Kort til bekendtgørelser
Landbrugsstyrelsen udsteder løbende bekendtgørelser, hvor der henviser til kortdata. Vi samler og udstiller disse kortdata på portalen "Kort til bekendtgørelser".
Alle vores bekendtgørelser findes på Retsinformation. Når en bekendtgørelse er offentliggjort på Retsinformation bliver de relevante kortlag udstillet på "Kort til bekendtgørelser". På ”Kort til bekendtgørelser” finder du de kortlag, der er nævnt i den enkelte bekendtgørelse.
Klik her for at gå til Retsinformation.
I den enkelte bekendtgørelse er der skrevet en sti ind til præcis det kortbilag, der hører til bekendtgørelsen. Det betyder at du, ved at kopiere stien til kortbilaget ind i din browser, kan komme direkte til de relevante kortdata.
Du kan også tilgå alle kortbilagene ved at åbne "Kort til bekendtgørelser" i din browser.
Her kan du finde Kort til bekendtgørelser
Et kortbilag er en samling af kortlag, der kundgøres sammen med bekendtgørelsen. Der er et kortbilag pr. bekendtgørelse, der kan indeholde flere kortlag.
Sådan bruger du kortet
Du ser et kort over Danmark, når du åbner "Kort til bekendtgørelser". Du har mulighed for at skifte baggrundskortet til et luftfoto over Danmark.
I "Kort til bekendtgørelser" er der i venstre side en liste over bekendtgørelser. Du kan under den enkelte bekendtgørelse se, hvilke kortlag der gælder for lige den bekendtgørelse. Du vil få vist alle kortlagene fra start. Du kan vælge kun at se nogle af kortlagene ved at fjerne og tilføje flueben under de enkelte kortlag.
Søg på en adresse eller zoom i kortet for at komme til det område, du er interesseret i. Nu kan du se, hvilke forhold der gælder for området under den enkelte bekendtgørelse. Du kommer tilbage til at se hele Danmark ved at klikke på det lille ikon øverst i venstre hjørne af kortet.
Du kan skifte mellem forskellige kortbilag til forskellige bekendtgørelser.
Når en bekendtgørelse ikke længere er gældende, vil der oven på kortet være en markering af, at kortbilaget er historisk.