Typisk proces for jordfordelinger

En jordfordeling startes ofte op på et indledende møde, der er offentligt. På mødet orienteres om formålet med jordfordelingen. Er det en projektjordfordeling, præsenteres projektet, og der redegøres for, hvordan jordfordelingen skal hjælpe med at realisere projektet. Er det en arronderingsjordfordeling, præsenteres hvordan jordfordelingen kan hjælpe til bedre og mere rationel landbrugsdrift, og lodsejerne inviteres til at indgå i jordfordelingen med forslag til afgivelse og modtagelse af arealer. På det indledende møde vælges et lodsejerudvalg, der skal bistå jordfordelingsplanlæggeren, dels med vurderingsforretningen (se senere), dels med lokalkendskab og planlægningsprocessen.

En jordfordeling deles op i flere faser:

Planlægningsprocessen i store træk:

• Planlæggeren indsamler lodsejernes ønsker til jordfordelingen.
• Der gennemføres en vurderingsforretning, hvor planlægger, lodsejerudvalget og en eller to landbrugskyndige konsulenter fastsætter jordloddernes indbyrdes bytteværdi.
• Planlæggeren begynder at lægge puslespillet, der skal ende op med en samlet jordfordelingsplan. Det sker ved individuelle forhandlinger med lodsejerne om mulige køb og salg. 
• Jordfordelingsløsningen for den enkelte lodsejer sammenskrives I en jordfordelingsoverenskomst – et tilbud pr ejendom, som indgår i jordfordelingen – og overenskomsten underskrives af lodsejer.
• Alle jordfordelingsoverenskomster samles i én samlet jordfordelingsplan. 
• Jordfordelingsplanen gengives på kortbilag. Plan 1 med ejendomsforhold før jordfordeling og plan 2 med ejendomsforhold efter jordfordeling. 
• Nødvendige tilladelser til omlægningerne sikres, nettokøbere stiller garanti for nettokøbesummen, og servitutter gennemgås for forhold, der har indflydelse på omlægningerne.
• Den samlede jordfordelingsplan med alle nødvendige dokumenter afleveres til Berigtigelsen med henblik på, at jordfordelingen fremlægges til kendelse.

Berigtigelsesprocessen i store træk

Landbrugsstyrelsens medarbejdere gør en jordfordeling klar til møde med Jordfordelingskommissionen og dermed til afsigelse af en kendelse om, at jordfordelingen kan gennemføres. Processen I store træk: 

• De deltagende ejendommes aftaler og tingbogsattester gennemgås - og således hver enkelt handel - for fx deklarationer, vejretter, jagtretter og tilsagn (hvis det er en jordfordeling med tilskud). 
• Lodsejere, Jordfordelingskommissionen og rettighedshavere inviteres til kendelsesmøde, og mødet annonceres i en lokal ugeavis og i Statstidende. Mødet afholdes før skæringsdagen. Skæringsdagen er den dag, hvor alle de handlede arealer skifter ejer.
• Sørge for, at der sker indbetaling af købesum 2 måneder før kendelsesdagen, hvis købesummen er over 20.000 kr. 
• Sørge for garantistillelse. Der kan stilles garanti på følgende 3 måder: Bankgaranti, Indbetaling på en deponeringskonto eller indbetaling til Landbrugsstyrelsens konto.

Kendelsesmøder, Jordfordelingskommissionen 

Når alt materiale i jordfordelingen er gennemgået af Landbrugsstyrelsen, skal jordfordelingskommissionen afsige en kendelse. Kommissionen godkender som oftest jordfordelingen, men det kan hænde, at enkelte uforudsete ting skal undersøges, før der kan afsiges kendelse. 
På kendelsesmødet afgør kommissionen også, for hvilke ejendomme panthavere skal høres. Det gøres for at sikre, at panthavernes sikkerhed ikke bliver forringet.
 

Når kendelsen er afsagt af Jordfordelingskommissionen, går en række aktiviteter i gang. Landbrugsstyrelsens berigtigere sørger for:

• At jordfordelingskendelsen tinglyses som en servitut på alle deltagende ejendomme. 
• At eventuelle servitutter tinglyses.
• At udbetale salgssummer til lodsejerne.
• At høre panthavere om de ønsker ekstraordinært afdrag på gælden, eller om der kan udbetales direkte til lodsejeren. 
• At en landinspektør går i gang med det matrikulære arbejde. 
• At alle registreringer sker i Geodatastyrelsen. 
• At sagen sendes til endelig notering ved Tinglysningsretten.
• At sagen afsluttes og arkiveres, herunder at servitutten om kendelse aflyses.