Hunde

Broholmeren er en rekonstruktion af Den Gamle Danske Hund, som blev fremavlet ved hoffet i midten af det 16. århundrede blandt andet på grundlag af store engelske Mastiff-hunde. I midten af det 19. århundrede var den fynske renæssanceborg Broholm centrum for avlen, og racen blev registreret og anderkendt under navnet Broholmshunden. Indavl og svigtende interesse for de store hunde medførte, at racen gik stærkt tilbage i antal i starten af det 20. århundrede, og den sidste stambogsførte Broholmer døde i 1956.Racens nyere historie begynder i 1974, hvor en lille kreds af entusiastiske avlere satte sig som mål at genskabe Broholmeren. Der blev fundet nogle få dyr, hvis udseende var i overensstemmelse med de gamle racebeskrivelser. Ved avl med disse og en intensiv selektion er det lykkedes at genskabe en bestand, som i størrelse, udseende og temperament svarer til de gamle billeder og beskrivelser.

Fænotype

Broholmerens pels er enten rødgylden, gul med sort maske eller sort. Nogle af hundene har en hvid brystplet og er hvide på poter og halespids. Øjnene er ravfarvede både i lyse og mørke nuancer. Broholmeren har et meget kraftigt forparti med et bredt og dybt bryst samt et stort og bredt hoved. Den har en forholdsvis lang ryg og en lige overlinje. Skulderhøjden på hannerne ligger omkring 75 cm, og tæverne er omkring 70 cm høje ved skulderen. Hannerne vejer mellem 50 og 70 kg, mens tæverne vejer mellem 40 og 60 kg. Temperamentmæssigt beskrives Broholmeren som omgængelig, godmodig og rolig, men dog vagtsom.

Læs mere om Broholmeren her

Racen hører til gruppen af nordiske spidshunde og er tidligere kendt under betegnelser som Grønlænderspids, Ulvespids og senest som Samojedespids. Tidligere var den udbredt som brugshund på de danske landbrug, men siden 1880 er den mest blevet brugt på de større gårde som børnenes hund på grund af dens venlige gemyt. Siden 1989 er der arbejdet på at få racen gjort stabil og typefast med henblik på at få racen anerkendt.        

Fænotype

Pelsen er først ret lys (biscuit-farvet), men bliver mørkere med alderen. Pelsen er halvlang. Hårene på hovedet er korte. Det gælder også for hårene på benene bortset fra faner på bagsiden af benene. Halen er busket og bæres oprullet på ryggen. Hvalpene fødes med en sort snude, men størstedelen af hundene får brune snuder med alderen. Den Danske Spids er en lille hund. Bygningsmæssigt er hunden længere end den er høj. Tævernes skulderhøjde skal helst ligge mellem 39 og 46 cm, mens hannernes skulderhøjde skal ligge mellem 43 og 49 cm. Hunden bevæger sig effektivt og let.

Andet

Den Danske Spids er en børneglad hund, der er lærenem, livlig og venlig. Den kan dog være reserveret over for fremmede.

Læs mere om Dansk Spids her

Dansk Svensk Gårdhund har været en vigtig brugshund på gårde i Danmark. Det er en lille og kvik hund, der ofte var en god rottehund. Gårdhunden blev næsten fortrængt af udenlandske hunderacer, men der er nu atter interesse for avl med racen. Som navnet antyder, findes Gårdhunden også i Sverige, hvor den tidligere var meget almindelig i den sydlige del af landet.

Fænotype

Pelsens farve er overvejende hvid med aftegninger og småpletter i farverne sort, gylden, brun og/eller beige. Pelsen er hård, kort og glat. Dansk Svensk Gårdhund er en lille og ret kompakt hund. Det trekantede hoved virker en anelse lille i forhold til kroppen. Mange af gårdhundene har medfødt stumphale. Tævernes skulderhøjde ligger omkring 32-35 cm, mens skulderhøjden for hannerne ligger på 34-37 cm. Racen beskrives som vågen, intelligent og livlig.

Læs mere om Dansk Svensk Gårdhund her

Racen Gammel Dansk Hønsehund er oprindeligt fremavlet i Danmark til jagt på fuglevildt. I første halvdel af det 20. århundrede blev den gamle danske race fortrængt af især engelske og tyske jagthunderacer. I de seneste 50 år har der imidlertid været stor fremgang i antallet af hunde inden for racen. I avlsarbejdet lægges der stor vægt på racens brugsegenskaber.

Fænotype

Pelsens farve er hvid med få store aftegninger og mange småpletter i brun. Hårlaget dækker hele kroppen og er kort og tæt. Gammel Dansk Hønsehund er en middelstor, kraftigt bygget hund. Der er dog stor forskel på hanner og tæver. Mens hannen har en god tyngde, er tæven lettere og mere livlig. Racen har et bredt og dybt bryst, ryggen er muskuløs, og halen er ret højt placeret. Hannernes skulderhøjde ligger mellem 54 og 60 cm, mens tævernes skulderhøjde ligger mellem 50 og 56 cm. Vægten er henholdsvis 30-35 kg og 26-31 kg. Gammel Dansk Hønsehund er en god jagthund. Temperamentet er roligt, beslutsomt og modigt.

Læs mere om Gammel Dansk Hønsehund her