Her kan du finde svar på en række spørgsmål om satellitbaseret kontrol og dens anvendelse i Landbrugsstyrelsen. Hvis du måtte have spørgsmål, som ikke er besvaret her, kan du altid tage kontakt til Landbrugsstyrelsen for mere information.

På denne side finder du:

 

Spørgsmål om satellitbaseret kontrol

I spørgsmålene herunder kan du finde svar på spørgsmål om satellitbaseret kontrol. 

Hvad er satellitbaseret kontrol?

Satellitbaseret kontrol er en metode, hvor vi anvender analyser af satellitbilleder til at kontrollere, om støttebetingelserne er overholdt på dine marker. Vi kan dermed overflødiggøre en stor del af kontrolbesøgene på bedrifterne.

Hvorfor anvender Landbrugsstyrelsen satellitbaseret kontrol?

Når Landbrugsstyrelsen anvender satellitbaseret kontrol giver det en række fordele:

  • Færre og kortere kontrolbesøg.
  • Kontrolbesøg på bedrifter, hvor vi gik i detaljer ned til 100 m2, erstattes af administrative vurdering af marken som helhed.
  • Effektiv administrativ kontrol af alle marker, fremfor kontrolbesøg på en mindre del af bedrifterne.
  • Bedre mulighed for at vejlede og handlingsanvise landbrugeren.
  • Bedre mulighed for undgå eller minimere støttenedsættelse.

Desuden er satellitbaseret kontrol et krav fra EU, og et centralt element i den nuværende landbrugsreform.

Hvilke forhold er omfattet af satellitbaseret kontrol?

Landbrugsstyrelsen bruger i 2024 satellitdata til kontrol af følgende forhold:

  • Kontrol af ansøgningsgrundlag
    • Korrekt anmeldelse af afgrøder
    • Ikke-støtteberettiget arealanvendelse
    • Permanente ikke-støtteberettigede arealer
  • Kontrol af støttebetingelser
    • Aktivitetskravet for grundbetalingsordning
    • Pløjning på marker ansøgt med ordninger omfattet pløjeforbud.

 

Hvornår foregår den satellitbaserede kontrol?

Kontrollen af ansøgningsgrundlaget foregår i perioden maj til juli, mens kontrollen af støttebetingelser foregår løbende over året.

Skal jeg altid svare på et høringsbrev?

Landbrugsstyrelsen opfordrer til, at alle der modtager et høringsbrev afgiver et svar. Hvis du er enig i det hørte forhold, vil det være hensigtsmæssigt, at du selv eller din konsulent indsender en ændring til fællesskemaet i Tast-selv. Det skyldes, at der i indsendelsen af ændringen kan være valideringer, som du og/eller din konsulent med fordel forholder sig til. 

Gå til Tast selv

Det er dog ikke et krav, at du indsender et svar, hvis du er enig. Landbrugsstyrelsen vil tilrette de forhold, som høringen omhandler, men disse rettelser kan resultere i nye høringsbreve. Derfor vil det være hensigtsmæssigt selv at foretage ændringen. 

Hvis du er uenig i det hørte forhold, er det vigtigt, at du indsender billeder ved brug af Landbrugsstyrelsens app. 

Det vil fremgå tydeligt af de enkelte høringsbreve, hvordan du mere specifikt skal forholde dig til indsendelse af billeder gennem appen eller ændringer til dit fællesskema.  

Kan jeg få forlænget fristen for at svare på et høringsbrev?

Ja. Hvis du henvender dig til Landbrugsstyrelsen inden for høringsfristen, kan vi give dig en fristforlængelse.
Høringsfristen og mulighederne for besvarelse fremgår af høringsbrevet. 

Hvor sikker er resultaterne af den satellitbaserede kontrol?

I analysen af satellitbilleder anvendes en maskinlæringsalgoritme. Resultaterne af maskinlæringsanalyserne behæftes med en værdi (fra 0 til 1), der afspejler kvaliteten af analysen på den enkelte mark. Værdien fastsættes på baggrund af bl.a. mængden og kvaliteten af satellitdata fra den pågældende mark. En grænseværdi på f.eks. 0,7 kunne betyde, at marker med en værdi på ≥0,7 ikke er støtteberettiget, og at marker med en lavere værdi end 0,7 er støtteberettigede. En grænseværdi på 0,7 er ikke det samme som 70% sandsynlighed. Det skyldes at grænseværdien er en sammensat værdi, der afspejler flere parametre, bl.a. hvor meget data, der har været tilgængelig for analysen.

Grænseværdien er et resultat af kvalitetskrav fastsat af EU-Kommissionen. Kvalitetssikringen skal sikre, at marker, som er støtteberettigede, ikke bliver underkendt, og at der samtidigt ikke bliver godkendt for mange ikke-støtteberettigede marker. Grænseværdien skal derfor forstås som den optimale værdi til at sikre en balance mellem, at der ikke udbetales uretmæssig støtte, og at landbrugere ikke får underkendt støtte uretmæssigt.

Grænseværdien er et udtryk for, at Landbrugsstyrelsen imødekommer EU-Kommissionens krav til brug af satellitbaseret kontrol. Hvis Landbrugsstyrelsen ikke lever op EU-Kommissionens krav, vil styrelsen blive pålagt at udarbejde en handlingsplan, der anskueliggør, hvordan man for fremtiden vil kunne leve op til kravene for den satellitbaserede kontrol. Landbrugsstyrelsen er hvert år underlagt flere revisioner fra EU-Kommissionen.

Hvordan besvarer jeg et høringsbrev?

Vi udsender en høring til ansøger, hvis vi har identificeret en overtrædelse i vores kontrol af ansøgningsgrundlag og støttebetingelser. Ved at reagere på høringsbrevet kan du undgå eller minimere nedsættelse af støtten. Det skal ske senest ved den høringsfrist, som fremgår af høringsbrevet.

Generelt har du to følgende muligheder:

  • Hvis du er enig i resultat af den satellitbaserede kontrol, kan du stadig nå at berigtige din ansøgning om tilskud eller rette i dit fællesskema i Tast-selv.
  • Hvis du ikke er enig i resultatet fra den satellitbaserede kontrol, kan du indsende billeder med Landbrugsstyrelsens app og bemærkninger inden for den høringsfrist, som fremgår af høringsbrevet.

Her kan du læse mere dine muligheder i forbindelse med forskellige typer af høringer

Hvornår får jeg udbetalt tilskud, når jeg har modtaget og besvaret en høring?

Vi kan ikke på forhånd sige noget om, hvornår den enkelte ansøger modtager sin støtte. Vi behandler alle ændringerne med en ambition om at udbetale grundbetalingen til hovedparten af ansøgerne i løbet af december måned. De resterende udbetalinger vil komme løbende i det første halvår, af det følgende kalenderår.

Du kan se, om din ansøgning er klar til udbetaling, ved at logge på Tast selv. Klik på fanen ”Indbakke”.

Hvis der står ”Klar til udbetaling”, er din ansøgning færdig i sagsbehandlingen. Når ansøgningen er klar til udbetaling, vil du normalt få din udbetaling efter højst 14 dage, medmindre du har gæld til det offentlige, eller der er noteret transport i støtten.

Hvornår skal jeg anvende Landbrugsstyrelsens app til besvarelse af en høring?

Hvis du er uenig med resultatet af vores kontrol, kan du dokumentere at den pågældende støttebetingelse er overholdt, ved at indsende billeder af markerne med Landbrugsstyrelsens app.

Her kan du læse mere om hvordan du anvender appen.

Hvad sker der efter, at jeg har indsendt billeder af min mark?

Vi sagsbehandler de indsendte billeder og vurderer det forhold der er årsag til høringen. I nogle tilfælde kan du blive kontaktet med henblik på indsendelse af yderligere billeder.

Herefter går sagen videre til den endelige afgørelse, som enten kan være, at marken godkendes, eller at vi fastholder, at marken ikke kan godkendes. Sammen med afgørelsen modtager du en vejledning om, hvordan du kan klage over afgørelsen.

Spørgsmål om grundbetaling og satellitbaseret kontrol

Herunder kan du finde svar på en række spørgsmål om den satellitbaserede kontrol af grundbetalingsordningen. Du kan f.eks. læse om grønne, gule og røde marker, delvis overholdelse af aktivitetskravet, samt hvilke frister du skal være opmærksom på.

Hvad er aktivitetskravet?

Der er krav om landbrugsaktivet på arealer, hvor der er søgt om grundbetaling. Aktivitetskravet er således en central støttebetingelse for grundbetalingsordningen.

Det er kun 1-årige afgrøder og arealer med græs, som kontrolleres med satellitbaseret kontrol. For arealer med 1-årige afgrøder opfylder du kravet om en årlig landbrugsaktivitet ved, at arealerne dyrkes med en 1-årig afgrøde. For græsarealer opfylder du kravet ved, at arealerne enten slås eller afgræsses senest den 25. oktober.

Her kan du læse mere om aktivitetskravet og de øvrige betingelser for at modtage grundbetaling.

Hvad er Landbrugsstyrelsens 'trafiklys' og hvad betyder farverne?

Landbrugsstyrelsen anvender et trafiklys til at illustrere hvorvidt aktivitetskravet på grundbetaling er overholdt.

  • Grøn mark betyder, at vi betragter aktivitetskravet for grundbetaling som opfyldt.
  • Gul mark betyder, at vi på nuværende tidspunkt ikke har kunnet konstatere, om aktivitetskravet for grundbetaling er opfyldt.

Dette kan skyldes, at du endnu ikke har slået din græsmark. Det kan dog også skyldes, at der er en forsinkelse på det, som vises i trafiklyssystemet, da data først skal analyseres, før farven på marken bliver ændret til grøn.

  • Rød mark betyder at aktivitetskravet på din mark med overvejende sandsynlighed ikke er opfyldt. Røde marker vises i trafiklyset fra den 11.oktober - 14 dage før aktivitetskravet skal være opfyldt den 25. oktober. Hvis du har en rød mark, vil du modtage et høringsbrev i Tast selv og i Landbrugsstyrelsens app.

Hvordan kan jeg følge resultat af den satellitbaserede kontrol af aktivitetskravet på mine marker?

Du kan se du se trafiklysfarverne i Internet Markkort (IMK) og i Landbrugsstyrelsens app.

  • IMK: Gå ind under ”Marker”, hvor ”Eget trafiklys” ligger. I starten af september ’tændes’ trafiklyset, hvorefter de første resultater (grønne og gule marker) vises.
  • Landbrugsstyrelsen app: Under fanen ’markkort’, som du finder i bunden af appen, kan du se dynamisk kort med visning af dine (røde) marker.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har modtaget et høringsbrev om manglende overholdelse af aktivitetskravet (røde marker)?

Søger du om grundbetaling for marker, hvor aktivitetskravet ifølge den satellitbaserede kontrol endnu ikke er opfyldt, modtager du den 11. oktober et høringsbrev via Tast selv. Du har 14 dage til og med den 25. oktober til at reagere på brevet.

Marker, hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt, kaldes også for ”røde marker”.

Du har tre muligheder:

  1. Hvis du mener, at du har opfyldt aktivitetskravet på marken, indsender du via appen billeder, som viser, at aktivitetskravet er opfyldt. Du skal have gjort dette senest den 25. oktober.

    Hvis du kun har opfyldt aktivitetskravet på en del af en mark, skal du indsende billeder af den del af marken, hvor du har opfyldt aktivitetskravet. Derudover skal du senest den 25. oktober have indsendt en ændring til dit Fællesskema i Tast selv, hvor du har delt marken op og kun søger om støtte for den del af marken, som er støtteberettiget. Bemærk, at det mindste sammenhængende areal, du kan søge om støtte for, er 0,30 ha.
     
  2. Hvis du endnu ikke har opfyldt aktivitetskravet, kan du stadig nå at gøre dette senest den 25. oktober. Når du opfylder aktivitetskravet i høringsperioden, skal du indsende billeder af marken senest den 25. oktober.
     
  3. Hvis du ikke kan nå at opfylde aktivitetskravet, kan du undgå sanktion ved senest den 25. oktober at indsende en ændring til dit Fællesskema i Tast selv, så du ikke længere søger om støtte for marken.

Hvis du intet foretager dig vedr. dine røde marker, bliver du sanktioneret efter de gældende regler. Derfor er det vigtigt, at du reagerer på høringsbrevet – også selv om du er enig i, at aktivitetskravet ikke er overholdt.

Du kan læse mere om reglerne for sanktionering kapitel 5 i Vejledning om kontrol og administrative sanktioner 2024.

Skal jeg gøre noget, når min mark er grøn?

Hvis din mark er grøn betyder det, at vi har registreret aktivitetskravet som opfyldt. Du behøver derfor ikke foretage dig yderlige.

Skal jeg gøre noget, når min mark er gul?

Det eneste du skal gøre er at sikre dig, at du har opfyldt aktivitetskravet for grundbetaling senest den 25. oktober. Har du allerede opfyldt kravet, skal du ikke foretage dig yderligere.

Hvad er en rød mark?

Marker, hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt, kaldes også for ”røde marker”.

Jeg har taget slæt på min mark i denne uge. Hvorfor er marken stadig gul/rød?

Der er en vis forsinkelse på det, der vises i trafiklyset, og de faktiske forhold i marken. Vi skal bearbejde data og konkludere på data, inden du kan se dem i systemet. Det tager mellem 7 og 14 dage.

Hvorfor kan jeg ikke se min mark i trafiklyssystemet?

Det er kun marker, hvor der søges om grundbetaling, som vises i trafiklyssystemet.

Spørgsmål om forholdet mellem satellitbaseret kontrol og kontrolbesøg på bedriften

Herunder kan du finde svar på en række spørgsmål om den satellitbaserede kontrol.

Erstatter satellitbaseret kontrol kontrolbesøg på bedriften?

Den satellitbaserede kontrol, med høring og besvarelse via app, erstatter i stigende grad fysiske kontrolbesøg vedrørende arealstøtteordninger.

Et væsentligt formål med den satellitbaserede kontrol er, at du som landbruger oplever færre kontrol besøge og mere vejledning.

Der vil forsat være fysisk kontrol af tilskudsordninger og støttebetingelser, som ikke kan kontrolleres ved hjælp af satellitbilleder. Det gælder eksempelvis bestemte forhold under grundbetalingsordningen, hvor vi ikke kan anvende satellitdata til at kontrollere aktivitetskravet for permanente afgrøder, særlige brakformer (forårsslåning, blomsterbrak og bestøverbrak) og afgrøder i drivhuse. 

Hvor mange ansøgere bliver udtaget til kontrol?

I stedet for at udtage en mindre andel af ansøgere til kontrolbesøg på bedrifterne, bliver alle de ansøgte arealer kontrolleret med satellitdata. Med anvendelsen af satellitbaseret kontrol, går vi således fra at kontrollere en mindre andel af marker ved fysisk kontrolbesøg, til at kontrollere alle marker under den ansøgte tilskudsordning.

Hvilket kontrolresultat er gældende, hvis en af mine marker både er blevet kontrolleret med satellitbaseret kontrol og af en kontrollør på bedriften, og kontrolresultaterne er forskellige?

Hvis der er forskel på kontrolresultaterne efter de to metoder, er det resultatet ved kontrolbesøget på bedriften, som ergældende.

Hvorfor udføres der både satellitbaseret kontrol og kontrol på bedriften for den samme mark?

Det kan ske i tilfælde, hvor der er på samme mark både er søgt om tilskud til en arealstøtteordning omfattet af satellitbaseret kontrol, og en tilskudsordning der er ikke omfattet af den satellitbaserede kontrol, men kontrolleres ved stikprøvekontrol på bedrifterne.

Hvorfor kan satellitbaseret kontrol og kontrol på bedriften give forskellige resultater?

Den satellitbaserede kontrol, er en mindre detaljeret kontrol, hvor f.eks. bagatelgrænsen på 100 m2 ved besøg på bedriften er erstattet af en helhedsvurdering af marken. Det kan i nogle tilfælde betyde at de to typer af kontrol vil give et forskelligt resultat.

Hvis den satellitbaserede kontrol eksempelvis finder aktivitetskravet, for en mark ansøgt under grundbetalingsordningen, for godkendt, kan den samme mark i nogle tilfælde blive helt eller delvist underkendt ved en fysisk kontrol på bedriften.