Tilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri giver tilskud til at bevare gamle danske husdyrracer.
I 2024 giver vi dyretilskud til avlere af gamle danske husdyrracer.
Udbetaling af tilskud
Det er Landbrugsstyrelsen, som udbetaler og administrerer tilskud til bevaring af gamle husdyrracer.
Bevaringsudvalget rådgiver Landbrugsstyrelsen vedrørende husdyrgenetiske ressourcer, herunder tilskud til gamle danske husdyr.
Om tilskuddet
Hvad er formålet med ordningen?
Dyretilskud
Formålet med dyretilskudsordningen er at tilskynde ejere af gamle husdyrracer til at avle og registrere bevaringsværdie dyr.
Det avlsmæssige sigte med ordningen er at fastholde og helst øge populationsstørrelserne, fremme udbredelse af racerne til flest mulige avlere og fremme anvendelsen af et forholdsvist stort antal hanlige avlsdyr. Ordningen skal dermed modvirke genetisk drift og indavl.
Hvem kan søge?
Dyretilskud
Dyretilskud kan søges af personer og institutioner, som ejer og praktiserer renavl med oprindelige danske husdyrracer.
Hvad giver vi tilskud til?
Dyretilskud
Følgende arter og racer af oprindelige danske husdyr er omfattet af ordningen om dyretilskud til bevaringsværdige avlsdyr:
- Kvæg:
- Jysk Kvæg
- Rød Dansk Malkerace anno 1970
- Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965
- Korthorn af dansk afstamning
- Agersø-kvæg
- Svin:
- Dansk Landracesvin anno 1970
- Sortbroget Landracesvin
- Får:
- Dansk Landfår, herunder Ertebøllefår
- Hvidhovedet Marskfår
- Geder:
- Dansk Landraceged
- Heste:
- Den Jydske Hest
- Frederiksborghest
- Knabstrupper
Hvor meget kan du få i tilskud?
Dyretilskud 2024
Satser for det maksimale tilskud der kan ydes pper avlsdyr:
Art | Hundyr | Handyr | |
Heste | Jydske Frederiksborg Knabstrupper | 1.000 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. | 3.000 kr. 3.000 kr 3.000 kr |
Kvæg | 1.725 kr. | 3.000 kr. | |
Svin | SL | 700 kr. | 1.500 kr. |
DL-1970 | 2.000 kr. | 3.000 kr. | |
Får | 260 kr. | 520 kr. | |
Geder | 450 kr. | 696 kr. |
Hvilke forpligtigelser og kriterier er der for tilskuddet?
Dyretilskud
Han- og hundyr af bevaringsværdige kvæg, svin, heste, får og geder er berettigede til dyretilskud, hvis de opfylder de racespecifikke bestemmelser og har fået minimum ét afkom året før.
Det er en betingelse, at dyrene og deres afkom er korrekt registreret/indberettet i de relevante registre.
Du kan se mere om dine forpligtelser i forhold til registrering/indberetning på siden Indberetning.
Du kan finde yderligere oplysninger om tilskuddet og betingelserne for tilskud i vejledningen.
Hvad siger loven?
Tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer.
Bekendtgørelse nr. 1814 af 28. december 2023 om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer
Vejledning
Vejledning om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer
I vejledningen om dyretilskud til bevaringsværdige dyr kan du bl.a. læse om hvilke arter og racer der er tilskudsberettiget, samt om de racespecifikke betingelser.
Vejledning om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer, 2024