e-Dokumentation om plantepas

Det første modul omhandler spørgsmål til din viden om plantepas. Det er vigtigt at kende til formålet med plantepasset, hvordan det skal bruges, udfyldes og udstedes, så du undgår at få problemer med din sending.

Du kan bl.a. finde information om plantepasset på disse links

• Plantepasvejledningen:

  Landbrugsstyrelsen har også lavet en vejledning om brugen af plantepas, som beskriver alt hvad du bør vide om plantepassets format, hvor det skal placeres m.m.
  Du finder Vejledning om brugen af plantepas her

• Plantesundhedsforordningen:

  I Plantesundhedsforordningen kan du bl.a. læse lovkravene til plantepasset, hvordan formatet skal se ud, hvilke farverestriktioner der er til plantepasset, hvordan det skal mærkes, hvis sendingen skal til en beskyttet zone, og meget, meget mere.
  Du finder Plantesundhedsforordningen her

• Plantepas FAQ:

  I forbindelse med den nye plantesundhedslovgivning har Landbrugsstyrelsen lavet en FAQ over de mest almindelige spørgsmål. Denne FAQ indeholder lettilgængelig information om almindelige spørgsmål til plantepasset.
  Du finder FAQ'en om plantepas her

Hvorfor god praksis? 

Som led i at udstede plantepas, er det vigtigt at have kendskab til god praksis i planteproduktionen og at kunne identificere de kritiske punkter i en produktion. God praksis i planteproduktionen er vigtig for at sikre en sund produktion og så vidt muligt forebygge skadegørerangreb og opdage eventuelle angreb på et tidligt tidspunkt, så der er bedre mulighed for at bekæmpe skadegøreren.

Principperne i god praksis er de samme uanset om du ønsker at undgå særligt alvorlige planteskadegørere eller almindeligt forekommende skadegørere, som også kan gøre stor skade i produktionen.

Vær obs på spredningsveje og risici

God praksis handler i det store og hele om at skærpe opmærksomheden på spredningsveje for planteskadegørere og hele tiden være opmærksom på risici. På mange måder kan den gode praksis for at undgå skadegørere i planteproduktionen sammenlignes med god praksis for at undgå at blive smittet med sygdomme mellem mennesker.

Yderligere information om god praksis i planteproduktionen og sund fornuft

Hvis du er tilknyttet en konsulent eller et rådgivningscenter, vil du ofte kunne få information om god praksis i planteproduktionen der. Du kan også finde informationer om emnet forskellige steder på nettet. Nedenfor kan du finde forskellige links til sider som omhandler emnet. Der er desværre ikke meget information om god praksis i planteproduktionen på dansk.

God praksis i planteproduktionen handler langt hen ad vejen om sund fornuft, og det er også din sunde fornuft du har brug for når du skal besvare spørgsmålene i modul 2.

Du kan bl.a. finde information om god praksis på disse links

• Hvis du søger på nettet er følgende ord nyttige: Best practice, good practice in plant production, avoid plant pests, plant diseases, pest free plant nurcery, EPPO standards
• Her kan du læse mere om Integrated Pest Managemen (se særligt under "Prevention and suppression of harmful organisms")
• Her kan du læse mere om Production Practices
• På denne side kan du læse mere om Best Management Practices - Control pests without pesticides
• På denne side kan du læse mere om Prevent plant diseases in your garden

Hvilke skadegørere? 

Der er mange mulige skadegørere, som kan angribe planter, bl.a. svampe, virus, bakterier, nematoder, insekter og snegle. Nogle er hjemmehørende og helt almindelige, mens andre er karantæneskadegørere, som ikke må findes i Danmark. Disse er der pligt til at anmelde og bekæmpe ved fund. Begge kan medføre alvorlige skader på din produktion.

Heldigvis er der ikke stor sandsynlighed for at finde karantæneskadegørere i din produktion. Skulle der ske fund af en karantæneskadegørere, kan din produktion blive underlagt handelsrestriktioner og andre restriktioner i en periode for at undgå at skadegøreren spredes.

Vær opmærksom på symptomer 

Det er vigtigt løbende at holde øje med dine planter og være opmærksom, når du ser symptomer på skadegørerangreb. Særligt symptomer, som du ikke tidligere har set i din kultur, da der kan være tale om angreb af særligt alvorlige planteskadegørere. Når du ser nye symptomer, som du ikke kender, er det altid vigtigt at reagere hurtigt og undersøge hvad dine planter fejler, så der ikke sker spredning og etablering med store tab til følge.

Når du skal indkredse hvilken skadegører din produktion er angrebet af, er det vigtigt at se nøje på symptomerne og skadegøreren, hvis det er muligt. Skadegørerne har forskellige stadier, som kan gøre det svært at identificere, hvilken der er tale om.

Har du mistanke om at dine planter er angrebet af en karantæneskadegører, bør du koncentrere dig om de karantæneskadegørere, som dine planter kan være værter for. Derudover er det vigtigt også, at være opmærksom på de bredspektrede skadegørere, som kan angribe et bredt spektrum af plantearter.

Information om skadegørere og symptomer 

Hvis du er tilknyttet en konsulent eller et rådgivningscenter, vil du ofte kunne få information om skadegørere og symptomer dér. Du kan også finde en lang række skadegørerinformationer og symptomer, samt nøgler til at identificere skadegøreren, i bøger og på nettet. Du bør være opmærksom på, at informationerne kan være forældede, så det ikke altid er angivet om en skadegører er en karantæneskadegører. Det skyldes at karantæneskadegørerlisten løbende opdateres. Nogle skadegørere kommer på listen, andre ryger af.

Du kan bl.a. finde information om skadegørere på disse links

• Faktaark:
  Landbrugsstyrelsen har lavet en række faktaark om særligt alvorlige planteskadegørere.
  Du finder faktaarkene om planteskadegørere her

• EPPO:
  På EPPOs hjemmeside kan du fremsøge information om bestemte skadegørere. Ofte beskriver EPPO skadegørernes biologi, udbredelse, kendetegn, og symptomer på angreb.
  Du finder EPPO's hjemmeside her
   
• Plantesundhedsforordningen:
  I bilagene til Plantesundhedsforordningen kan du finde en liste over alle EU karantæneskadegørere (bilag 2), en liste over beskyttede zoner i EU og beskyttet zone-karantæneskadegørere (bilag 3), en liste over RNQP'ere og omfattede værtplanter (bilag 4), samt måder til at undgå RNQP'ere på specifikke planter (bilaf 5). 
  Du finder bilagene til Plantesundhedsforordningen her

Det fjerde modul omhandler særligt alvorlige planteskadegørere, som er EU karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere, og skadegørere underlagt hasteforanstaltninger. Dertil er der EU regulerede ikke-karantæneskadegørere, også kaldet "RNQP'erne", som er kvalitetsskadegørere.

Det er vigtigt at man kender forskellen på de forskellige skadegøre-grupper, og hvilke regler grupperne er underlagt. Dertil er det vigtigt at vide, hvor man kan finde relevant information om grupperne.

Du kan bl.a. finde information om skadegørere på disse links

• Faktaark:

  Landbrugsstyrelsen har lavet en række faktaark om særligt alvorlige skadegørere.
  Du finder faktaarkene her

• EPPO:

  På EPPOs hjemmeside kan du fremsøge information om bestemte skadegørere. Ofte beskriver EPPO skadegørernes biologi, udbredelse, kendetegn, og symptomer på angreb.
  Du finder EPPO's hjemmeside her

• Plantesundhedsforordningen:

  Reglerne til hver skadegøregruppe står i Plantesundhedsforordningen. I bilagene til Plantesundhedsforordningen kan du finde en liste over alle EU karantæneskadegørere (bilag 2), en liste over beskyttede zoner i EU og beskyttet zone-karantæneskadegørere (bilag 3), en liste over RNQP'ere og omfattede værtplanter (bilag 4), samt måder til at undgå RNQP'ere på specifikke planter (bilag 5).
  Her kan du læse Plantesundhedsforordningen
  Du finder bilagene til Plantesundhedsforordningen her

Det femte modul omhandler din pligt til at anmelde fund eller mistanke om fund af særligt alvorlige planteskadegørere, samt hvordan en handlingsplan kan se ud, og hvad den bør indeholde.

Anmeldepligt

Det er vigtigt at vide, hvad man som borger eller virksomhed har pligt til at anmelde til Landbrugsstyrelsen i forbindelse med fund eller mistanke om fund af særligt alvorlige planteskadegørere.

Du kan læse mere om anmeldepligten, og hvordan du anmelder her

Handlingsplan

Foruden viden om plantepas, god praksis i planteproduktionen, skadegørere og symptomer, særligt alvorlige planteskadegøre og anmeldepligten, skal virksomheden også udarbejde en handlingsplan. Denne skal bruges i tilfælde, hvor I har mistanke om fund eller gør fund af særligt alvorlige planteskadegørere.

Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med brancheorganisationer og rådgivningstjenester udviklet en standardskabelon til brug for udarbejdelse af en handlingsplan til din virksomhed.

Her findes skabelonen til handlingsplanen

Du finder Landbrugsstyrelsens e-Dokumentation om plantepas, som omhandler plantesundhedskompetencer, der stilles krav om ved udstedelse af plantepas her

God fornøjelse.