Fjerkræ

Landhønen har været kendt i Danmark siden jernalderen. Det er en forholdsvis lille høne (vægten opgives til 1.75 kg ), og racen beskrives som “hårdfør og modstandsdygtig over for sygdomme, flittigt fodersøgende, god æglægger, lidt sky af natur, og tilbøjelighed til flyvelyst”.

Den brune landhøne er den mest almindelige, men den findes også i andre farver bl.a. gråtavlet og sort. Luttehønen er en kraftig lavbenet landhøne, der er mindre udbredt end den normale. For få årtier siden var Danske Landhøns sjældne, men i dag er racen blevet populær blandt hobbyavlere.

Vore tamgæs stammer fra de vilde gåseracer, der overvejende findes på den nordlige halvkugle. Den danske landgås stammer formentlig fra grågåsen.

Den danske landgås er en middelstor gås, der i udseende ligner den vilde grågås. Fjerdragten er overvejende grå med hvid bug og gump. Næb og fødder er lysende orange eller gule. Den er middelstor af vækst og har kun én bugpose eller køl. Øjnene bør være blå, men er i dag oftest brune, navnlig hos de grå landgæs.

Landgæs regnes for nøjsomme, energiske fødesøgende fugle. Landgåsens væsentligste fortrin er dens evne til at producere ret fedtfattige slagtekroppe, hvilket bl.a. er baggrunden for dens relativt langsomme vækst. Vægten for udvoksede gæs er ca. 6 kg.

Den danske Landand findes i to farvevarianter, en vildtfarvet, der minder om gråanden, og en sort/hvidbrystet and. Racen nedstammer sandsynligvis fra den pommerske and.

Den Danske Landand er en rolig, kødfuld, dybtstillet fugl; kødet er velsmagende. Vægten for udvoksede ænder er 2,75- 3,50 kg. Racen er knap så frugtbar som andre anderacer.