Produktion og forbrug af varer er forbundet med udledning af drivhusgasser og dermed en medvirkende årsag til klimaforandringer. Det gælder også landbrugsproduktionen, som bidrager til den globale opvarmning ved at udlede klimagasserne metan, lattergas og kuldioxid. For landbruget bidrager energiforbruget til udledning af kuldioxid, men de største bidrag til drivhusgasudledningen stammer fra metan og lattergas. 

Udledningen af drivhusgasser fra landbruget 

Det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet opgør i deres årlige rapport en oversigt over Danmarks samlede drivhusgasudledninger.

Den nyeste rapport hedder ’Danmarks Nationalregnskabsrapport 2019’ og kan ses her.

Rapporten viser, at landbrugssektoren i 2017 bidrager med 22,4 pct. af den totale drivhusgasemission målt i CO2-ækvivalenter. Det betyder også, at landbrugssektoren er den vigtigste sektor hvad angår emissioner af lattergas (N2O) og metan (CH4). Siden 1990 er drivhusgasemissionen fra landbruget faldet med 16,0 pct. Dette fald skyldes hovedsageligt et fald i emissionen af lattergas.

Rapporten viser også, at landbruget i 2017 bidrog med 81,1 pct. af den samlede emission af metan. Siden 1990 er emissionen af metan fra husdyrenes fordøjelsessystem faldet med 7,6 pct. grundet et faldende antal kvæg. Emissionen fra gødningshåndtering er dog i samme periode steget med 17,4 pct. Dette skyldes, at der er sket en overgang fra traditionelle staldsystemer med fast gødning til flere gyllebaserede staldsystemer med højere emissioner. Samlet set er emissionen af metan fra landbrug faldet med 0,7 pct. siden 1990.

Rapporten viser samtidig, at landbruget i 2017 bidrog med 89,0 pct. af den samlede emission af lattergas. Siden 1990 er lattergas-emissionen faldet med 24,6 pct., hvilket skyldes en lang række virkemidler med det formål at begrænse tabet af kvælstof til vandmiljøet. Dette har medført et fald i udskillelsen af kvælstof fra husdyr, bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen samt et fald i anvendelsen af handelsgødning. Disse ting har alle ført til en reduceret emission af lattergas.

Danmarks klimamål

Danmark er igennem EU blevet tildelt et reduktionsmål på 39 procent for de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2030 i forhold til 2005. De ikke-kvotebelagte sektorer omfatter transport, landbrug, dele af individuel bygningsopvarmning, dele af virksomheders procesenergiforbrug, maskiner og andre småkilder. 

Et bredt flertal i Folketinget har endvidere indgået en aftale om en bindende klimalov. Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 ift. 1990 og mod klimaneutralitet i 2050. Klimaloven indeholder ikke et specifikt mål for, hvor meget landbrugets udledninger skal reduceres, men lovfæster 70 procent målet og forpligter til konkret handling. 

Du kan læse mere om den danske klimaindsats, klimamål og klimapolitik på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside

Fremskrivning af drivhusgasser

Energistyrelsen udarbejder hvert år en klimafremskrivning, der viser den forventede udvikling af drivhusgasser frem mod 2030. Fremskrivningen udarbejdes under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie – det vil sige et scenarie, hvor der ikke iværksættes nye tiltag.

Du kan finde fremskrivningen her

Klimaforandringer og landbrug

Landbruget er afhængig af vejret, og klimaforandringer påvirker derfor landbruget. På klimatilpasning.dk kan du læse mere om nogle af de muligheder og udfordringer, der opstår som følge af klimaforandringerne i landbruget i Danmark.

Besøg klimatilpasning.dk

Hvad kan du gøre for at spise klimavenligt?

Klimaaftrykket fra danskernes mad er omkring tre tons CO2 per person om året. Som borger kan man spise sundt og samtidig bidrage til den grønne omstilling ved at følge de nye, officielle kostråd, der giver klimaet en håndsrækning.

Læs de officielle kostråd her