Få inspiration fra fire unge landbrugere og gartneres etablering

Mathias Hansen overtog sin bedrift, Dalsbakkegård, ved Nykøbing Sjælland, hvor han søgte Landbrugsstyrelsens etableringsstøtte i 2023. Bedriften er på omtrent 150 ha, hvoraf 115 ha består af lejede arealer. Bedriften er en blanding af planteavl og græssende kvæg af racen Aberdeen Angus, som bruges til naturpleje.

Hvorfor har du valgt netop denne ejerform?

I starten overvejede jeg at starte et interessentselskab (I/S) med min bror, men den tanke blev hurtigt lagt på hylden. Jeg er gammeldags anlagt, så da jeg først for alvor havde besluttet mig for at blive selvstændig, var selvejet den eneste mulighed for mig. Derfor endte det med et klassisk generationsskifte mellem min far og mig, da muligheden opstod. Måske skyldes det min opvækst med klassisk selveje, men selv hvis jeg ikke kunne indgå et generationsskifte med min far, ville jeg stadig have valgt selvejet. Dog arver man sammen med bedriften også en masse gæld. Det, der tiltalte mig ved ejerformen, er muligheden for selv at have hånden på alt og alle beslutninger. Det er netop det, der får mig til at yde det ekstra og løbe den ekstra meter.

Hvad har overrasket dig undervejs?

Jeg er overrasket over, hvor gnidningsfrit overtagelsen af bedriften gik. Det gjorde det nok særligt, fordi forarbejdet var gjort rigtig godt. Forarbejdet bestod af, at jeg og den tidligere ejer (læs: far) på forhånd var enige om præmisserne for overdragelsen. Den forberedelse var givet godt ud, for det er ikke problemfrit at generationsskifte - særligt når man har søskende. Heldigvis opstod der ikke problemer mellem min bror og mig under overtagelsen, men det var, fordi vi havde de nødvendige samtaler om det op til overtagelsen.

Men det er udfordrende at overtage en virksomhed, og man står meget alene, selv med en rådgiver på siden. Rådgiveren kan rådgive om det finansielle, men det er jo nok kun en tiendedel af, hvad der er vigtigt, når man overtager en virksomhed. Heldigvis havde jeg folk omkring mig at sparre med, men det har ikke altid været tilstrækkeligt. Så på trods af mit netværk og en god rådgiver, har det været mit eget ansvar at finde ud af det resterende. Jeg valgte jo selvejet, fordi jeg var tiltrukket af ideen om at have ansvaret for gården, men jeg er nok alligevel blevet overrasket over, hvor alene jeg har stået med det. Man kan købe sig til det meste rådgivning, men der er alligevel nogle ting, man selv må klare.

Dit bedste råd til andre, som overvejer denne ejerform?

Det er vigtigt med forberedelse. Med det mener jeg ikke kun det fysiske forarbejde med økonomi, budget og drift, men også det personlige og psykiske forarbejde.

I forhold til det økonomiske havde jeg på forhånd en forholdsvis god opsparing, og det vil jeg anbefale, at man har, men et hårdt år som i år har stadig ramt lidt hårdt. Men det har hjulpet at have godt styr på det hele i forvejen. Det er også rigtig vigtigt at lave det nødvendige forarbejde inden med den tidligere ejer. Man skal sørge for at få styr på budgetterne, for når først det hele kører, så kører det hurtigt.

Når det kommer til de blødere værdier, vil jeg anbefale, at man sørger for at man har et godt bagland. Jeg har for eksempel værdsat, at jeg har fået min familie på plads inden, for man har ikke meget tid til sådan noget, når først man er i gang. Derudover har jeg lavet en forventningsafstemning med mine søskende og familien i forhold til fordeling af arven og min overtagelse af gården.

Overordnet synes jeg, at det er svært at sige, om man skal rådgive andre til bare at komme i gang, eller om man skal vente og få erfaring. Det kommer jo meget an på personen og hvilke muligheder personen har. Nogle kan etablere sig undervejs i uddannelsen, mens andre skal vente lidt. Så er der jo også nogle, der først opdager, at det ikke er for dem, når de har etableret sig.

Men en ting er sikker, og det er, at man skal være skarp. Derfor er uddannelse og erfaring aldrig en dårlig ting. Hvis jeg skal komme med et godt råd, så er det nok, at det vigtigste er at få erfaring og uddannelse frem for den helt store opsparing. For hvis man ikke har erfaring, så bliver det svært at springe ud i det. Penge er nemlig aldrig nok, og du kan alligevel ikke spare nok op til en hel gård. Min erfaring siger mig, at det netop var erfaringen og ikke min opsparing, der gav et godt forhold til banken.

Jonas Elitsgaard Jensen overtog i 2020 sin bedrift, Vestergaard, ved Snevre, Hjørring, og fik etableringsstøtte i 2023. Bedriften er på omtrent 155 hektar og er en blanding af planteavl og griseproduktion med 645 årssøer.

​​"Mit ønske med bedriften har fra starten været, at skabe en bæredygtig virksomhed. Det at kunne levere på både klimadagsordenen og den bæredygtige bundlinje er vigtigt for mig. Da jeg overtog bedriften gennem selveje, var det egentlig ikke i spil, at jeg skulle gå sammen med andre, men nu tænker jeg faktisk at det kunne være godt at kigge i retning af det for at få hjælp til at geare og udvikle bedriften yderligere."

Hvorfor har du valgt netop denne ejerform?

Til at starte med var der to muligheder for mig: Plan A var, at jeg kunne overtage bedriften uden lån fra EIFO (tidligere Vækstfonden), og plan B var et ApS i driftsfællesskab. Det stod ret hurtigt klart, at plan A ville lykkes, så for mig var der ingen grund til at kigge yderligere på plan B. Jeg valgte selvejet, fordi sådan har vi altid gjort, og når det kunne lykkes på denne måde, var det klart at foretrække for mig. Grundlæggende vil jeg dog ikke sige, at jeg hverken har tilvalgt eller fravalgt nogle ejerformer, men jeg er meget glad for, at det endte som det gjorde.

Dog havde jeg kun mulighed for at overtage bedriften gennem et sælgerpantebrev. Sælgerpantebrevet gjorde, at jeg ikke behøvede at låne hos Vækstfonden, så det var det, der i sidste ende var udslagsgivende for, at handlen gik igennem. Jeg var nemlig ikke blevet godkendt til lånet i Vækstfonden. De går meget op i, at man har erfaring inden for ens produktionsgren, så måske var det, fordi at jeg ikke havde nok erfaring med at arbejde med søer - eller simpelthen bare fordi de syntes, at forretningsplanen var for spinkel.

I dag har jeg indgået en tiårig aftale med sælger om at afdrage på lånet i sælgerpantebrevet. Der har forinden været advokater inde over, det er blevet tinglyst og det hele. Den slags skal man selvfølgelig sætte tid og penge af til, men det var ikke en særligt lang eller besværlig proces. Sælger kunne egentlig godt have solgt bedriften til en uden at lade penge ligge gennem sælgerpantebrevet, men jeg tror, at han satte pris på, at det var en ung, der fik mulighed for at overtage bedriften. Sælgerpantebrevet betyder selvfølgelig, at hvis jeg skal lægge et lån om eller lave en tillægsbelåning, så skal jeg spørge den tidligere ejer. Hvis vi bliver uenige om noget, kan det låse fleksibiliteten af ejendommen, men det har ikke været en udfordring endnu. Udover sælgerpantebrevet har jeg lavet en livsforsikring, der er tilsvarende det lån, jeg afdrager på, så sælger har tryghed i det. Lånet afdrages med fast rente, og med rentestigningerne er det faktisk endt med at være en rigtig god aftale for mig.

Mit ønske med bedriften har fra starten været at skabe en bæredygtig virksomhed. Det at kunne levere på både klimadagsordenen og den bæredygtige bundlinje er vigtigt for mig. Vi optimerer hele vejen rundt og prøver at mindske inputtet og øge outputtet. Vi skal med andre ord have så effektiv en bedrift som overhovedet muligt. Det betyder, at vi både kigger på værktøjer som ESGreentool og det gode landmandskab.

Hvad har overrasket dig undervejs?

Det var en positiv overraskelse, at sælger satte penge til lån, så det kunne lade sig gøre uden lånet fra Vækstfonden. Det, der overraskede mig mest ved det, var nok, at det faktisk ikke var sværere. Man læser ofte i avisen, hvor svært det er, men her gik det meget glat. Derudover har der faktisk ikke været de store overraskelser undervejs. Jeg har været meget nysgerrig og haft en god evne til at forberede mig, så måske er det derfor, der ikke er så meget, der har overrasket mig. Der har selvfølgelig været småting, hvor vi har ændret kurs undervejs, men der har ikke været de helt store overraskelser undervejs.

Den største udfordring var, at Vækstfonden sagde nej, men eftersom det er nogle relativt dyre penge hos dem, så sætter jeg faktisk pris på løsningen med sælgerpantebrevet.

Dit bedste råd til andre, som overvejer denne ejerform?

Det er vigtigt at have styr på, at det er en bæredygtig forretning og virksomhed. Man må ikke sætte sig i noget, hvor man kan se, at f.eks. staldanlæg er ulovlige om fem år. Der skal være noget perspektiv i det, og det må ikke være for kortsigtet.

Så er det også virkelig vigtigt, at det giver noget cashflow fra starten af. Man skal have styr på likviditeten. For hvis du ikke har penge nok til at drive din virksomhed og få det til at løbe rundt, så dør du i det.

En af de vigtigste ting for mig har også været nysgerrighed, at være godt forberedt og have styr på mine ting - og det kan netværket bidrage til. Man skal derfor ikke være bange for at trække på sit netværk, men også sørge for både at pleje og bidrage til det. Når man er alene om at drive virksomheden, er det vigtigt at inddrage de folk, man har omkring sig. Derfor bruger jeg både dygtige rådgivere til økonomien og det strategiske og er med i to erfa-grupper for ejerledere.

Sofie Stage Pedersen er i proces med at overtage en ejerandel af Joel Klerks Planteskole ved Skævinge, Sjælland. Sofie planlægger at søge Landbrugsstyrelsens etableringsstøtte i 2024 og målet er at overtage 50% af bedriften. Bedriften er en specialplanteskole, der producerer løvfældende træer samt syrene til have, by og landskab.

Hvorfor har du valgt netop denne ejerform?

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke rigtig valgt ejerformen selv. Joel Klerk, der er ejer af planteskolen, valgte at ændre det til et ApS, så det var nemmere for nye at overtage. Han har i flere år gerne villet have, at en ny ejer kunne overtage bedriften, og da han hørte om ApS-konstruktionen, indså han, at det var en god mulighed. Da jeg havde arbejdet lidt tid på bedriften, spurgte han så mig, om jeg kunne tænke mig at overtage en ejerandel i virksomheden. Jeg kom jo ikke med en stor sum penge, så etableringsstøtten gør det mere overskueligt for mig at overtage. Vi har lagt en plan for, at jeg den 1. januar 2024 overtager 50% af virksomheden, men uden etableringsstøtte. Det betyder, at jeg kun på papiret ejer den andel som et slags lån, indtil etableringsstøtten godkendes. Den konstruktion bygger selvfølgelig meget på tillid. Men Joel er heller ikke interesseret i at stoppe endnu, så de 50% hver giver god mening - på den måde kan vi også få gavn af hinanden i min opstart. Jeg har en baggrund i økonomi og jura og startede først i gartnerfaget for 4 år siden. Det vil sige, at jeg stadig er ret ny i faget, så der er meget, jeg kan lære af Joel.

Hvad har overrasket dig undervejs?

Uden muligheden for at blive partner sammen med Joel havde jeg nok ikke overvejet at starte som selvstændig. Selskabskonstruktionen har derfor gjort, at en som mig, der stadig er under uddannelse og er startet som elev, kan overtage en virksomhed. Det værdsætter jeg virkelig, og det er helt klart en mulighed, man ikke får hver dag.

Jeg må indrømme, at det hele er meget nyt for mig. Jeg er særligt overrasket over, hvor meget man skal tænke over i denne her proces: Registrering som ejer, dokumenter, registrering af køb, og så alle aftalerne på forhånd om de uforudsete ting, der kan opstå. Jeg har endda en baggrund i økonomi og jura, inden jeg skiftede til gartnerfaget, men jeg må indrømme, at jeg er overrasket over mængden af papirarbejde. Selvom der er meget at have styr på, synes jeg dog ikke, det er noget, der skal afskrække folk.

Derudover har det været svært, når samarbejdet pludselig har ændret sig. Jeg startede jo på et helt andet grundlag som ansat, og nu bliver vi snart ligeværdige. De snakke kan være svære at tage, men min oplevelse er at det er vigtigt at kommunikere om ens tanker i forhold til det.

Dit bedste råd til andre, som overvejer denne ejerform?

Det er vigtigt at indhente al den hjælp og inspiration, man kan få. Et godt netværk er guld værd i sådan en situation, fordi man indser, at man ikke kan alt fra starten. Derfor kan det være en rigtig god idé at opsøge andre, der er gået samme vej, så man kan trække på deres erfaring. Og så er det altså også vigtigt at være nysgerrig. Man skal helst ikke dvæle for meget i udfordringerne og begrænsningerne, men i stedet have ja-hatten på.

Derudover vil jeg sige, at ApS-konstruktionen er en god idé at overveje. Man er mere økonomisk sikker med et ApS. Dog skal man også have styr på det gode samarbejde. Man indgår jo et partnerskab med et andet menneske, så det skal også fungere. Mit bedste råd til det er nok at opdele ansvarsområder og skabe helt klare linjer. Man skal selvfølgelig stadig sparre med hinanden, men man kan ikke favne det hele, så aflastningen er rigtig god. Hvis man på den anden side ikke har tillid til andre mennesker og ikke er åben og nysgerrig, skal man ikke gå ind i en ApS-konstruktion. Det stiller nemlig krav til tillid, åbenhed og kommunikation over for hinanden. Og så er det vigtigste næsten den forventningsafstemning, der skal foretages fra start, så man sikrer, at man kører i samme retning fra begyndelsen.

Christian Frigaard driver Frigaard Landbrug Aps ved Nørbæk, nord for Randers og søgte Landbrugsstyrelsens etableringsstøtte i 2023. Bedriften er på omkring 450 hektar og består hovedsageligt af planteavl. Christian har i dag tre ansatte og startede med ekstern investor. 

“At have en ekstern investor med har givet mig en god dialog med banken, hvor jeg har været et pluskort i deres bog i stedet for et minuskort.”

Hvorfor har du valgt netop denne ejerform?

Da jeg var 27 år gammel, gik jeg i banken. Her fik jeg at vide, at jeg skulle kunne lægge 5 millioner kroner, hvis jeg skulle købe den bedrift, jeg gerne ville. Det har de færreste 27-årige jo. Derfor kiggede jeg i en anden retning – i retning af hvad der skal til for at man kan få ekstern kapital ind. Noget af det, jeg indså i den proces, var, at man skulle kunne lave begrænset hæftelse. I interessentselskabet laver man solidarisk hæftelse, og man skal huske på, at investorer de ofte investerer i friværdi og ikke i rede penge. Det betyder, at man kan få fingrene i klemme, hvis man står i en situation, hvor renten stiger, investorens egenkapital falder i værdi, og I hæfter solidarisk. Det er vigtigt at dække sig af for den andens økonomi uanset hvor meget tillid man har til dem. Det var det, jeg gjorde med investoren i vores ApS-konstruktion.

Jeg oplever også, at landmænd længe har haft en forståelse af, at hvis bare de kunne betale deres renter og afdrag, så var det rigtig godt. Men det betyder ofte, at landmænd tænker meget lidt over deres indtjening. Med en investor med om bord har jeg fået sparring på, hvordan jeg kan øge indtjeningen. Så for mig er det ikke nok, at det bare giver 3% eller 5% i afkast – det skal give 10% i afkast. På den måde kan jeg bedre håndtere de rentestigninger, vi oplever i dag. Investoren har med andre ord hjulpet mig med at tænke ud af boksen. Derudover vil jeg sige, at udlejningsdelen af virksomheden løfter forretningen rigtig meget. Der er nogle aktiviteter i den portefølje, der har et afkast på 15%, og det betyder, at jeg også kan have noget jord, der ikke giver helt lige så stort afkast.

Overordnet har det at have en investor med om bord givet mig en anderledes bevidsthed om, hvad mine valg betyder for butikken. Og så oplever jeg, at fordi jeg har investoren med om bord, har jeg nogle helt andre muskler over for banken. I dag har investoren trukket sig, men vi har fundet en løsning, hvor jeg kan fortsætte med at have bedriften. Jeg kunne ikke have startet på denne måde uden investoren, så selvom han ikke er med i dag, har det været meget værdifuldt for mig.

Hvad har overrasket dig undervejs?

Investoren og jeg havde et virkelig godt samarbejde om at få ejendommen tunet ind til at starte med. Det er en meget værdifuld sparring at få som nystartet selvstændig. Senere hen har jeg oplevet en helt anden agilitet i virksomheden. Hvis taget var utæt, så blev vi enige om, at det skulle lappes. Man kommer med andre ord hurtigere hen til at træffe de vigtige beslutninger.

En af de mest positive ting har dog været, at det at have en investor om bord har givet mig en god dialog med banken, hvor jeg har været et pluskort i deres bog fra starten i stedet for et minuskort.

Da investoren trak sig, skulle det gå stærkt, men fordi jeg havde fået mulighed for at vise mit værd i banken og vise, at jeg kunne drive en rentabel forretning, havde jeg en stor styrke i det. Jeg har nemlig fået lov til at vise nogle resultater på det grundlag, at jeg har haft en investor med ombord: Udbytte, lejeaftaler - you name it. Det giver dig og banken et helt andet datagrundlag. På baggrund af at have investoren med har jeg vist, hvad jeg kan, med en kombination af mine evner og den jord, jeg har herude. Netop det datagrundlag betød, at jeg onsdagen efter, at jeg havde indsendt min og investorens gensidige opsigelse, blev godkendt.

Det var dog virkelig en udfordring, da investoren trak sig. Aftalen lød på, at han skulle ud efter fem år. Vi havde også lavet aftaler om, hvordan han skulle ud. Men allerede efter tre år kom han midt under høsten og meddelte mig, at når banken havde fået lavet deres vurdering af de samlede værdier, havde jeg to uger til at finde ud af, hvordan vi gjorde det, så han kom ud af det, og så banken godkendte den endelige overdragelse. Den var ikke sjov.

Selvom det var en dårlig oplevelse med den usikkerhed, var det faktisk værre at få at vide, at du måske ikke kan blive boende, der hvor du har etableret dig. Den tryghed, jeg har i min base, blev pludselig sat på spil. Vi har heldigvis fundet en rigtig god løsning på det, som jeg er langt gladere for, end jeg nogensinde havde troet, jeg skulle blive, men der har været nogle måneder, hvor det virkelig ikke har været spændende.

Hvis jeg skal være ærlig, var jeg nok lidt blind for det i starten. Den bedrift var jo mit drømmescenarie, men hvis man tænker, at træerne er ved at gro ind i himlen, så er de det nok også.

Dit bedste råd til andre, som overvejer denne ejerform?

Til alle, der skal starte op med en investor, skal aftalen være totalt underskrevet med alle mulige scenarier. Du skal ud i alle hjørner af alting, selv de usandsynlige scenarier. Den revisor, der skal lave aftalen, skal du selv som ung landmand ud og betale de 50.000. Det hedder din revisor og hans revisor. Det er for dyre og sure penge at spare væk. Derudover er det vigtigt at få styr på alt, inden investoren skal ud af det.

Derudover vil jeg anbefale at få en investor med om bord, der investerer for frie midler og ikke for friværdi. Det er en ting, der flytter noget på, hvordan de tænker på investeringen. I en situation, hvor renterne stiger, og investoren har sine penge bundet op i friværdi, så fjernes det helt store gulvtæppe sammen med investoren.

Selvom det har været en hård proces, ville jeg ikke have været foruden at have min investor med om bord. Det har været en meget sjovere hverdag med meget mindre økonomisk risiko. Vi delte virksomheden op, så han stod med ejendomsdelen, og jeg stod for driften. På den måde kunne jeg sikre, at de ting, jeg gjorde i driften, også endte som min egen gevinst.

Overordnet er jeg virkelig glad for resultatet her i den anden ende, på trods af lidt modgang. I modvind tager livet sin form, og det tror jeg faktisk er rigtigt.