Dialog og samarbejde om ny regulering
Sådan inddrager vi brugere og interessenter
Landbrugsstyrelsen inddrager løbende interessenter og brugere i udviklingen af den nye reguleringsmodel.
Landbrugsstyrelsen afholdt i 2022 et bredt dialogmøde for interessenter og relevante myndigheder, hvor der blev orienteret om projektet og indhentet input til det videre arbejde med at udvikle en ny reguleringsmodel.
I foråret 2023 samlede Landbrugsstyrelsen en følgegruppe med repræsentanter fra centrale interessenter. Formålet med følgegruppen er, at de skal følge udviklingen af en ny reguleringsmodel og drøfte udvalgte faglige problemstillinger undervejs. Der har været afholdt følgegruppemøder i april 2023 og i marts 2024. Her fik deltagerne en status på arbejdet med en ny reguleringsmodel fra Landbrugsstyrelsen, og forskere fra Århus Universitet, SEGES og Københavns Universitet præsenterede hovedprincipperne og status for den beregningsmodel, de udvikler.
I følgegruppen indgår følgende organisationer:
- Bæredygtigt Landbrug
- Danmarks grønne tænketank CONCITO
- Danmarks Naturfredningsforening
- Innovationscenter for Økologisk Landbrug
- Klimarådet
- Københavns Universitet, IFRO
- Landbrug & Fødevarer
- SEGES Innovation
- Tænketanken Frej
- Økologisk Landsforening
- Aarhus Universitet
- GEUS
- Kommunernes Landsforening
På følgegruppemøder deltager også repræsentanter fra en række ministerier:
- Finansministeriets departement
- Fødevarer, Landbrug og Fiskeriministeriets departement
- Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement
- Miljøministeriets departement
- Miljøstyrelsen
- Skatteministeriets departement