Plantesundhedskontrol ved import af planter og planteprodukter
Her kan du finde information om import af planter og planteprodukter fra lande uden for EU. EU har en fælles lovgivning, der skal forhindre karantæneskadegørere og andre regulerede skadegørere i at komme ind i EU. Landbrugsstyrelsen administrerer denne lovgivning i Danmark og fører kontrol med import af planter og planteprodukter.
De plantesundhedsmæssige importregler gælder for:
- Levende planter
- frø
- frugt og grønt
- afskårne blomster og grene
- andre levende plantedele
- træ og tømmer samt bark
- jord og voksemedium
- brugte maskiner og køretøjer
Vejledning om import af planter, planteprodukter og andre objekter
Her kan du læse Landbrugsstyrelsens Vejledning om import af planter, planteprodukter og andre objekter. Vejledningen beskriver de regler og procedurer der gælder for import af planter og planteprodukter mv.
Her finder du vejledning om import af planter og planteprodukter
Hvad er et plantesundhedscertifikat?
Et plantesundhedscertifikat er et officielt dokument, som skal udstedes af plantesundhedsmyndigheden i eksportlandet. Certifikatet attesterer, at EU's / Danmarks importkrav er overholdt, og at de varer, der er omfattet af certifikatet, er fri for karantæneskadegørere og andre regulerede planteskadegørere.
Kravet om plantesundhedscertifikat gælder for alle planter og levende plantedele, bortset fra frugter af ananas, kokosnødder, bananer, durian og daddel. Kravet gælder også for visse brugte landbrugsmaskiner og køretøjer mm.
Når du skal importere varer, som kræver et plantesundhedscertifikat, er det dit ansvar som importør, at sikre dig, at sendingen er ledsaget af et gyldigt certifikat. Et plantesundhedscertifikat hedder på engelsk ”phytosanitary certificate”. Plantesundhedsmyndigheden kaldes ”Plant Health Authority” eller ”NPPO”.
I Vejledningens afsnit 3.1.9. kan du læse mere om de krav der stilles til et plantesundhedscertifikat.
Her finder du vejledning om import af planter og planteprodukter
Hvornår kræves et plantesundhedscertifikat?
Følgende produkttyper skal ved import til EU ledsages af et plantesundhedscertifikat:
- alle typer af levende planter (inkl. potteplanter, stiklinger, vævskulturplanter, blomsterløg og –knolde etc.)
- alle typer af frø til såning
- alle typer af frisk frugt og grønt (bortset fra følgende: ananas, banan, daddel, durian og kokosnød)
- alle typer af friske afskårne blomster og grene
- alle andre typer af levende plantedele
- visse typer af kerner
- visse typer af træ, tømmer samt bark
- visse typer af brugte maskiner og køretøjer (se også næste afsnit)
Ud over et plantesundhedscertifikat skal visse af ovenstående produkttyper også importkontrolleres ved ankomst til EU. De kontrolpligtige produkter skal du anmelde til Landbrugsstyrelsen.
Du kan læse mere om dette her [Her skal linkes til afsnittet ”Anmeldelse til importkontrol]
I Vejledningens afsnit 2.2. kan du se, hvilke planteprodukter der er omfattet af krav om både plantesundhedscertifikat og importkontrol.
Her finder du vejledning om import af planter og planteprodukter.
Her finder du en oversigt over de plantesundhedsmæssige importkrav, der gælder for planter, planteprodukter og andre objekter.
Link til Oversigt over importkrav for planter, planteprodukter og andre objekter.
Særligt for import af visse plantearter:
Visse typer af planter er helt importforbudte og må ikke importeres til EU, hvis de kommer fra visse lande eller dele af verden. Dette gælder for mange nåletræer, citrusplanter, visse frugt- og bærplanter, kartofler og for nogle typer af græsplanter mm. Forbuddet mod import gælder også for jord og organiske voksemedier samt for visse højrisikoplanter.
I denne oversigt kan du læse, hvilke planter og andre produkter, der er omfattet af forbud mod import:
Oversigt over de plantesundhedsmæssige importkrav der gælder for planter, planteprodukter og andre objekter.
Link til Oversigt over importkrav for planter, planteprodukter og andre objekter.
Der kan dispenseres for de gældende forbud mod import i særlige tilfælde, hvor produkterne skal anvendes eksempelvis til forsøgs-, forsknings- eller planteforædlingsformål.
Her finder du Reglerne for dispensation ved forskningsformål er beskrevet.
Særligt for import af visse typer af frisk frugt og grønt:
Visse typer af frisk frugt og grønt skal ved import til EU også overholde EU's handelsnormer for frisk frugt og grønt. Du kan læse mere om kravene her:
Link til siden Import af frisk frugt og grønt - kontrol for handelsnormer
Krav til tillægserklæringer på plantesundhedscertifikatet
Det skal angives på plantesundhedscertifikatet i rubrikken »Tillægserklæring«, hvilke særlige krav der er opfyldt, når der er tilladt flere forskellige muligheder for opfyldelsen af de relevante importkrav. Denne tillægserklæring skal indeholde den fulde ordlyd af det relevante importkrav.
Her finder du en guide, der beskriver kravene til tillægserklæringer på plantesundhedscertifikater:
Link til krav til de tillægserklæringer som skal være påført plantesundhedscertifikat.
Særligt ved import af brugte maskiner og køretøjer
Der er importkrav til brugte maskiner og køretøjer, der har været benyttet til landbrugs- eller skovbrugsformål. Brugte maskiner og køretøjer skal være ledsaget af et pantesundhedscertifikat, når de importeres fra et land uden for EU (dog med undtagelse af Schweiz). Maskinerne skal også importkontrolleres ved ankomst. Reglerne skal sikre, at de brugte maskiner og køretøjer er rengjort og gjort fri for jord og planterester.
Kravet om plantesundhedscertifikat og om importkontrol gælder for følgende brugte maskiner og køretøjer (anført nedenfor med angivelse af varekoder fra toldtariffen (TARIC), men kun for maskiner og køretøjer som har været benyttet:
Plove
ex 8432 10 00
Harver, kultivatorer, luge-, hakke- og hyppemaskiner
ex 8432 21 00
ex 8432 29 10
ex 8432 29 30
ex 8432 29 50
ex 8432 29 90
Så-, plante- og priklemaskiner
ex 8432 31 00
ex 8432 39 11
ex 8432 39 19
ex 8432 39 90
Gødningsspredere
ex 8432 41 00
ex 8432 42 00
Andre maskiner og apparater
ex 8432 80 00
Dele
ex 8432 90 00
Halm- og foderpressere, herunder opsamlingspressere
ex 8433 40 00
Mejetærskere
ex 8433 51 00
Maskiner til optagning af rodfrugter og rodknolde
ex 8433 53 10
ex 8433 53 30
ex 8433 53 90
Maskiner til skovbrug
ex 8436 80 10
Traktorer (motorforvogne) til sættevogne
ex 8701 20 90
Have- og landbrugstraktorer og traktorer til skovbrug, på hjul
ex 8701 91 10
ex 8701 92 10
ex 8701 93 10
ex 8701 94 10
ex 8701 95 10
Importører skal registreres
Alle professionelle operatører, der importerer sendinger fra lande uden for EU, der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, skal være registreret som importør hos Landbrugsstyrelsen.
Kravet gælder for alle offentligretlige eller privatretlige personer, der er erhvervsmæssigt involveret i og juridisk ansvarlig for import.
Her finder du registreringsblanket.
Professionelle operatører, der ikke er registreret som importør hos Landbrugsstyrelsen, må ikke importere sendinger, der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat.
Privatpersoner, der importerer sendinger, der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, skal ikke være registreret som importør hos Landbrugsstyrelsen.
Du kan læse mere om registreringspligten i Vejledningens afsnit 3.2.
Link til vejledning om import af planter og planteprodukter.
Anmeldelse til importkontrol
Alle sendinger, der skal importkontrolleres, skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsen skal ske i TRACES NT.
Du kan læse mere om TRACES NT her.
Frist for anmeldelse
Sendinger, der skal importkontrolleres, skal anmeldes i TRACES NT senest 24 timer inden ankomst til grænsekontrolstedet.
Sendinger af træ og maskiner, der skal importkontrolleres på toldgodkendte haven, skal anmeldes i TRACES NT senest 72 timer inden ankomst til grænsekontrolstedet.
Importkontrol, der ønskes foretaget søndag andre steder end Kastrup Lufthavn, lørdage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, skal forhåndsanmeldelsen foretages senest kl. 14:00 næstsidste hverdag før ekspeditionsdagen.
Bestemmelserne om grænsekontrolsteder og andre kontrolsteder finder du her.
Hvordan foregår importkontrollen?
I Vejledningens kapitel 3 kan du læse mere om Landbrugsstyrelsens kontrol og om procedurerne for frigivelse, tilbageholdelse og afvisning af forsendelser.
Her finder du vejledning om import af planter og planteprodukter.
Hvor kan importkontrollen foregå?
Importkontrollen skal som udgangspunkt altid foregå på det grænsekontrolsted, hvor sendingen har første indgangssted i EU.
Grænsekontrolsteder
Landbrugsstyrelsen kan foretage importkontrol af alle typer af sendinger, der ankommer til Kastrup og Billund Lufthavne. Derudover kan Landbrugsstyrelsen foretage importkontrol af træ og brugte maskiner på alle toldgodkendte havne i Danmark.
Andre kontrolsteder
Landbrugsstyrelsen kan også foretage importkontrol på andre godkendte kontrolsteder. Det kan f.eks. være importørens eget lager.
Ønsker du at få godkendt et kontrolsted kan du finde ansøgningsformular her.
Link til siden Vejledning og skemaer.
Et kontrolsted skal opfylde følgende for at kunne blive godkendt:
- Stedet skal have bevilling til toldoplag. Denne bevilling skal du ansøge om hos Toldstyrelsen.
- Der skal være et lokale til aflæsning af sendingerne, som skal have vægge og gulve, der nemt kan rengøres og desinficeres, og som har afløb.
- Der skal være fornødent udstyr til at kunne aflæsse, åbne og undersøge sendingerne.
- Der skal i lokalet være et bord med en overflade, der let kan rengøres og desinficeres.
- Lokalet skal have tilstrækkelig belysning, dagslys eller anden belysningskilde (lamper).
- Kontrolløren skal have adgang til toilet og faciliteter til håndvask.
Efter Landbrugsstyrelsen har modtaget en ansøgning om nyt kontrolsted, skal styrelsen besigtige kontrolstedet. Kontrolstedet må ikke tages i brug før den endelige godkendelse foreligger.
I Vejledningens afsnit 3.2.3. og 3.2.4. kan du læse mere om bestemmelserne om kontrolstederne.
Her finder du vejledning om import af planter og planteprodukter
Betaling for kontrol
Der er brugerbetaling på Landbrugsstyrelsens importkontrol.
Gebyrerne er beskrevet i bilag 3 i bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol:
Link til bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.v.
Du kan også læse mere om gebyrerne i Vejledningens afsnit 3.2.1.
Her finder du vejledning om import af planter og planteprodukter
Undtagelsesbestemmelser
Der er vedtaget en række retsakter, der specificerer undtagelser til de gældende importkrav. Der er tale om regler, der muliggør import til Danmark/EU, hvis nogle bestemte betingelser overholdes, og hvor retsakten fastsætter alle de detaljerede krav, der skal overholdes i eksportlandet og/eller importlandet.
I Vejledningens afsnit 2.5. findes en oversigt over alle gældende undtagelsesbestemmelser til EU's importregler.
Her finder du vejledning om import af planter og planteprodukter
Brexit
For så vidt angår de plantesundhedsregler for handel med planter og planteprodukter, der har til formål at forhindre spredning af plantesygdomme og skadedyr, er Storbritannien et tredjeland fra den 1. januar 2021. I henhold til den nye aftale mellem EU og Det Forenende Kongerige, vil Nordirland dog fortsat være underlagt visse regler, der gælder inden for EU's indre marked. Dette gælder for reglerne for handel med og flytning af planter og planteprodukter. Det betyder, at plantesundhedsmæssige importkontroller i stedet finder sted mellem Nordirland og Storbritannien.
Storbritanniens nye status som et land uden for EU indebærer, at import af planter og planteprodukter fra Storbritannien fremover er omfattet af importkrav, ligesom det gælder fra andre lande uden for EU, eksempelvis ligesom import fra Norge. I mange tilfælde kræver handel med lande uden for EU et plantesundhedscertifikat, at forsendelserne skal anmeldes i TRACES NT, og at der skal udføres importkontrol af forsendelserne.
Alle de krav og procedurerne, der gælder for import af planter og planteprodukter, er beskrevet her under Importkontrol – Plantesundhed.
Hvis du som privatperson vil indføre planter og planteprodukter fra Storbritannien - herunder hvis du rejser fra Storbritannien til Danmark/EU og ønsker at medbringe planter og planteprodukter – gælder der også importkrav fremover. Du kan læse mere om reglerne på siden om importregler for private.
Også i relation til CITES (Washingtonkonventionen) gælder det, at Storbritannien nu er et tredjeland. Du kan læse mere om dette på siden om udryddelsestruede planter CITES.
Du kan læse mere specifikt om import af kartofler fra Storbritannien på Landbrugsstyrelsens hjemmeside om kartofler.