Import af træemballage
EU har indført importregler for træemballage, der indføres med varer til EU fra tredjelande. Kravet gælder, som hovedregel, ikke ved handel inden for EU og gælder ikke ved import fra Schweiz. Hvis du indfører træemballage fra Portugal og visse områder af Spanien gælder dog særlig krav. Disse kan du læse mere om her på siden.
Her kan du læse om kravene til indførsel af træemballage fra Portugal og Spanien.
Der gælder særlige procedurer og krav til stikprøvekontrol af træemballage der følger med visse varer fra Kina, Indien og Hviderusland. Disse krav og procedurer er beskrevet her på siden uden overskriften "særligt for import af træemballage, der følger med varer fra Kina, Indien og Hviderusland".
Importreglerne
Importbestemmelserne for træemballage følger den internationale standard ISPM 15. Dette indebærer, at træemballagen skal være varmebehandlet eller gasset, og at træet skal være mærket bl.a. med IPPC logo og med angivelse af, hvilken behandling der er udført.
Her er link til den Internationale Standard ISPM 15:
Her er link til den såkaldte plantesundhedsforordning hvor EU's importkrav til træemballage er beskrevet (se artikel 43):
Gå til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016.
Husk kravene ved import af varer fra tredjelande
Når du bestiller varer fra tredjelande, skal du sikre dig, at træemballagen er mærket i henhold til den internationale standard ISPM 15.
Landbrugsstyrelsen udfører - i samarbejde med toldstyrelsen - stikprøvekontrol på importerede forsendelser for at kontrollere, at importeret træemballage overholder kravene. Kontrollen foregår normalt på det første indgangssted. Hvis Landbrugsstyrelsen under kontrollen opdager importeret træemballage, som ikke overholder importkravene, vil virksomheden normalt blive pålagt at destruere emballagen indenfor en tidsfrist.
Hvis der er tegn på indførselsforbudte skadegørere, skal træemballagen destrueres umiddelbart.
Særligt for import af træemballage, der følger med varer fra Kina, Indien og Hviderusland
Importører af visse tunge varer fra Hviderusland, Indien og Kina, skal fra og med 1. marts 2021 forhåndsanmelde importerne til Landbrugsstyrelsen, hvis sendingerne er ledsaget af træemballage. Landbrugsstyrelsen skal desuden foretage importkontrol på minimum 15% af disse sendinger. Landbrugsstyrelsen har tidligere udført stikprøvebaseret importkontrol med træemballage, men det er nyt, at der er anmeldepligt for importørerne. Landbrugsstyrelsen kontrol med disse importsendinger er uden omkostninger for importørerne.
Anmeldepligten indføres, fordi der er erfaring for, at der kan blive indslæbt planteskadegørere med den træemballage, der indføres med varer fra de pågældende lande. Der er tale om krav der indføres i hele EU.
Du kan læse om bestemmelserne i EU-Kommissionens forordning 2024/288 af 18. januar 2024.
Gå til kommissionens gennemførelsesforordning - EU - 2024/288 - EN - EUR-Lex (europa.eu)
De varer, som omfattes af det nye krav, er bl.a. bygningssten, brosten og fliser samt visse metalplader og brænde og andre tunge genstande, fra Hviderusland, Indien og Kina. For disse varer er der forhåndsanmeldepligt, hvis sendingerne indeholder træemballage.
Sendinger, der indeholder varer under følgende KN-koder, bliver omfattet af kravene:
Koder i den kombinerede nomenklatur (KN) eller Taric-kode: | Varebeskrivelse |
2514 | Skifer, også groft tildannet eller kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader af kvadratisk eller rektangulær form |
2515 | Marmor, travertin, ecaussine og andre monument- eller bygningskalksten med en tilsyneladende densitet på 2500 kg/m3 eller derover samt alabast, også groft tildannet eller kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader af kvadratisk eller rektangulær form |
2516 | Granit, porfyr, basalt, sandsten og andre monument- eller bygningssten, også groft tildannet eller kun tilskåret, ved savning eller på anden måde, til blokke eller plader af kvadratisk eller rektangulær form |
4401 | Brænde; træ i form af flis eller spåner; savsmuld og træaffald, også agglomereret til briketter eller lignende former |
4415 | Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller og lign., af træ; pallerammer af træ (undtagen godsbeholdere (containere), specielt konstruerede og udstyrede til én eller flere transportformer) |
6801 | Brosten, kantsten og fortovssten af naturlige stenarter (undtagen skifer) |
6802 | Bearbejdede monument- og bygningssten (undtagen skifer) samt varer af monument- og bygningssten, bortset fra varer henhørende under pos. 6801 ; terninger og lignende varer til mosaikarbejder, af naturlige stenarter (herunder skifer), også på et underlag; granulater, splinter og pulver af naturlige stenarter (herunder skifer), kunstigt farvet |
6803 | Skifer, bearbejdet, og varer af skifer, herunder varer af agglomereret skifer (undtagen granulater, splinter og pulver af skifer; mosaiksten og lignende varer; grifler, skifertavler og skiferbelagte skrive- og tegnetavler, færdiggjorte) |
6907 | Keramiske sten og fliser til brolægning, gulvbelægning eller beklædning af vægge; keramiske terninger og lignende varer til mosaikarbejder, også på underlag (bortset fra varer af fossilt kiselmel eller af lignende kiselholdige jordarter, ildfaste produkter, fliser, der er specielt tilvirket som bordskånere, dekorationsgenstande og fliser, der er specielt fremstillet til ovne) |
7606 | Plader og bånd, af aluminium |
Forhåndsanmeldelsen skal foretages i TRACES NT-systemet. På Landbrugsstyrelsens hjemmeside finder du brugervejledning til, hvordan du opretter EU-login og anmoder om adgang til TRACES NT. Du finder også en brugervejledning til, hvordan du anmelder importerne i systemet.
Vejledningerne finder du her: