I Landbrugsstyrelsen foretager vi en række satellitanalyser til at kontrollere korrektheden af landbrugers ansøgningsgrundlag, og til kontrollen af en række støttebetingelser på arealstøtteordninger. Her kan du læse mere om de analyser, vi anvender til at kontrollere kravet om landbrugsaktivet på arealer, hvor der er søgt om grundbetaling. 

Når aktivitetskravet under grundbetalingsordningen kontrolleres ved hjælp af satellitbilleder, sker det på baggrund af en analyse, der forsøger at verificere at aktivitetskravet er opfyldt. I kontrollen af grundbetalingsordningen anvender Landbrugsstyrelsen et trafiklyssystem, hvor ansøgere kan følge med i, om opfyldelsen af aktivitetskravet er blevet bekræftet eller ej.  

Først analyseres satellitdata ved hjælp af en maskinlæringsalgoritme, for at bekræfte at den anmeldte afgrøde er korrekt. Ligner et landbrugsareal anmeldt som byg de øvrige bygmarker i Danmark, kan det bekræftes, at den anmeldte afgrøde er korrekt. Når en anmeldt 1-årig afgrøde, der ikke er græs, bekræftes, godkendes opfyldelsen af aktivitetskravet og markens farve skifter fra gul til grøn i Landbrugsstyrelsens trafiklys.

Hvis analysen ikke kan bekræfte at aktivitetskravet er opfyldt, foretages endnu en analyse af marken. Her analyseres om der har været en landbrugsaktivitet på marken. For en græsmark kan dette være en afgræsning, en slåning eller et slæt indenfor aktivitetsperioden. Her benyttes både optiske og radarbaserede tidsserier af satellitbilleder til at identificere ændringer på marken som resultat af en landbrugsaktivitet. En identificeret aktivitet betyder at aktivitetskravet godkendes og marken farves grøn i trafiklyset.

Såfremt opfyldelsen af aktivitetskravet stadig ikke har kunne bekræftes, foretages der herefter yderligere analyser for at afgøre om marken skal farves rød i trafiklyset. Formålet med denne analysen er, at identificere de marker, som ud fra en række parametre fastslår sikkerheden for, at aktivitetskravet på marken ikke er overholdt. Overordnet set ses der på tre forhold, når det beregnes hvorvidt aktivitetskravet på marken er overholdt eller ej:

  1. I hvor høj grad ligner marken et ikke-støtteberettiget areal?
    Denne analyse bygger på historiske data for marker fordelt over hele Danmark, hvor aktivitetskravet ikke er overholdt. Disse marker har været kontrolleret fysisk af en af Landbrugsstyrelsens kontrollører som har underkendt arealet ift. aktivitetskravet. En maskinlæringsalgoritme anvendes til at træne genkendelse af ikke-støtteberettigede arealer ud fra disse arealer. Herefter er algoritmen brugt til at angive hvor vidt en mark ser ud til at være støtteberettiget.

  2. Hvor meget og hvor god satellitdata er der tilgængelige?
    Er der fx manglende data i tidsserien af optiske billeder pga. skyer, er resultatet ikke helt så sikkert og vægtes derfor mindre. 
     
  3. I hvor høj grad ses der nogen ændring på marken?
    En væsentlig ændring i vegetationen på marken vil give udslag i nogle af de markører der detekterer aktivitet, men mindre ændringer vil ikke give anledning til at marken bliver grøn. Mindre ændringer i vegetationen bruges dog til at vægte hvor vidt marken skal blive rød i sidste ende. Sammen med de ovenstående to punkter kan mindre ændringer i vegetationen være med til at vægte marken som værende sandsynligvis mere støtteberettiget end marker helt uden ændringer i vegetation hen over året.

De tre forhold, i kombination, benyttes til at identificere de marker hvor Landbrugsstyrelsens analyse, med en tilstrækkelig sikkerhed, fastslår at aktivitetskravet ikke er overholdt. 

I Landbrugsstyrelsens trafiklys vil disse marker blive røde og der vil blive udsendt et høringsbrev.

Her kan du finde svar på en række spørgsmål vedrørende Landbrugsstyrelsens trafiklys

Du kan se hvordan du skal forholde dit til et høringsbrev her.