Oversigt over korttemaer
Her kan du finde en oversigt med en kort beskrivelse af hovedparten af de kortdata, som Landbrugsstyrelsen udstiller i vores web-services.
Marker og Markblokke
Markblokke og marker findes i både aktuelle og historiske versioner, markeret med årstal.
Marker
Markerne er et udtræk af marker anmeldt til Landbrugsstyrelsen. Laget findes som udgangspunkt i to udgaver:
Marker_åååå_UKOMPLET som er et udtræk af det nyeste marktema i perioden 1. februar til 1. juni, hvor ansøgningsperioden for landbrugsstøtte igang. Derfor er dette datasæt ikke et fuldendt landsdækkende datasæt over årets marker, men en spejling af de indberetninger og ændringer Landbrugsstyrelsen modtager fra erhvervet i denne periode. Vi stiller årligt dette lag midlertidigt til rådighed i ansøgningsperioden, der viser markerne, som de ser ud i det tidsrum.
N.B. Laget slettes efter 1. juni.
Marker_seneste som er det nyeste komplette marktema (fra ca. den 1. juni viser laget årets marker og før den 1. juni viser laget sidste års marker).
Markblokke
Markblokkortet med samtlige markblokke i hele landet. En markblok er en geografisk sammenhængende enhed bestående af landbrugsarealer. Markblokkortet bliver opdateret løbende på baggrund af ortofoto og indberetninger fra landbrugere og myndigheder.
Grundbetaling, MFO og grønne krav
Arealanvendelse
Laget viser, hvad arealerne i markblokkene bruges til i forhold til kategorierne: Permanent græs, Omdrift og Permanent afgrøde.
Fradrag grundbetaling
Laget dækker områder af markblokken, der er registreret som ikke-støtteberettiget under Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud. Laget bliver løbende opdateret på baggrund af ortofoto og indberetninger fra landbrugere og myndigheder.
GLM fortidsminder
GLM fortidsminder er udvalgte fortidsminder 100 - 2.000 m² inklusiv randvegetation, som er beliggende på støtteberettigede arealer.
GLM søer
GLM søer er udvalgte søer på 100 - 2.000 m² inklusiv randvegetation, som er beliggende på støtteberettigede arealer.
Miljømæssigt sårbare områder
Udvalgte områder indenfor Natura 2000 eller naturbeskyttelsesloven §3, hvor marker med permanent græs er omfattet af et pløjeforbud. Fra 1. januar 2015 må arealer med permanent græs beliggende indenfor miljømæssigt sårbare områder (MSO) ikke pløjes eller omlægges til anden anvendelse. Hovedparten af disse arealer er i forvejen omfattet af reglerne efter Natura 2000 eller af naturbeskyttelsesloven § 3.
Artikel 32 Godkendt
Korttemaet "Artikel 32 Godkendt" indeholder arealer, der dannede grundlag for retmæssig Enkeltbetaling i 2008.
Artikel 32 Afvist
Korttemaet "Artikel 32 Afvist" indeholder arealer, der IKKE dannede grundlag for retmæssig Enkeltbetaling i 2008.
Permanent græs
Græs i 5 år
Dette er et korttema, der viser marker, som i den respektive ansøgningsæson har været med græs i 5 år. Findes arealet i Græs i 5 år, skal du anmelde det med permanent græs eller en anden afgrøde end græs eller brak næste gang du skal indsende dine marker. Vælger du en omdriftsgræs- eller brak-afgrødekode, så vil du blive bedt om at ændre afgrødekoden i fællesskemaet. Blomsterbrak kan dog anmeldes på arealer, som tidligere har været permanent græs.
Permanent græs
Permanent græs - er et korttema baseret på marker der i den respektive ansøgningsæson, var anmeldt som permanent græs eller i kontrollen blev vurderet til at være permanent græs.
Permanent græs i MSO
Permanent græs i MSO laget indeholder permanent græs som ligger i et miljømæssigt sårbart område (MSO) og som derfor ikke må pløjes op.
Miljø- og økologitilsagn
Miljøtilsagn øvrige typer
20-årige MVJ tilsagn, Pleje af græs og naturarealer, samt øvrige miljøordninger. Indeholder kun miljøtilsagn givet i ansøgningsåret 2014 eller tidligere. Landbrugsstyrelsens registrering af marker med miljøtilsagn.
Miljøtilsagn vådområder
20-årige tilsagn om fastholdelse eller drift af vådområder, som kompensation for at arealerne indgår i et Vådområdeprojekt. Landbrugsstyrelsens registrering af marker med fastholdelse eller drift af vådområder. Det bemærkes, at der kan være tale om midlertidig placering, indtil vådområdeprojektet er endeligt tinglyst.
Økologiske arealer
Landbrugsarealer, der drives økologisk på landbrugsbedrifter, der er autoriseret til økologisk drift af Landbrugsstyrelsen. Omfatter ikke økologiske naturarealer, der ikke indgår i bedrifternes markplan.
OM (Omlægningstilsagn)
Marker med et 5-årigt økologitilsagn til at blive kompenseret for omlægning til økologisk drift.
Tilsagn til økologisk arealtilskud 2015-2020
Marker omfattet af et 5 årigt økologisk tilsagn, hvor der bliver kompenseret for økologisk drift.
Tilsagn til pleje af græs 2015-2020
5-årige pleje af græs tilsagn ansøgt og givet fra ansøgningsåret 2015 og senere. Landbrugsstyrelsens registrering af marker med pleje af græs tilsagn.
Natur- og miljøprojekter
Etablering og genopretning
Projekt Etablering Genopretning er projekter om beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø under tilskudsordningen natur- og miljøprojekter.
Natura 2000 projekter
Forberedelse til afgræsning
N2000 Forbered afgræsning er projekter omhandlende forberedelse til afgræsning af arealer beliggende i den særlige Natura 2000 udpegning til pleje.
Hydrologi E
N2000 Hydrologi E er projekter om realisering af naturlige vandstandsforhold i de særligt udpegede Natura 2000 arealer til hydrologi.
Hydrologi F
N2000 Hydrologi F er projekter om forundersøgelser af naturlige vandstandsforhold i de særligt udpegede Natura 2000 arealer til hydrologi.
Rydning
N2000 Rydning er projekter omhandlende rydning af træer og buske og fjernelse af ryddede materialer. Alle projekter er beliggende i den særlige Natura 2000-udpegning til rydning.
Vandprojekter
Fosfor vådområder E
Vand Fosfor Vådområder E er projekter om anlæg af vådområder, hvor kommunerne er projektejere. Formålet med projekterne er at forbedre vandmiljøet gennem fjernelse af fosfor. Projekterne er en del af Grøn Vækst.
Fosfor vådområder F
Vand Fosfor Vådområder F er projekter om forundersøgelse af vådområder, hvor kommunerne er projektejere. Projekterne er en del af Grøn Vækst.
ID 15 opland
Indeholder afgrænsning af ID 15 områder
Indsatsbehov
Kvælstof og fosforvådområder
Temaet viser ansøgninger af kvælstof og fosforvådområder.
Kvælstof vådområder E
Kvælstof Vådområder E er projekter om anlæg af vådområder, hvor kommunerne er projektejere. Formålet med projekterne er at forbedre vandmiljøet gennem fjernelse af kvælstof. Projekterne er en del af Grøn Vækst.
Kvælstof vådområder F
Kvælstof Vådområder F er projekter om forundersøgelse af vådområder, hvor kommunerne er projektejere. Projekterne er en del af Grøn Vækst.
Lavbund vådområder E
Laget indeholder tilsagn meddelt til etablering af lavbundsprojekter.
Lavbund vådområder F
Laget indeholder tilsagn meddelt til forundersøgelse af lavbundsprojekter.
Lavbundsprojekter
Temaet viser ansøgninger af lavbundsprojekter.
Minivådområder
Temaet viser alle tilsagn til minivådområder.
Minivådområdekort
Kortet viser potentialekortet for placering af minivådområder.
Minivådområdekort - før høring
Kortet viser potentialekortet for placering af minivådområder før høring.
Private vådområder
Vand Private Vådområder er projekter om anlæg af vådområder. Formålet med projekterne er at forbedre vandmiljøet gennem fjernelse af kvælstof. Projekterne er en del af Grøn Vækst.
Satskort
Laget bruges til vurdering af hvilken sats en given mark i et vådområdeprojekt er berettiget til at modtage
Statslige vådområder E
Vand Statslige Vådområder E er projekter om anlæg af vådområder, hvor de lokale enheder i Naturstyrelsen er projektejere. Formålet med projekterne er at forbedre vandmiljøet gennem fjernelse af kvælstof. Projekterne er en del af Grøn Vækst.
Statslige vådområder F
Vand Statslige Vådområder F er projekter om forundersøgelse af vådområder, hvor de lokale enheder i Naturstyrelsen er projektejere. Projekterne er en del af Grøn Vækst.
Udpegningskort
Temaet viser de egnede, potentielt egnede og ikke egnende områder for anlæg af minivådområder.
VMPII
Vand VMPII Anlæg er projekter om anlæg af vådområder under Vandmiljøplan II.
VMPIII
Vand VMPIII Anlæg er projekter om anlæg af vådområder under Vandmiljøplan III.
Øvrige projekter
Græsningsprojekt, afgræsning
Græsningsprojekt, Afgræsning er græsningsprojekter på bedrifter med randzoner.
Levende hegn
Projekt Levende Hegn er projekter om etablering af levende hegn/læhegn under tilskudsordningen landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.
Småbeplantning
Projekt Småbeplantninger er projekter om etablering af beplantninger under 0,5 ha under tilskudsordningen landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.
Trampestier
Projekt Trampestier er projekter om levende hegn eller småbeplantninger, hvor der er etableret trampesti langs beplantningen. Projekterne har opnået tilskud under tilskudsordningen landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.
Vandløbsrestaurering E
Vandløbsrestaurering - E er projekter om gennemførelsen af vandløbsrestaureringsprojekter som kommunen er projektejer på. Formålet med vandløbsrestaurering er at forbedre de fysiske forhold i vandløbene for dyr og planter.
Vandløbsrestaurering F
Vandløbsrestaurering – F er projekter, hvor muligheden for at gennemføre et projekt om vandløbsrestaurering undersøges og hvor kommunen er projektejer. Formålet med vandløbsrestaurering er at forbedre de fysiske forhold i vandløbene for dyr og planter.
Biavl
Økologisk biavl
Natur- og Natura2000 udpegninger
HNV
Kortet præsenterer en High Nature Value (HNV) indikator for Danmark, der udpeger de landbrugsarealer, der indeholder de største biodiversitetsværdier. Vi viser laget i to udgaver, et for hhv. værdierne 1 til 4 og et med værdierne 5 og op.
Natura2000 arealer til rydning
Jordbunds- og terrænforhold
Jordbundskort
Ø-støtte
Ø-støtte
Viser på hvilke øer, der kan opnås ø-støtte ved ansøgning.
Skovtilsagn
Bæredygtig skovdrift
Privat skovrejsning ansøgt
Indeholder marker og data for sager, hvor der er ansøgt om tilsagn til privat skovrejsning.