Præcisionslandbrug

Du kan i visse tilfælde anvende præcisionslandbrug som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder.

Landbrugere anvender i stigende grad digitale teknologier til at monitorere, indsamle og analysere data om forhold i marken. Disse data kan bruges til at fortælle mere præcist, hvor meget gødning afgrøder nøjagtig har brug for og dermed optimere tildelingen af gødning i marken, hvilket giver gevinst for både erhverv og miljø. Data kan også bruges som dokumentation, når landbruget skal reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, hvormed præcisionslandbrug er et effektvt virkemiddel i reguleringen.