelige miljø, og blandt interessenterne, at meningerne er stærkt delte. På den ene side påpeges, at indførelse af almindelige gode agronomiske principper i landbruget i fx Afrika, vil betyde langt mere, end genmodificerede afgrøder har gjort. På den anden side fremgår det af en rapport fra ISAAA fra 2016, at anvendelsen af genmodificerede afgrøder har øget produktiviteten i landbruget og hjulpet med til, at 174 mio. ha jord ikke er blevet opdyrket.

I kan læse rapporten her.
 

Om fordele og ulemper

Er GMO virkelig skadeligt for os? (Kaffe er godt for os, men kan dræbe insekter)
En sådan vurdering ligger udenfor Landbrugsstyrelsens ressort. Når det er sagt, så er der ikke nogen forskning der viser, at det er mere skadeligt at spise genmodificerede fødevarer end at spise konventionelle fødevarer.

Læs fx mere i denne engelske artikel.

Hvem gavner GMO økonomisk mest? Er det store firmaer, forbrugeren eller landmændene? Kan genmodificering gavne i-lande økonomisk?
I kan finde information om GMO's økonomiske effekt og potentiale i Fødevareministeriets vidensyntese om brug af genmodificerede afgrøder i landbrugs- og fødevareproduktion.

I kan læse publikationen her.

Er genmodificering fortid eller er det fremtid?
Genmodificering er nutid. Der dyrkes ca. 185 mio. ha med genmodificerede afgrøder på verdensplan, svarende til ca. 43 gange Danmarks samlede areal.

Hvorfor bruger man genmodificering?
Genmodificering rummer nogle muligheder for forbedring af vore afgrøder, som man ikke kan opnå med andre teknikker. Derfor peger fortalerne på, at der er nogle udfordringer, fx i landbruget, som kun kan løses med genmodificering.

Er det godt for planter?
Det er svært at svare på. Planterne lider ikke under at få tilført et eller flere ekstra gener, hvis det er det, I mener.

Hvis en plante ved genmodificering er gjort modstandsdygtig overfor et skadedyr, som ellers vil ødelægge planten, kan man vel påstå, at genmodificeringen er godt for planten.

Hvad gør det for dyr?
Ligesom med planterne, er det ikke noget dyret mærker.

Lider GMO dyr?
Genmodificering har som udgangspunkt til formål at forbedre eller ændre noget ved dyret. Da genmodificeringen foregår på et meget tidligt stadie i dyrets udvikling, er det ikke noget dyret mærker noget til.

Hvorfor vil man genmodificere planter?
Vi mennesker har i århundreder løbende udviklet vores afgrøder og husdyr, således at fx en moderne brødhvede har en helt anden genetisk sammensætning end den hvede, vore forfædre dyrkede. Fremover vil det også være nødvendigt at udvikle vore afgrøder og husdyr, fx for at tilpasse dem til kommende klimaforandringer eller for at kunne brødføde verdens øgede befolkning i 2050. En række metoder kan bruges i denne udvikling, herunder genetisk modificering.

Hvis man med traditionel forædling ønsker at bibringe fx den tidligere nævnte hvede nogle nye egenskaber, så skal disse egenskaber hentes i en plante, som kan krydse med hvede. Denne begrænsning gælder ikke, hvis man bruger genmodificering. Til gengæld kan man med genmodificering kun overføre nogle få gener ad gangen, mens man med traditionelle krydsninger kan overføre mange gener.