Derfor udtages lavbundsjorder
Udtagning af lavbundsjorder reducerer landbrugets klimaaftryk.
Udtagning af lavbundsjorder bidrager til at reducere landbrugets klimaaftryk ved at reducere drivhusgasudledninger fra tørverige jorder. Reduktionen sker, når landbrugsdriften stoppes med ophør af dræning, hvormed jorder genopretter naturlige hydrologiske tilstande. Hermed bevares jordens naturlige indhold af tørv. Udover klimaeffekt kan lavbundsprojekter også reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
Hvad er lavbundsjorder?
Lavbundsjorder er typisk kulstofrige jorder (f.eks. moser og våde enge), der har lagret store mængder kulstof over mange år. Jorderne har naturligt været vandmættede, som har muliggjort netto-lagring frem for nedbrydning af dødt plantemateriale. De gamle planterester gør, at jorden har et højt kulstofindhold. Ved landbrugsdrift drænes jorden, hvilket accelererer nedbrydningen af kulstoffet med store udledninger af CO2 til atmosfæren som konsekvens. I udtagningsindsatsen er fokus på lavbundsjorder, der minimum indeholder 6% kulstof.
Hvad vil det sige at udtage lavbundsjorder?
At udtage lavbundsjord vil sige, at man tager kulstofrig landbrugsjord ud af drift; med andre ord at man stopper med at dyrke og dræne jorden. Lavbundsjorderne var tidligere naturlige vådområder, som man har drænet for at kunne dyrke dem. Ved eksempelvis at lukke for drænene, dække grøfter til og genslynge vandløb, stopper man afdræningen af lavbundsjorderne, således at de igen bliver våde.
Hvorfor har udtagning af lavbundsjorder en klimaeffekt?
Når man dræner jorden, bortledes naturligt forekommende vand for at muliggøre landbrugsdrift. Kombinationen af et højt indhold af dødt plantemateriale ophobet over tid og ilt giver jordens mikroorganismer gunstige forhold til at nedbryde plantematerialet i en proces, der udleder CO2 til atmosfæren. Ved at genetablere våde tilstande i jorden, tilføres mindre ilt til jorden, hvormed nedbrydningsprocessen af dødt plantemateriale bremses eller ophører helt. Over tid genopbygger jorden effektivt lageret af kulstof til gavn for klimaet.
Kan alle lavbundsjorder udtages?
Når vi snakker om udtagning, handler det om at ekstensivere og vådgøre arealer, der før var drænede.
Lavbundsprojekter har den største klimaeffekt, hvis de placeres dér, hvor jorden har et kulstofindhold på min. seks pct. Disse jorder kan f.eks. findes ved at benytte det såkaldte ’Kulstofkort 2022’, som er udviklet af Aarhus Universitet. Kortet viser, hvor det forventes at de kulstofrige jorder er.
Kulstof 2022-kortet kan findes på MiljøGIS.
I forbindelse med en forundersøgelse til et lavbundprojekt, er det normalt at tage supplerende jordprøver, hvis der er tvivl om, hvorvidt jorden er kulstofrig.
Det er ikke alle kulstofrige jorder, der kan udtages i praksis af forskellige årsager. Der kan f.eks. være situationer, hvor vådlægningen vil medføre uønsket oversvømmelse af tilstødende arealer; situationer, hvor lodsejere af forskellige årsager ikke ønsker at deltage i et projekt eller lokale udfordringer med f.eks. fosfor af betydning for vandmiljøet.
Har udtagning af lavbundsjorder andre positive følgevirkninger end klimaet?
Formålet med udtagning af lavbundsjord er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Lavbundsprojekter kan desuden være med til at indfri målsætningen om at reducere kvælstofudledningen til fjorde og kystnære farvande. Derudover kan udtagne lavbundsjorder være med til at forbedre naturforhold og øge biodiversiteten i det åbne land.
Status for de kollektive virkemidlers kvælstofeffekt er opgjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.