Projekt ART (Agile Release Train) er ansvarlig for udvikling af Landbrugsstyrelsens tekniske understøttelse af projektbaserede støtteordninger, herunder prioriterede ændringsønsker på projekttilskudsområdet i overensstemmelse med de aktuelle behov.

ART’en har en bred vifte af it-opsætning af ordninger inden for bl.a. markedsordninger, miljø- og naturordninger, landbrugsordninger samt kontrol og konditionalitet.

I Projekt ART arbejder ni tværfaglige teams ud fra de agile principper i SAFe (Scaled Agile Framework), som tænker hele vejen rundt under udviklingen af en konkret ordning lige fra jura og kundeinddragelse til opsætning og test mm. Metoden skal sikre gode tekniske løsninger til tiden, som omsætter det politiske opdrag til et let tilgængeligt ansøgningsskema for landbrugeren.

Opgaver og ansvar

  • Udarbejdelse af bekendtgørelser
  • Konfiguration og opsætning af projekttilskudsordninger og kontrol
  • Løbende tilretninger og rettelser af fejl på projekttilskudsordninger.

Organisatorisk placering

Projekt ART er placeret i området Ressourcer.

Se organisationsdiagram

Ledelse

Enhedschef Simon Vinther Laursen

Kontakt

Landbrugsstyrelsen
Ressourcer
Projekt ART
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: IT@lbst.dk