Landbrugsstyrelsens opgaver

Landbrugsstyrelsen varetager Danmarks interesser vedrørende GMO internationalt, i EU og nationalt. Det betyder, at Landbrugsstyrelsen, på mandat fra ministeren/Folketinget, koordinerer Danmarks positioner i EU i forhold til de internationale forhandlinger/emner under Biodiversitetskonventionens Cartagena-protokol om biosikkerhed (WIPIEI koordinering af Cartagena-protokollen). I EU-Kommissionen deltager Landbrugsstyrelsen i arbejdet med udsætningsdirektivet (direktiv 2002/18/EF) og, på mandat fra ministeren/Folketinget, afgiver Danmarks stemme ift. ansøgninger, ændringer i direktivet m.m.. Landbrugsstyrelsen følger desuden udviklingen for anvendelse af nye mutagenese-teknikker.

Landbrugsstyrelsen yder faglig bistand til Fødevareministeren og Departementet ifh. GMO, herunder også om nye mutagenese-teknikker.

Det er Landbrugsstyrelsen, der sagsbehandler ansøgninger fra virksomheder om godkendelse til dyrkning og markedsføring af en GM-afgrøde, både hvis ansøgningen er indleveret i en anden EU medlemsstat (EU proces), eller hvis ansøgningen indleveres til Landbrugsstyrelsen (Dansk proces) mhp. markedsføring i Danmark som første land. Landbrugsstyrelsen sagsbehandler endvidere ansøgninger om godkendelse af forsøgsudsætninger. For begge typer ansøgninger indhenter Landbrugsstyrelsen en vurdering af de, med ansøgningen, leverede sundheds- og miljørisikovurderinger fra eksperter. Landbrugsstyrelsen indhenter endvidere ekspertvurderinger af sundheds- og miljørisikovurderinger fsva. lægemidler indeholdende eller bestående af GMO efter lægemiddellovgivningen samt ekspertvurdering af miljørisikovurderinger ifm. godkendelse til import og salg af foder og fødevarer indeholdende eller bestående af GMO efter GMO-forordningen.

Landbrugsstyrelsen udsteder GMO frihedserklæringer til virksomheder, der eksporterer frø og andet formeringsmateriale til 3. lande, der kræver en sikkerhed for, at der ikke dyrkes GM-afgrøder i Danmark.

Landbrugsstyrelsen godkender uddannelsesinstitutioner, som ønsker at udbyde kurser i dyrkning, håndtering og transport af GM-afgrøder samt udsteder beviser for fuldendt kursus til kursisterne. Skulle der komme medarbejdere fra udlandet til en dansk virksomhed, som skal dyrke eller håndtere og transportere GMO’er, er det Landbrugsstyrelsen, der behandler en godkendelse af medarbejderens kvalifikationer og evt. godkender dennes dyrkning eller håndtering og transport af GMO’er, også ved midlertidig ansættelse.

Hvis en økologisk eller konventionel landbruger får blandet GM-afgrøder i deres frø/afgrøde, håndterer Landbrugsstyrelsen deres ansøgninger om kompensation for deres tab ift. sameksistensreglerne.

Landbrugsstyrelsen registrer, gennem EU’s GMO-register, hvilke danske virksomheder der har fået godkendt GM-afgrøder under udsætningsdirektivet. Landmænd, der dyrker GM-afgrøder, indberetter i Fællesskemaet, hvilke GM-afgrøder de dyrker, og på hvilke marker de dyrker dem. Disse oplysninger offentliggør Landbrugsstyrelsen på hjemmesiden. Der er i øjeblikket ingen GM-afgrøder godkendt til dyrkning i Danmark. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke et tilgængeligt register.

Landbrugsstyrelsen registrerer ligeledes de virksomheder og marker, hvor der foretages forsøgsudsætninger. Der er i øjeblikket ingen forsøgsudsætninger i Danmark. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke et tilgængeligt register.

Eksportvirksomheder kan bestille GMO-fri erklæringer, hvori Landbrugsstyrelsen erklærer, at det ikke er tilladt at dyrke GM-afgrøder i Danmark.

Landbrugsstyrelsen kontrollerer, at der ikke importeres ikke-godkendte genmodificerede afgrøder (GM-afgrøder) eller andre GMO’er til Danmark fra 3. lande, herunder GM akvariefisk (GloFish). I tilfælde af godkendt dyrkning af GM-afgrøder (herunder forsøgsudsætninger) kontrollerer Landbrugsstyrelsen om sameksistensreglerne, dvs. reglerne for dyrkning af godkendte GM-afgrøder, bliver overholdt.

For godkendte forsøgsudsætninger offentliggøres placeringen af marker, hvor der dyrkes GM-afgrøder og kontrolrapporter fra styrelsens kontrolbesøg sammen med ansøgers egne kontrolrapporter.

Landbrugsstyrelsen offentliggører afgørelser om overtrædelse af reglerne for salg og markedsføring af GMO'er.

Kontrol med at sameksistensreglerne overholdes

Landbrugsstyrelsen kontrollerer, om sameksistensreglerne bliver overholdt.

De danske regler om sameksistens består af en lov, der fastsætter de overordnede rammer samt to detaljerede bekendtgørelser om henholdsvis dyrkning af GM-afgrøder og om kompensationsordningen.

• GM-afgrøder dyrkes og håndteres på en sådan måde, at spredning af GMO-materiale til konventionelle og økologiske afgrøder begrænses,
• Forbrugerne og aftagerne har et frit valg mellem GMO-, konventionelle og økologiske produkter,
• Konventionelle og økologiske landmænd får kompensation, hvis de får iblandet GM-afgrøder i deres afgrøder.

Kontrol med salg af godkendte GMO'er 

Der er i øjeblikket ingen godkendte GMO’er, der må markedsføres i Danmark til udsætning eller dyrkning, herunder GM-afgrøder.

På EU-niveau har man længe ventet på, at der bliver fastsat tærskelværdier for mærkning af konventionelle og økologiske frø-partier, som indeholder GM-frø. Så længe der ikke er nogen tærskelværdi, skal alle frøpartier mærkes, når der kan måles indhold af GM-frø. Og de GM-frø, der måtte være til stede, skal være godkendt til dyrkning i EU. Det vil sige, at GMO’er, der kun er godkendt til brug som fødevarer eller foder, ikke må være til stede i frøpartier.

For fødevarer og foderstoffer er der fastsat en tærskelværdi for mærkning på 0,9 %. 

Kontrol med mærkning 

Det er sælgeren/leverandøren af det genetisk modificerede (GM) frø og andet formeringsmateriale og foder og fødevarer, som skal sikre korrekt mærkning af varen.

Genetisk modificerede frø og vegetativt formeringsmateriale, herunder kartofler, skal mærkes. Inden en GM-afgrøde må sælges til landmanden, skal de være risikovurderet og efterfølgende godkendt til dyrkning i EU og Folketinget skal ikke have anmodet om dyrkningsundtagelse for dyrkning i Danmark.

Læs mere om godkendelse af GMO’er i EU

Læs mere om dyrkningsundtagelse i Barroso-direktivet under lovstof

Derudover skal GM-sorter af landbrugsafgrøder være dyrket i offentlige sortsafprøvninger i to år og være optaget på sortsliste, før det må dyrkes i Danmark. Man kan sige at genmodificerede landbrugsafgrøder gennemgår en slags dobbeltgodkendelse. Prydplanter og havebrugsafgrøder skal ikke gennemgå en sortsafprøvning, men kan dyrkes på baggrund af en EU-godkendelse til dyrkning.

Alle GMO’er skal mærkes hele vejen fra ’jord til bord’. Det betyder, at den første mærkning sker på genetisk modificeret (GM)-frø. Derefter skal de høstede afgrøder mærkes, inden de bruges til produktion af fødevarer eller foder, der ligeledes skal mærkes.

GM-frø, foder og fødevarer og andre produkter skal mærkes med teksten: ”Genetisk modificeret”.

Derudover skal den pågældende GMO-type, som kan identificeres ved en særlig kode, fremgå af emballagen, så man ved hvilken GMO, der er tale om. På den måde kan myndighederne altid spore GMO'en tilbage i fødevarekæden.

Læs mere om mærkning på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Kontrol med indberetning af marker med GM-afgrøder i Fællesskemaet

Landbrugsstyrelsen fører årligt kontrol med, at der ikke fejlagtigt indberettes dyrkning af GM-afgrøder i Fællesskemaet.

Når der godkendes en GM-afgrøde til dyrkning i Danmark, vil Landbrugsstyrelsen kontrollere, at indberetningerne om dyrkning heraf i Fællesskemaet er foretaget korrekt.

Kontrol med mulig forekomst af ikke-godkendte GMO'er i Danmark

Landbrugsstyrelsen gennemfører kontrol af GMO i afgrøder og andre organismer, herunder salg af GM akvariefisk (GloFish).

Landbrugsstyrelsen gennemfører risikobaseret stikprøvekontrol af konventionelle og økologiske afgrøder for at teste, om de utilsigtet indeholder GM-frø. Kartofler er underlagt samme kontrol, men der er i forvejen importforbud for læggekartofler. Landbrugsstyrelsen kontrollerer både for forekomst af ikke-godkendte GMO’er i frø og vegetativt formeringsmateriale.

Kontrol med import fra 3.-lande

Landbrugsstyrelsen har, i den risikobaserede kontrol, særligt fokus på frø og udsæd, der importeres til Danmark fra lande uden for EU. Det skyldes, at import fra lande, der har godkendt GM-afgrøder til dyrkning, udgør den største risiko for indførelse af GM-frø til Danmark. Landbrugsstyrelsen overvåger derfor, hvilke 3. lande der godkender GM-afgrøder til dyrkning og ud fra en risiko for spredning i Danmark, overvåges importer af udvalgte afgrøder fra disse 3. lande.

Kontrol med dansk-produceret udsæd

Danmark er en stor producent af certificeret udsæd af vinterraps. Vinterraps dyrkes som GM i visse 3. lande, som danske virksomheder handler med. Denne handel udgør en risiko for indførsel af GM-raps til Danmark. Landbrugsstyrelsen har derfor et særligt fokus på, at danskproduceret udsæd af raps er fri for GM-frø. Det skyldes, at der på verdensplan har være flere tilfælde, hvor ikke-godkendte sorter af GM-raps er blevet fundet i ikke-GM-raps til anvendelse som foder og fødevarer samt i frø.

Der er ingen afgørelser.

Landbrugsstyrelsen besvarer borgeres spørgsmål og henvendelser til ministeren om GMO og er i dialog med interessenter i forskellige erhvervsfora, herunder Frøudvalget.

Se f.eks. afsnittet dansk arbejdsgruppe om nye planteforædlingsteknikker.

Se endvidere afnittet Spørgsmål og svar om GMO.

Miljøstyrelsen er den ansvarlige myndighed vedrørende de miljømæssige forhold af indesluttet anvendelse (forskning og produktion) af GMO’er.

Læs mere Miljøstyrelsens opgaver på styrelsens hjemmeside

Fødevarestyrelsen er den ansvarlige myndighed vedrørende anvendelse af GMO’er i fødevarer og foder (herunder markedsføring).

Læs evt. mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Arbejdstilsynet er den ansvarlige myndighed vedrørende de arbejdsmiljømæssige forhold af indesluttet anvendelse af GMO’er samt godkendelse af laboratorier og dyrkningsfaciliteter til indesluttet anvendelse.

Læs evt. mere på Arbejdstilsynets hjemmeside