Regler for udpegning af virksomheder
Ny udpegningsordning for virksomheder til at udføre afprøvning, prøvetagning og avlskontrol
Træder i kraft 1. juli 2020
Hvis din virksomhed vil ansøge om at blive udpeget til at foretage afprøvning, prøvetagning og avlskontrol, kan I indsende jeres ansøgning elektronisk til planter@lbst.dk. Ansøgninger kan indsendes løbende.
Hvilke opgaver kan man blive udpeget til
Virksomheder kan blive udpeget af Landbrugsstyrelsen til at udføre:
- Afprøvning af sorter til brug for plantenyhedsbeskyttelse, sortslistegodkendelse (SES- og værdiafprøvning) og certificering af planteformeringsmateriale m.v. (kontroldyrkning),
- Officiel avlskontrol af grønsagsfrø, og
- Officiel prøvetagning.
Udpegningen sker som en samlet udpegning, og der kan derfor ikke ske udpegning til enkeltstående opgaver. Virksomheden skal således kunne udføre alle ovenstående opgaver.
Kriterier for udpegning
Kriterierne for at blive udpeget, skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet.
- Virksomheden skal være uafhængig af anden virksomhed eller person, som har direkte eller indirekte økonomisk fordel af resultatet af de opgaver, som virksomheden er udpeget til
- Virksomheden skal have én teknisk ansvarlig person, som kan dokumentere relevante kompetencer
- Virksomheden skal have den fornødne faglige og tekniske ekspertise og de nødvendige kompetencer til at kunne udføre opgaverne på et højt niveau
- Virksomheden skal være CPVO akkrediteret indenfor SES-afprøvning
- Virksomheden skal være ISTA akkrediteret indenfor prøvetagning
- Virksomheden skal have kvalitetsstyring og beskrevne retningslinjer for de relevante opgaver
- Virksomheden skal have fuld rådighed over det udstyr of de arealer, der er nødvendige for at kunne udføre opgaverne
- Virksomheden skal have et fast forretningssted og faste afprøvningssteder her i landet.
Vilkår for udpegningen
Virksomheden skal overholde vilkårene for udpegning under hele udpegningsperioden.
- Virksomheden skal snarest muligt indberette ændringer af betydning for udpegningen
- Virksomheden skal sikre sig, at eventuelle underleverandører lever op til de standarder af betydning for opgaveløsningen
- Virksomheden skal efter endt SES- og værdiafprøvning sende en standardprøve af sorten til TystofteFonden.
Hvad skal ansøgningen indeholde
- Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer, CVR-nummer, selskabsform og kontaktoplysninger
- Dokumentation for at kriterier for udpegningen er opfyldt
- Oplysning om samtlige afprøvningssteder
- Redegørelse om at virksomheden har tilstrækkeligt personale med de relevante kvalifikationer til at udføre opgaverne på et højt fagligt og teknisk niveau
- Kopi af virksomhedens CPVO-akkreditering
- Kopi af virksomhedens ISTA-akkreditering
- Kopi af virksomhedens kvalitetsstyringssystem.
Her kan du læse mere om udpegningskravene i udpegningsbekendtgørelsen
Udpegede virksomheder
Du kan finde de virksomheder, som Landbrugsstyrelsen har udpeget her.