Landbrugsstyrelsen er i gang med et stort arbejde med at udvikle en ny måde at regulere landbrugets udledning af næringsstoffer og senere også drivhusgasser.  

Landbrugets påvirkning af miljø og klima skal reduceres for at sikre et mere miljø- og klimamæssigt bæredygtigt fødevareerhverv. Det følger af Landbrugsaftalen fra 2021, at der skal udvikles en ny og mere omkostningseffektiv model for regulering af kvælstofudledningen fra landbruget. Det blev samtidig besluttet, at den fremtidige regulering af landbrugets udledninger af drivhusgasser og næringsstoffer i højere grad skal baseres på bedriftsnære opgørelser af udledningerne. Landbrugsstyrelsen er derfor i gang med at udvikle en ny kvælstofreguleringsmodel og et bedriftsregnskab for landbrugsbedrifter, som skal bidrage til at reducere landbrugernes udledning af kvælstof og drivhusgasser.

Den kommende regulering sker med inddragelse af nyeste forskning samt inddragelse af perspektiver fra erhverv og grønne organisationer. Ambitionen fra Landbrugsaftalen er, at en ny regulering for kvælstof skal baseres på den enkelte bedrifts udledninger af næringsstoffer og støtte mere målrettede og omkostningseffektive indsatser for et grønnere landbrug. Arbejdet med at udvikle en ny reguleringsmodel er stadig i udviklingsfasen. Der skal træffes beslutning om en ny reguleringsmodel i forbindelse med det politiske genbesøg af Landbrugsaftalen i 2024. Du kan læse mere om Landbrugsaftalen neden for. 

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

Den seneste udvikling i arbejdet med en ny reguleringsmodel er et nyt projekt fra Aarhus Universitet, hvor de har udviklet en beregningsmodel til at udregne markens udledning af kvælstof. 

Læs mere om NUAR-beregneren

Regulering af landbrugets udledning af drivhusgasser tages der stilling til, når det er politisk besluttet, hvordan anbefalingerne fra Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform og arbejdet i Grøn trepart skal udmøntes i praksis. 

Elementer i en ny kvælstofregulering

Udviklingen af en ny kvælstofreguleringsmodel fokuserer på tre centrale elementer:

Bedriftsregnskab for klima og kvælstof

Der skal udvikles et bedriftsregnskab, så landbrugere kan få overblik over den udledning af kvælstof (og på sigt også klimagasser), som kommer fra netop deres bedrift. Bedriftsregnskabet skal også kunne bruges til at beregne effekten af forskellige virkemidler, som kan reducere udledninger på bedriften og støtte landbrugeres planlægning.

Arealregulering af kvælstof skal være baseret på udledninger

I en udledningsbaseret kvælstofregulering vil målet for reguleringen ikke være at tilvejebringe en fastsat reduktion i udledningerne, som vi kender det fra reguleringen i dag. Målet vil i stedet være at overholde en fastsat udledning fra oplandet. Hver bedrift får beregnet udledningen fra deres arealer. Udledningen må ikke overstige bedriftens udledningskvote.

Den enkelte bedrift vil få en udledningskvote, der bestemmer, hvor meget kvælstof, der må udledes fra bedriftens samlede marker i det kystvandopland, bedriften er beliggende i. Udledningsmålet for det enkelte kystvandopland fastsættes på baggrund af det faglige grundlag i vandområdeplanerne. Metoden udvikles af Miljøstyrelsen i samarbejde med Landbrugsstyrelsen.

Den nye udledningsbaserede kvælstofregulering forventes derved at bestå af to centrale elementer, som bedriften reguleres på baggrund af:

1) en beregning af kvælstofudledning fra bedriften ud fra aktuelle dyrkningsdata

2) en udledningskvote som bedriften skal overholde

Aarhus Universitet, SEGES og Københavns Universitet har udviklet en model til beregning af kvælstofudledning fra den enkelte mark – NUAR-beregneren (Ny Udledningsbaseret Areal Regulering). NUAR-beregneren er tilpasset særligt ift. at kunne inkludere effekten af alle kendte virkemidler (til reduktion af kvælstofudledning) på dyrkningsfladen. Projektet blev afsluttet i maj 2024.

Ny kompensationsordning

Der arbejdes med at udvikle en kompensationsordning, hvor landbrugeren i højere grad betales for effekten af virkemidlets reduktion af kvælstofudledning snarere end den gennemsnitlige omkostning ved etableringen af virkemidlet.

 

Sammenhæng til aftale om grøn skattereform

Der er endnu ikke truffet en politisk beslutning om, hvordan landbrugets klimaudledninger skal reguleres. Som en del af aftalen om grøn skattereform, har der været nedsat en ekspertgruppe, som skulle vurdere fordele og ulemper ved forskellige reguleringsløsninger for klima. Ekspertgruppens rapport udkom i februar 2024. I forlængelse af denne og efterfølgende konklusioner fra Grøn trepart skal der tages politisk stilling til en fremtidig klimaregulering af landbruget.

Du kan læse mere om ekspertgruppen for grøn skattereform

Du kan læse mere om Grøn trepart