Hvilke tilskud kan du søge med landbrugsreformen 2023?

Ordningen grundbetaling er i perioden 2023 til 2027 i det væsentligste en videreførelse af den nuværende grundbetalingsordning. Der er dog nogle ændringer og nye definitioner i den kommende ordning.

Du skal blandt andet ikke længere have betalingsrettigheder og skal derfor udelukkende opfylde betingelserne for støtteberettigede arealer og aktiv landbruger for at modtage grundbetaling. Derudover får du mulighed for at kunne udlægge såkaldte småbiotoper på dine arealer uden krav om landbrugsaktiviteter.

Læs mere om grundbetaling her

Du kan søge engangskompensation, hvis du er ejer af et areal der indgår i et etableringsprojekt for vådområder (N eller P), lavbund og fysiske vandløbsindsatser
 Det forudsætter, at du har valgt at beholde den pågældende del af projektarealet.

Engangskompensation kan søges, når etableringsprojekter er afsluttede.
 Arealtilskuddet søges i foråret og udbetales efter første år af den femårige tilsagnsperiode. 

Herefter gælder de restriktioner, der er beskrevet i tinglysningen af projektarealet.

Læs mere om ordningen i tilskudsguiden for Engangskompensation

Du kan søge økologisk arealstøtte på arealer, der drives økologisk i hele kalenderåret på en certificeret bedrift. Ordningen omfatter et basistilskud, der kan kombineres med omlægningstillæg, tillæg til nedsat kvælstoftilførsel og frugt/bær-tillæg.

Økologisk arealstøtte kan søges til omlægning af nye arealer hos både nye økologer og eksisterende økologer, der udvider deres bedrift. Du kan desuden søge ordningen til at opretholde økologisk drift, hvis du er eksisterende økolog, men kun i takt med, at eksisterende tilsagn om økologisk arealstøtte er udløbet. Du kan søge ordningen årligt, men der vil være en flerårig forpligtelse til omlægningstillægget.

Ordningen skal hjælpe på vej, at flere danske landbrugere omlægger til økologisk drift, og at vi i Danmark bliver ved med at dyrke økologiske landbrugsarealer. Når vi gør det, opnår vi en række fordele for både klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.

Læs mere om den nye bio-ordning i vores Tilskudsguide

Du kan søge ø-støtte, hvis du søger og får grundbetaling til arealer, som er beliggende på en række ikke-brofaste øer. Alle nuværende øer er fortsat med i ordningen, som derudover udvides med et antal øer, der opfylder kriterierne.

Læs mere om den nye ordning i vores Tilskudsguide

Du kan søge tilsagn om fem-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Formålet er at skabe bedre betingelser for biodiversiteten på lysåbne natur- og landbrugsarealer med høj naturværdi gennem ekstensiv pleje med græsning og slæt. Ordningen bidrager til at opfylde forpligtelser efter EU’s naturdirektiver (Natura 2000).

Læs mere om Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 68 og 69)

Du kan søge om miljø- og klimavenligt græs, hvis du udsætter pløjning af visse flerårige græsmarker.

Det vil være til gavn for både miljø og klima på det enkelte areal ved at øge kulstofopbygningen, forbedre jordens frugtbarhed og øge biodiversiteten i jordbundsfaunaen. 

Læs mere om bio-ordningen Miljø- og klimavenligt græs her

Du kan søge ekstensivering med slæt på omdriftsarealer med mindst seks procent indhold af organisk kulstof og på arealer i ådale.

Du søger ordningen i 2022 under Landdistriktssprogrammet. Fra 2023 og frem søger du som en étårig bio-ordning.

Ordningen skal styrke en såkaldt ekstensiv drift af lavbundsjorder eller tilknyttede randarealer.

Når du driver lavbundsjorde eller randarealer ekstensivt, reducerer du udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra arealerne. Du bidrager også til en gradvis udpining af indholdet af næringsstoffer i jorden gennem slæt, altså bortfjerner biomassen, og et forbud mod gødskning.

Læs mere om den nye bio-ordning i vores Tilskudsguide

Du kan søge om målrettet regulering. Vi forventer, at ordningen bliver udviklet som en bio-ordning i 2026 og 2027 ud fra den nye reguleringsmodel, der skal sikre en stærkere sammentænkning mellem miljø og klima. Frem til og med 2024 kan du søge om målrettet regulering som en 1-årig ordning under Landdistriktsprogrammet og i 2025 som en 1-årig ordning i Søjle II under den nye landbrugsreform.

Ordningen skal bidrage til, at vi i Danmark reducerer udledningen af kvælstof og på den måde understøtter vores implementering af Vandrammedirektivet frem mod 2027. Vandrammedirektivet sætter rammerne for, at vi beskytter vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvande i alle EU-lande.

Læs mere om ordningen i vores Tilskudsguide

Du kan søge om tilskud, hvis du har afgrødediversificering på omdriftsarealet og dyrker omdriftsafgrøder, der kan bruges i plantebaseret fødevareproduktion.
Formålet med ordningen er at øge miljøeffekterne ved afgrødediversificering ved at fremme dyrkning af de afgrøder, der i dag udgør en meget lille andel af det samlede landbrugsareal.

Læs mere om bio-ordningen varieret planteproduktion her

Du kan få tilskud til at udlægge nye ikke-produktive arealer og elementer på dine landbrugsarealer i form af brak, bræmmer og småbiotoper.

Ordningen skal hjælpe med at udvikle nye levesteder for dyr og planter til gavn for den biodiversitet, der lever på dine dyrkede landbrugsarealer.

Læs mere om bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed her

Du kan søge slagtepræmie ved slagtning af kvier, tyre og stude. Du skal ikke selv søge om støtte for de enkelte dyr, men tilmelde dig ordningen i fælleskemaet.

Formålet med ordningen er bedre dyrevelfærd, undgå lange transporter af spædekalve, færre aflivninger og gennem opfedning af dyr hos danske landbrugere at fastholde arbejdspladser i Danmark.

Læs mere om ordningen i vores Tilskudsguide

Du kan søge ko-præmie, hvis du har køer på din bedrift. Du skal ikke selv søge om støtte for de enkelte dyr, men tilmelde dig ordningen i fælleskemaet.

Formålet med ordningen er at afbøde det støttefald, som bedrifter med køer lider i forbindelse med betalingsrettighedernes afskaffelse i den nye reform.

Læs mere om den nye ordning i vores Tilskudsguide

Du kan søge om støtte til stivelseskartofler, hvis du har et areal, som er tilplantet med en kartoffelsort egnet til fremstilling af kartoffelstivelse.

Formålet med ordningen er at afbøde det støttefald, som stivelseskartoffelsektoren lider i forbindelse med betalingsrettighedernes afskaffelse i den nye reform.

Læs mere om ordningen i vores Tilskudsguide

Du kan søge tilskud på arealer inden for Natura 2000-områder, overdrev, arealer i nationalparker og andre egnede arealer.

Formålet er at forbedre forholdene for de lysåbne græs- og naturarealer og tilknyttet biodiversitet gennem rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning, blandt andet ved hegning.

Du kan søge tilskud til ekstensiv skovdrift og bevaring af gamle træer til at stå og forgå.

Formålet er at fremme og bevare biodiversiteten på privatejede skovarealer med naturmæssigt værdifuld skov og dermed sikre stabile levesteder for truede arter. Ordningen er målrettet naturtyper i Natura 2000, samt øvrige naturarealer med højt naturpotentiale, og bidrager derved til at opfylde forpligtelser efter EU’s naturdirektiver (Natura 2000).

Du kan i 2025, 2026 og 2027 søge tilskud til nye teknologier, der reducerer miljø- og klimapåvirkning i dit landbrug eller gartneri. I 2022 og 2023 kan du søge under den tilsvarende ordning i Landdistriktsprogrammet.

Forud for hver ansøgningsrunde vil du kunne se en liste med udvalgte, tilskudsberettigede teknologier, målrettet en eller flere driftsgrene inden for landbrugs- og gartnerisektorerne, der hjælper med at reducere miljø- og klimapåvirkning. Derudover kan der ydes tilskud til investeringer i teknologier til at forbedre dyrevelfærden.

Formålet med ordningen er at understøtte den grønne omstilling af landbrugs- og gartnerisektoren. Ordningen bidrager dermed til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion gennem støtte til investeringer i nye teknologier, der har fokus på miljø og -klimaindsatsen.

Læs mere om Miljø- og klimateknologi 2022 i vores Tilskudsguide

Du kan søge tilskud til modningsprojekter under Landdistriktsprogrammet. Desuden kan du under den nye reform også søge om tilskud til at etablere anlæg til grøn bioraffinering.

Formålet er at understøtte udbredelsen af bioraffineringsanlæg, hvor protein kan udvindes fra blandt andet græs. Anlæggene bidrager til at reducere miljø- og klimapåvirkningen, bl.a. ved at mindske importen af sojaproteiner fra udlandet. Grøn bioraffinering er derved en vigtig brik i en bæredygtig grøn omstilling af dansk landbrug.

Læs mere om de to tilskudsmuligheder på vores temasider om grøn bioraffinering

Kvælstofvådområder

Kommuner og Naturstyrelsen kan søge tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter med mulighed for jordfordeling og køb eller salg af jord. 

Formålet er at reducere udledningen af kvælstof fra landbrugsjorder til de kystvande og fjorde, hvor der i den gældende vandområdeplan er et indsatsbehov.

Fosforvådområder

Kommuner kan søge tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter med mulighed for jordfordeling og køb eller salg af jord. 

Formålet er at reducere udledningen af fosfor fra landbrugsjorder til de søer, hvor der i den gældende vandområdeplan er et indsatsbehov.

Fysiske vandløbsindsatser

Kommuner kan søge tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter med henblik på vandløbsrestaurering som følge af, at mange vandløb er blevet udrettet eller nedgravet. Det er muligt at søge arealkompensation, der ydes som engangskompensation.

Formålet er at forbedre den økologiske tilstand i kortlagte vandløbsstrækninger. Ordningen bidrager derudover med effekter i forhold til klimatilpasning, for eksempel med bedre håndtering af oversvømmelser og effekter som mindre udvaskning af næringsstoffer.

Herudover bidrager ordningen til at skabe bedre betingelser for vandløbsnatur og biodiversitet i områderne samt en forbedret sammenhæng mellem vandløbet og de vandløbsnære arealer.

Lavbundsprojekter

Kommuner og Naturstyrelsen kan søge tilskud til forundersøgelser og etableringsprojekter, der omfatter anlægsarbejde og rådgiverydelser samt afværgeforanstaltninger i forbindelse med ekstensivering og aktiv reetablering af naturlige vandstandsforhold på landbrugsjorder med minimum seks procent organisk kulstofindhold. Herudover er der mulighed for jordfordeling og køb eller salg af projektjord. 

Formålet er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser fra kulstofrige landbrugsjorder gennem udtagning og vådgøring. Projekterne bidrager også til at reducere kvælstof fra landbrugsjorderne.

Denne ordning bliver suppleret af indsatser gennem den nationale klima-lavbundsordning i regi af Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens udtagningsindsatser.

Du kan søge tilskud til at etablere minivådområder. Der gives desuden kompensation for arealudtag og vedligehold i form af de minimis-støtte.

Formålet er at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledning af kvælstof fra drænvand til vandmiljø. Derudover reducerer minivådområderne også fosforudledning til vandmiljøet.

Du kan søge tilskud til at etablere nye skove på din landbrugsjord. Vi forventer, at vi kan udvide ordningen til også at omfatte kommuner fra 2023. Den etablerede skov skal kunne opfylde kravene til fredskovsarealer i skovloven.

Formålet er at etablere nye skove, der bidrager til en bæredygtig udvikling gennem blandt andet reduktion af næringsstofudledning til beskyttelse af vandmiljøet. Ordningen skal desuden fremme klimaindsatsen ved kulstofbinding og beskyttelse af drikkevand og grundvand. Derudover kan skov fremme biodiversitet, produktion af vedvarende energi i form af træ som en bæredygtig energikilde, produktion af bæredygtige råmaterialer i form af nyttetræ og andre produkter samt udvikling af rekreative værdier og muligheder.

Den nye projektstøtteordning åbnede for første gang i februar 2023.

Læs mere om Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere i vores Tilskudsguide

Tilskuddet gives til indsatser med mobilisering af lokale aktører, drift af en lokal aktionsgruppe (LAG) og som projekttilskud. Det gælder for eksempel foreninger, enkeltpersoner, små og mikrovirksomheder, organisationer, almennyttige sammenslutninger og offentlige myndigheder. Små og mikrovirksomheder bestemmes ud fra EU’s definitioner. Tilskudsmodtagere vil blive defineret i bekendtgørelsen.

Enhver fysisk eller juridisk person eller grupper af fysiske eller juridiske personer kan søge om at få tilskud under denne ordning, som administreres af Bolig- og Planstyrelsen.

Bolig- og Planstyrelsen er støttemodtager i forhold til aktiviteter rettet mod partnerskabet, herunder mobilisering, it-udvikling, information om nye muligheder, kompetenceudvikling og forberedelse af lokale aktører til en ny programperiode.

Formålet med ordningen er at styrke den socioøkonomiske struktur og udvikling i landdistrikterne -  både hvad angår erhvervsudvikling, rammevilkår, bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

Du kan som biavler, universitet eller forening inden for biavlssektoren søge tilskud i efteråret 2022 til projekter med start i 2023.

Det er muligt at søge om projekter inden for følgende 5 områder:

• Rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse mv.
• Investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner mv.
• Programmer for forskning
• Salgsfremstød, kommunikation, markedsføring mv.
• Aktioner til forbedring af produktkvaliteten

Formålet med ordningen er at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter. Ordningen erstatter i en tilpasset form de treårige biavlsprogrammer fra tidligere reformperioder.

Du kan som anerkendt producentorganisation i frugt- og grøntsagssektoren søge om tilskud i efteråret 2022 til konkrete aktioner i flerårige driftsprogrammer fra 2023.

Ordningens formål er at understøtte anerkendte producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren for at koncentrere udbuddet af produkter, sikre afsætning af medlemmernes produkter, forbedre producentorganisationernes konkurrenceevne og reducere miljø- og klimapåvirkning.

Ordningen for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren videreføres i en tilpasset form fra reformperioden 2014-22.