Indtil 2022 var der mulighed for at etablere ikke-produktionsrelaterede tiltag i form af lærkepletter, insektvolde, barjordsstriber og vildtstriber. I reformperioden 2023-2027 kan sådanne tiltag blive betragtet som en småbiotop og vil blive underlagt de generelle forpligtelser for småbiotoper. Det betyder, at de under alle ordninger minimum skal være 100 m2 store. Du må aktivt tilplante en småbiotop hvert år. Det centrale er, at det, der plantes, ikke kan anvendes produktionsmæssigt.

Har du i 2022 eller tidligere etableret et vildt- og bivenligt tiltag, vil du fra 2023 eller årene herefter skulle tegne disse arealer ind som en småbiotop i Internet Markkort. 

Herunder kan du læse nærmere om, hvordan du kan benytte de forskellige vildt- og bivenligt tiltag.

Vildtstriber uden produktionsafgrøder

Beskrivelse af tiltag i 2022

Striber i den enkelte mark, der er er tilsået eller vedligeholdt med henblik på at gavne vildtet og biodiversiteten. Det er f.eks. striber tilsået med en vildtblanding af blomster og majs eller urørte striber med henblik på selvsåning/naturlig opvækst. 

Kan tiltaget anvendes til opfyldelse af GLM 8 fra 2023?

Ja, som en småbiotop. 

Kan tiltaget være tilskudsberettiget til bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed fra 2023?

Ja, som en småbiotop.

Kan tiltaget være berettiget til grundbetaling fra 2023?

Ja, som en småbiotop.

Vildtstriber med produktionsafgrøder i ren bestand eller udelukkende en blanding af disse

Beskrivelse af tiltag i 2022

En stribe på arealet tilsået med en vildtblanding bestående af f.eks. majs, hvede, græs og andet grøntfoder osv.

Kan tiltaget anvendes til opfyldelse af GLM 8 fra 2023?

Nej.

Kan tiltaget være tilskudsberettiget til bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed fra 2023?

Nej.

Kan tiltaget være berettiget til grundbetaling fra 2023?

Ja som en småbiotop eller som en mark med en afgrødekode for produktionsafgrøden.

Kortholdte vildtstriber

Beskrivelse af tiltag i 2022

Et græsspor, der holdes slået helt kort gennem hele vækstsæsonen.

Kan tiltaget anvendes til opfyldelse af GLM 8 fra 2023?

Ja, som en del af et brakareal, men kun hvis plantedækket ikke slås i forbudsperioden fra den 1. maj til den 31. juli og det afslåede plantemateriale ikke fjernes fra marken. Hvis arealet slås i forbudsperioden, omdøbes arealet til et græsareal og vil være berettiget til grundbetaling alene.

Kan tiltaget være tilskudsberettiget til bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed fra 2023?

Ja, som en del af et brakareal, men kun hvis plantedækket ikke slås i forbudsperioden fra den 1. maj til den 31. juli og det afslåede plantemateriale ikke fjernes fra marken. Hvis arealet slås i forbudsperioden, omdøbes arealet til et græsareal og vil være berettiget til grundbetaling alene.

Kan tiltaget være berettiget til grundbetaling fra 2023?

Ja, som en del af en græsmark. Det behøver ikke at blive tegnet ind som en småbiotop. Alternativt kan den indgå som en del af det i forvejen dyrkede areal.

Du kan alternativt anvende det som en del af et brakareal, men kun hvis plantedækket ikke slås i forbudsperioden fra den 1. maj til den 31. juli og det afslåede plantemateriale ikke fjernes fra marken. Hvis arealet slås i forbudsperioden, omdøbes arealet til et græsareal og vil være berettiget til grundbetaling alene.

Insektvolde

Beskrivelse af tiltag i 2022

En insektvold er en lille jordvold, som f.eks. er skabt ved at pløje to furer sammen. Du kan tilså insektvolden med f.eks. blomstrende og frøsættende flerårige urter.

Kan tiltaget anvendes til opfyldelse af GLM 8 fra 2023?

Ja, som en småbiotop.

Kan tiltaget være tilskudsberettiget til bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed fra 2023?

Ja, som en småbiotop.

Kan tiltaget være berettiget til grundbetaling fra 2023?

Ja, som en småbiotop.

Lærkepletter

Beskrivelse af tiltag i 2022

Udyrkede pletter i en mark, hvor der ikke er tilsået en afgrøde, men hvor plantedækket kan være naturlig fremspiring.

Kan tiltaget anvendes til opfyldelse af GLM 8 fra 2023?

Ja, som en småbiotop.

Kan tiltaget være tilskudsberettiget til bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed fra 2023?

Ja, som en småbiotop.

Kan tiltaget være berettiget til grundbetaling fra 2023?

Ja, som en småbiotop.

Barjordsstriber

Beskrivelse af tiltag i 2022

Arealer, som holdes ’sorte’, dvs. fri for planter hele året. Striberne kan give tørremuligheder for agerlandets vildt.

Kan tiltaget anvendes til opfyldelse af GLM 8 fra 2023?

Nej.

Kan tiltaget være tilskudsberettiget til bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed fra 2023?

Nej.

Kan tiltaget være berettiget til grundbetaling fra 2023?

Ja, som en del af en mark som eksempelvis en mark med græs eller korn uanset om det anmeldes som småbiotop eller ej.