Landdistriktsprogrammet 2007-2013
Målet med det forrige Landdistriktsprogram for 2007-2013 var en styrkelse af de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Programmet havde fire overordnede mål:
- Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne
- Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs, fødevare- og skovbrugssektoren
- Varierede landskaber, rig natur og rent miljø
- Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til stærk sammenhængskraft mellem land og by
Ligesom for den nuværende periode 2014-2022 blev programmet for 2007-2013 finansieret af EU og den danske stat. Det samlede budget for perioden var på 7,6 mia. kr., hvoraf EU finansierede 4,3 mia. kr. Programmet er afsluttet med de sidste udbetalinger af tilskud inden udløbet af 2015.
Læs det danske landdistriktsprogram for 2007 - 2013 her
Læs midtvejsevalueringen for det danske landdistriktsprogram 2007 - 2013 her
Tilskudsordninger
De overordnede mål for programmet blev realiseret gennem fire akser (grupper) med tilskudsordninger.
Gruppe 1 for jordbrugs- og fødevaresektoren:
- Erhvervsudvikling (udviklings- og demonstrationsprojekter), inkl. skræddersyede økologiske biomasseløsninger
- Miljøteknologi
- Investeringer i nye teknologier på økologiske bedrifter
- Investeringer inden for forarbejdning i fødevaresektoren
- Fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer (økologifremme)
- Netværksordningen
- Etablering af biogasanlæg
Gruppe 2 for natur og miljø:
- Pleje af græs inden for N2000 områder
- Pleje af græs udenfor N2000 områder
- Omlægning til økologisk jordbrug
- Miljøbetinget tilskud til juletræer og pyntegrønt
- Tilskud til jordbrugere i ugunstigt stillede områder (Ø-støtte)
- Natur- og Miljøprojekter
- Plantegenetiske ressourcer
- Etablering af landskabs-og biotopforbedrende beplantninger, herunder læplantninger
- Etablering og drift af vådområder (anlæg og 20-årig kompensation)
- P-ådals projekter (Fosforvådområder)
- Friluftsfaciliteter i tilknytning til fortidsminder og fredede arealer
- Naturforvaltning Natura2000 (Projekttilskud og lodsejerkompensation)
- Etablering af obligatoriske randzoner
- Offentlig skovrejsning – tilskud til tilplantning (under etablering)
- Sikring af skov- Natura 2000 betalinger i skov
- Privat skovrejsning på landbrugsjord (i skovrejsningsområder og uden for skovrejsningsområder)
- Bæredygtig skovdrift i private skove
Gruppe 3 for levevilkår og udvikling i landdistrikterne:
- Attraktive levevilkår i landdistrikterne (LAG)
- Nye arbejdspladser i landdistrikterne (LAG)
- Børn – og ungeordningen
Gruppe 3 for implementering og lokal forankring af indsatser:
-
Drift af lokale aktionsgrupper
Læs mere om de lokale aktionsgrupper (LAG) i programmet for 2014-2022 her.
EU´s regler for Landdistriktsprogrammet
Her fremgår forordningen og relevante gennemførelsesbestemmelser for Landdistriktsprogrammet 2007-2013.
Slutevaluering af landdistriktsprogrammet 2007-2013
I forbindelse med udløbet af programperioden for landdistriktsprogrammet 2007-2013 var det et EU-krav, at der blev udarbejdet en slutevaluering af programmet. Slutevalueringen blev fremsendt til EU-Kommissionen den 20. december 2016 efter godkendelse på et møde i Landdistriktsudvalget den 9. december 2016.
Slutevalueringen blev udarbejdet af et konsortium bestående af Epinion, Orbicon og Center for Landdistriktsforskning. Konsortiet var blevet valgt som ekstern evaluator efter et EU-udbud i begyndelsen af 2016.
Slutevalueringen blev udarbejdet i samarbejde mellem Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen samt Erhvervsstyrelsen (LAG-sekretariatet).
Evalueringens hovedkonklusioner blev præsenteret i kapitel 12 i den tværgående rapport. Der blev herefter igangsat et arbejde for at sikre opfølgning på evalueringens konklusioner og anbefalninger.
Slutevalueringens opbygning
Slutevalueringen bestod af 6 rapporter samt et særskilt bilag.
- En tværgående rapport
- Et særskilt bilag 2 – Evalueringsspørgsmål for støtteordninger
- En rapport for støtteordninger under akse 1 – Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
- Tre rapporter for støtteordninger under akse 2 – Forbedring af miljøet og landskabet
- En rapport for støtteordninger under akse 3 – Livskvaliteten i landdistrikterne - samt akse 4 - LEADER