"Berberis-loven" - det første eksempel på anvendelse af lovgivning til bekæmpelse af plantesygdomme i Danmark

Rejste man med jernbane i Danmark i første halvdel af 1900-tallet, blev man i ventesalen på alle landets stationer mødt af en plakat med et billede af planten berberis med teksten:
"Berberisbusken er forbudt ifølge Lov om Foranstaltninger mod Udbredelsen af Rustsvampe".

Det var første gang, bekæmpelse af en plantesygdom blev iværksat ved lovgivning og med en kampagne, der var rettet mod offentligheden.

Bønder havde længe vidst, at kornet blev mere medtaget af rustsvamp, hvis marken lå i nærheden af levende hegn med berberisbuske. Man ville dog ikke lægge berberisbusken for had. Den blev anbefalet af Landhusholdningsselskabet på grund af sin værdi som hegnsplante og på grund af de vitaminrige frugter.

Hvad man imidlertid ikke vidste var, at rustsygdom i kornet skyldtes en mikroskopisk svamp, og at svampen tilmed var afhængig af to forskellige planter: græs og berberis. Problemerne med rustangreb i kornet voksede, og der opstod en konflikt mellem tilhængere og modstandere af berberis, "berberisfejden", som fortsatte op gennem 1800-tallet.

Først i 1865 fandt man ud af, at sygdommen på korn og på berberis skyldtes den samme svamp. I 1869 besluttede man med ”Hegnsloven” at iværksætte bekæmpelse af sygdommen ad lovgivningens vej. Loven gav mulighed for påbud om at fjerne berberisbuske, men loven blev ikke håndhævet. Først da man efter et voldsomt angreb af rust i kornet vedtog "Berberisloven af 1903", fik man et effektivt juridisk grundlag for at udrydde berberis. 

Med plakaten lykkedes det at skabe offentlig opmærksomhed om lovens bestemmelser.

Gammel plakat om forbud mod Berberisbusken.