Området Ressourcer består af enhederne Økonomi, HR, BI & Analyse, IT Drift & Systemforvaltning, IT Projekter & Arkitektur, Areal ART og Projekt ART.

Området ledes overordnet af vicedirektør Jon Simonsen.

Økonomi

Enheden Økonomi har fokus på at styrke Landbrugsstyrelsens økonomistyring, herunder prognoser og periodisering og de særlige opgaver, der knytter sig til gebyr- og indtægtsdækket virksomhed i staten. Vi er samtidig ansvarlig for styrelsens strategiarbejde og styrelsens projektmodel.

HR

HR består af de tre teams HR, Organisation og Stab & Facility. De tre teams sikrer tværgående koordinering på HR- og organisationsudviklingsområdet samt. De tre teams er også sparringspartner og støttefunktion for alle styrelsens centre og enheder.

BI & Analyse

BI & Analyse har til hovedopgave at støtte Landbrugsstyrelsen med data, datawarehouse, ledelsesinformation og analyser for at styrke arbejdet med Business Intelligence (BI) og øge værdien og brugen af data i Landbrugsstyrelsen. Enheden driver og bidrager til adskillige projekter, som går på tværs af styrelsen.

IT Drift & Support

IT Drift & Systemforvaltning varetager support, test og drift af Landbrugsstyrelsens it-systemer med fokus på at sikre stabilitet og hurtig fejlretning, så både ansøgere og sagsbehandlere bliver mindst muligt forstyrret af tekniske problemer.

IT Arkitektur & Portefølje

IT Projekter & Arkitektur udarbejder strategier for vores it-systemer, rådgiver om systemudviklingen og leder it-projekter på tværs i styrelsen med henblik på at sikre høj kvalitet og skabe bedst mulig sammenspil mellem styrelsens mange it-systemer.

Areal ART

Areal ART (Agile Release Train) er ansvarlig for udvikling af Landbrugsstyrelsens tekniske understøttelse af arealbaserede støtteordninger for både interne brugere, eksterne landbrugere og konsulenter.

Projekt ART

Projekt ART (Agile Release Train) er ansvarlig for udvikling af Landbrugsstyrelsens tekniske understøttelse af projektbaserede støtteordninger, herunder prioriterede ændringsønsker på projekttilskudsområdet i overensstemmelse med de aktuelle behov.