Læs mere om de fem gamle danske kvægracer.

Det Jyske Kvæg

Det Jyske Kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var udbredt i Jylland i det 1700- 1800- og 1900-århundrede, hvor det var grundlaget for eksporten af stude til det nordtyske marked.

“Heste og Kvæg af Jysk Race”

Den første stambog for “Heste og Kvæg af Jysk Race” blev udgivet i 1881 og indeholder oplysninger om 48 tyre og 53 køer. Udgangsmaterialet var meget heterogent. Således var 27 af tyrene anført som værende af malketype, 10 af kødtype og én som værende “ikke udpræget malke- eller kødtype”. Malketypen var gennemgående mindre end kødtypen, og gennemsnitshøjden (stangmål) for otte køer af malketype var 120 cm. Vægten for udvoksede køer opgives til ca. 350 kg, og årsydelsen var typisk 800-1000 liter mælk. Dyr af kødtypen var gennemgående højere og tungere, og den højeste ko i den første stambog målte 146 cm i stangmål.

Udvikling til malkerace

I første halvdel af det 20. århundrede udvikledes racen til en egentlig malkerace med et avlsmål, som lå tæt op ad avlsmålet for det hollandske sortbrogede kvæg. Samtidig blev farve og aftegn standardiseret. I tyrestambogens bind 10-19, som dækker tyre født mellem 1903 og 1911, var der kun 2 gråbrogede tyre ud af 579.

Ophør af Jyske Kvæg

I 1949 vedtog avlsforeningen for Sortbroget Jysk Malkekvæg (SJM), at Hollandsk Kvæg, samt krydsninger mellem de to racer, kunne optages i samme stambog. Racebetegnelsen blev samtidig ændret til Sortbroget Dansk Malkerace (SDM). Krydsninger mellem de to racer var særdeles gode dyr, og i løbet af blot 10 år blev det oprindelige Jyske Kvæg krydset igennem med hollandsk kvæg. Den sidste tyr af ren jysk afstamning blev udstillet på Ungskuet i 1955, og dermed var det Jyske Kvæg officielt ophørt at eksistere.

Bevaring af Jyske Kvæg

Enkelte avlere undgik imidlertid indkrydsningen med hollandsk kvæg ved at benytte tyre af eget tillæg, og så sent som i 1980'erne fandtes der stadig enkelte dyr, som i udseende og type svarede til det oprindelige jyske kvæg.

Bevaringsudvalget gik ind i arbejdet med at bevare Det Jyske Kvæg i 1987.

Desværre er der ingen af de dyr, der indgår i avlen med Det Jyske Kvæg, som har stamtavler med mere end nogle få led. Bevaring af Det Jyske Kvæg baserer sig derfor på en population, hvor dyrene enkeltvis er godkendt af Bevaringsudvalget. Udvalget har fået tappet sæd efter en halv snes tyre, der er godkendt af Bevaringsudvalget som værende repræsentanter for kvæg af Jysk race. Deres afkom godkendes som Jysk Kvæg, hvis mødrene er godkendt.

Stor interesse for Jysk Kvæg

Der har været stor interesse for Jysk Kvæg fra frilandsmuseer, andre offentlige institutioner og private, og bestanden øges i disse år.

Der var i begyndelsen af 2019 registreret 1031 levende dyr som Jysk Kvæg i kvægdatabasen.

I 2018 blev der udbetalt dyretilskud til i alt 285 avlsdyr af jysk kvæg (253 køer og 32 tyre).

Fænotype

Jysk Kvæg er forholdsvis små dyr med en udvokset vægt for køer på omkring 550 kg og en gennemsnitshøjde på 134 cm. Avlstyrenes højde og vægt er anslået til ca. 145 cm og 1000 kg.

Farven varierer fra lys gråbroget, over mørk gråbroget (blakbroget) til rent sortbroget.

Hovedet er kort med markerede øjenbuer og med fremad- og oftest opadrettede horn. Ryggen er lang, lænden lav og haleroden højt ansat. yveret er kort og patterne lange. Lårene er korte, men fyldige og haserne er ofte tætstillede.

Variationen i den nulevende bestand af Jysk Kvæg er stor.

Racen har et godt temperament og kælvningerne er generelt lette.

Racen er i det 20. århundrede avlet efte mælkeproduktionsegenskaber, men racen har også gode kødkvalitetsegenskaber, da kødtrævlerne er fine og saftfulde og det intramuskulære fedt giver mørt kød med en god smag.

Dyretilskud

Det er muligt at opnå dyretilskud til avlsdyr af Jysk Kvæg.

Se mere om betingelserne for at opnå dyretilskud her.

Definition af renrace - jysk kvæg

Dyrene skal være godkendt som stamdyr eller være efterkommere af stamdyr.

Godkendte stamdyr oprinder fra følgende besætninger:

  • Oregaard, CHR-nr. 81335
  • Kortegaard, CHR-nr. 32360/77142
  • Westergaard, CHR-nr. 66795
  • Nielsen (Vesterbølle), CHR-nr. 64583

Se også publikationen "Genetisk karakteristik af Jysk Kvæg" fra 2008.

Du kan se den her.

Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965

Som det fremgår af beskrivelsen af Jysk Kvæg, så tillod avlsforeningen for Sortbroget Jysk Malkekvæg (SJM) fra 1949, at Jysk Kvæg blev krydset med Hollandsk Kvæg, og at disse krydsningsdyr kunne optages i stambogen. Racebetegnelsen blev samtidig ændret til Sortbroget Dansk Malkerace (SDM).

SDM

Den type SDM, der blev resultatet af indkrydsningen af hollandsk sortbroget kvæg på det Jyske Kvæg, var en kombinationsrace, som forenede gode anlæg for mælkeydelse med trivelighed og god slagtekvalitet.

Holstein-Friesian

Fra omkring midten af 1960'erne har avlsforeningen for SDM i stort omfang benyttet sæd fra tyre af den sortbrogede Holstein-Frisian-race fra USA og Canada. I dag er næsten 100 procent af generne i de sortbrogede køer, som nu er dominerende i danske malkekvægsbesætninger, af Holstein Friesian oprindelse. Holstein-Friesian-racen stammer oprindeligt fra det hollandske sortbrogede kvæg, men er i Nordamerika fremavlet til en specialiseret malkerace. Det er store køer med høj mælkeydelse og gode malkeorganer, mens slagtekvaliteten er knap så god.

Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965

I enkelte besætninger fastholdt man imidlertid Sortbroget Dansk Malkerace uden gener fra Holstein-Friesian.

Disse dyr er nu anerkendt som bevaringsværdige.

Der blev i 2018 udbetalt dyretilskud til i alt 65 avlsdyr (63 køer og 2 tyre). I genbanken opbevares et stort lager af sæd fra SDM-tyre fra midten af 1960'erne.

Fænotype

Racen er sortbroget, og både køer og tyre har horn.

En udvokset ko har en højde på gennemsnitlig 133 cm og vejer omkring 600 kg. En udvokset tyr har en gennemsnits højde på ca. 145 cm og vejer ca. 1050 kg.

Racen er en udpræget kombinationsrace med både gode kød- og mælkeproduktionsegenskaber.

Dyretilskud

Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965 er omfattet af dyretilskudsordningen,hvilket betyder at det er muligt at opnå tilskud til avlsdyr af racen.

Se mere om betingelserne for at opnå dyretilskud her.

Definition af renrace - sortbroget dansk malkerace anno 1965

Tyre skal være registreret i kvægdatabasen med en SDM-raceandel på 16/16, det vil sige være 100 procent SDM i intern racekode.

Køer skal være registreret i kvægdatabasen med en SDM-raceandel på mindst 15/16, det vil sige være mindst 93,75 procent SDM i intern racekode. (15/16 betyder at kun én af koens tipoldeforældre må være ikke-SDM, de resterende 15 tipoldeforældre skal være renracede).

Rød Dansk Malkerace anno 1970

I begyndelsen af det 19. århundrede skelnede man her i landet mellem to slags kvæg – Det Jyske Kvæg og Ø-kvæget.

I 1800-tallet blev Ø-kvæget krydset med importeret rødt kvæg fra Angel, Nordslesvig og Ballum. Anglerkvæget blev især anvendt på Sjælland og Lolland-Falster, mens kvæg fra Ballum og Nordslesvig især fik indflydelse på den fynske kvægbestand. Ballum-kvæget var større end Angler-kvæget, og det blev det fynske kvæg, som især kom til at sætte standarden for Rød Dansk Malkerace (RDM).

Rød Dansk Malkerace (RDM)

Racens navn optræder første gang ved landmandsforsamlingen i Svendborg i 1878, og dette årstal regnes for året for racens grundlæggelse.

Gennem renavl blev racen udviklet til en ensartet rød malkerace, som var de øvrige danske malkeracer overlegen med hensyn til mælkeydelse.

Racen blev internationalt kendt i første halvdel af det 20.-århundrede, og avlsdyr blev eksporteret til mange lande og fik bl.a. stor indflydelse på kvægbestandene i de baltiske lande.

Racen havde sin storhedstid i 1950'erne, hvor rød dansk malkerace udgjorde omkring 70 % af Danmarks kvægbestand.

Den nye rød dansk malkerace

Siden er racen gået stærkt tilbage, både i antal og i andel af kvægbestanden.

I 1970 opgav raceforeningen renavlsprincippet. Rød dansk malkerace er siden krydset, først med Amerikansk Brunkvæg og siden med andre europæiske brune og røde racer.

Racebetegnelsen “RDM” er fastholdt, men andelen af RDM-gener i populationen er stærkt reduceret. Den nye rød dansk malkerace har højere ydelse, bedre malkeorganer og er væsentlig større end rød dansk malkerace anno 1970. Desuden varierer farven fra mørkebrun over rød til gul, og hvide aftegn forekommer hyppigt.

Rød dansk malkerace anno 1970 (RDM-1970)

Enkelte avlere har imidlertid holdt fast i renavlsprincippet.

Disse dyr er nu anerkendt som bevaringsværdige.

Der er i 2018 givet dyretilskud til i alt 115 avlsdyr (109 køer og 6 tyre).

Bevaringsudvalget har et stort lager af tyresæd fra Rød Dansk Malkerace fra midten af 1960'erne.

Fænotype

Rød dansk malkerace anno 1970 er rød, men hvide aftegn kan forekomme i sjældne tilfælde. Både køerne og tyrene har horn. Hornene er mellemstore, buede og enten hvide eller grågule med sorte spidser.

Køerne har en gennemsnitshøjde på ca. 134 cm og en vægt på ca. 550 kg. Tyrenes gennemsnitsvægt ligger på ca. 1050 kg.

Racen er en malkerace, men den har også gode kødproduktionsegenskaber.

Dyretilskud

Det er muligt at opnå dyretilskud til avlsdyr af rød dansk malkerace anno 1970.

Se mere om betingelserne for at opnå dyretilskud her.

Definition af renrace - rød dansk malkerace anno 1970

Tyre skal være registreret i kvægdatabasen med en RDM-raceandel på 16/16, det vil sige være 100 procent RDM i intern racekode.

Køer skal være registreret i kvægdatabasen med en RDM-raceandel på mindst 15/16. (15/16 betyder at kun én af koens tipoldeforældre må være ikke-RDM, de resterende 15 tipoldeforældre skal være renracede).

Malkekorthorn

I slutningen af det 19. århundrede begyndte Korthornsracen at vinde indpas i Jylland, og i 1922 var ca. hver 3. ko i Jylland af Korthornsrace. I begyndelsen blev der hovedsagelig importeret dyr fra Ejderstedt- området, men senere importeredes Malkekorthornstyre i betydeligt omfang fra England, som er racens oprindelsesland.

Avlsforening i Danmark

Racen har haft egen avlsforening i Danmark siden 1906, men der er løbende importeret avlsdyr.

Frem til omkring 1950 var importen dog begrænset til tyre af Malkekorthorn fra England.

I 1950'erne blev der krydset med tyre af Rødt Holstensk Kvæg, og i 1962 tog raceforeningen navneforandring til “Avlsforeningen for Rødbroget Dansk Kvæg”.

I de følgende år blev næsten hele den danske bestand af Malkekorthorn krydset med Rødbroget kvæg fra Tyskland og Holland

Malkekorthorn

Der findes stadig enkelte hundyr af den gamle type Malkekorthorn.

Denne race er anerkendt som bevaringsværdig.

Der blev i 2014 givet dyretilskud til 23 køer og 2 tyre af malkekorthornsracen.

Der er i genbanken et mindre lager af sæd efter tyre af den gamle type Malkekorthorn.

Fænotype

Racen er typisk rødskimlet. Der findes dog både røde,hvide og rødbrogede dyr. Racen har et kort hoved og en bred pande. Ryggens overlinje og bugens underlinje er omtrent parallelle. Ryggen kan dog være noget ujævn. Brystet er bredt og dybt, men lårene er dybe og lange. Benene er velstillede og haserne kan være noget rette. Krydset er på bredde med hofterne og yveret er velformet og godt ophængt. Hornene er fine og nedadrettede.

Den gennemsnitlige malkekorthornsko har en højde på ca. 138 ca og en vægt mellem 600 og 750 kg.

Racen er en kombinationsrace.

Dyretilskud

Det er muligt at opnå dyretilskud til avlsdyr af Malkekorthorn.

Se mere om betingelserne for at opnå dyretilskud her.

Definition af renrace - malkekorthorn

Tyre skal være registreret i kvægdatabasen med en korthorns-raceandel på 16/16, det vil sige være 100 procent korthorn i intern racekode.

Køer skal være registreret i kvægdatabasen med en korhorns-raceandel på mindst 14/16. (14/16 betyder at kun to af koens tipoldeforældre må være ikke-korthorn, de resterende 14 tipoldeforældre skal være renracede).

Agersø-kvæg

I begyndelsen af det 19. århundrede skelnede man her i landet mellem to slags kvæg – Det Jyske Kvæg og Ø-kvæg.

Familien Benzon, Oregaard, fandt i starten af halvfemserne en lille besætning af kvæg på Kratgaarden, Agersø. Efterfølgende har det været drøftet, om dyrene var de sidste rester af Ø-kvæget. Den tidligere ejer af kvægbesætningen Lars Peter Nielsen kunne berette om, at besætningen stammede tilbage fra hans bedstefars tid, og endvidere at der kun havde været anvendt fremmed blod i meget begrænset omfang.

Genetisk undersøgelse

I 2004 gennemførte Københavns Universitet en genetisk karakteristik af Agersø-kvæget, der støttede Ø-kvæget som "stammoder" til oprindelige rød dansk malkerace. 

For imidlertid at be- eller afkræfte Agersø-kvægets autenticitet som Ø-kvæg vil det kræve, at man finder ældre genetisk referencemateriale at sammenligne med.

Du kan finde rapporten om Agersø-kvæget her.

Ø-kvæget

Det nulevende Agersø-kvæg ligner på mange måder det Ø-kvæg, som er beskrevet i litteraturen, og som findes afbilledet på en lang række guldaldermalerier.

Dyrene har bevaret meget af landracepræget. De er uhomogene, og hovedparten er forholdsvis små, kantede, spinkelt bygget med ujævn ryg, tynde lår og kohaset benstilling og med højt rejst hoved.

Ø-kvæget forekom i farverne gul, rød, rødbroget, sort, sortbroget og brun. Agersø-kvæget forekommer i samme farver, gul og brun dog i mindre omfang.

Vægten på det oprindelige Ø-kvæg var cirka 300 kg, og racen var omkring 100 cm høj. En del af Agersø-dyrene er noget tungere og højere – sandsynligvis pga. bedre fodring.

Agersøkvæget

Der var i begyndelsen af 2019 registreret 146 levende dyr som agersøkvæg i kvægdatabasen.

Der blev i 2018 ikke søgt om tilskud til nogen af disse dyr.

Dyretilskud

Det er muligt at opnå dyretilskud til avlsdyr af Agersøkvæg.

Se mere om betingelserne for at opnå dyretilskud her.

Definition af renrace - agersø-kvæg

Dyr, som indgik i den gruppe på i alt 33 dyr, som ved DNA-undersøgelsen i 2003-2004 blev udpeget som værende Tyre skal være registreret i kvægdatabasen med en RDM-raceandel på 16/16, det vil sige være 100 procent RDM i intern racekode.

Køer skal være registreret i kvægdatabasen med en RDM-raceandel på mindst 15/16. (15/16 betyder at kun én af koens tipoldeforældre må være ikke-RDM, de resterende 15 tipoldeforældre skal være renracede).

Dog vil tyre og køer, som har huller i stamtavlen, men som tidligere er godkendt som stamdyr eller er efterkommere af stamdyr, også være tilskudsberettigede, når de i øvrigt opfylder de generelle betingelser for tilskud til kvæg.