Hvis du som virksomhedsejer eller privatperson ser larver, insekter, smuld og huller i træemballage, er det vigtigt at være opmærksom. Der kan nemlig følge særligt alvorlige planteskadegørere med træemballage - de såkaldte karantæneskadegørere. Hvis du finder en karantæneskadegører, har du pligt til at anmelde den.

På billedet nedenfor ser du et eksempel på angreb af billelarver i træemballage:

To forskellige billeder at træpaller med teksten 'Det ser du - Det ser vi'. På det nederste billede kan man se larver og biller i træet

1 minut om hvordan du holder øje med biller i dine paller

Denne video er ikke tilgængelig, da den indeholder statistik-cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke.

Sådan tjekker du træemballagen

  • Vær opmærksom på savsmuld ved emballagen og levende larver og biller i træet.
  • Tjek om der er knækket/svagt træ i emballagen eller mørkfarvning af træet. Det kan skyldes larvegange i træet.
  • Tjek om emballagen er mærket korrekt med ISPM 15-mærket. Mærket kræves ikke ved handel indenfor EU.
  • Anmeld straks eventuelle fund! 
  • Det er vigtigt, at du uploader billeder og noterer findestedet. Gem materialet.

Anmeld en karantæneskadegører

Se eksempler på karantæneskadegørere og eventuelle forvekslingsmuligheder her.

Karantæneskadegørere

Er en række særligt skadelige insekter, bakterier, svampe eller andre organismer, der angriber levende planter, og som ikke må indføres og spredes i EU. De kan give store udbyttetab i planteproduktionen eller skade vores natur. Der er pligt til at bekæmpe dem ved fund. Nogle af dem findes meget begrænset i EU. Der er ca. 170 EU karantæneskadegørere.

Mærkning af træemballage

For at undgå spredning af skadegørere over landegrænser findes der en international mærkningsordning af træemballage, som kaldes ISPM 15. Mærkning, reparation og ændring af ISPM 15-mærket træemballage må kun foretages af godkendte træemballageoperatører. Det gælder også, når der tilføjes/vedhæftes træ til en ISPM 15 mærket træemballageenhed. Godkendelsen sker af landets plantesundhedsmyndighed, som i Danmark er Landbrugsstyrelsen.

Når træemballage er ISPM 15-mærket, betyder det, at træet i emballagen er varmebehandlet eller gasset, så der ikke følger levende skadegørere med emballagen.

Her finder du informationer om ISPM 15 ordningen i Danmark

Der sker snyd med mærkning af træemballage

Desværre oplever vi gang på gang, at importeret træemballage, som er mærket med ISPM 15-mærket, alligevel indeholder levende larver og fuldt udviklede insekter. Det skyldes, at der snydes med behandling og mærkning af træet. Vær derfor også opmærksom på ISPM 15-mærket træemballage.

Hvis der findes levende larver og insekter i træemballagen i forbindelse med importkontrollen, vil Landbrugsstyrelsen træffe en afgørelse med hjemmel i artikel 66 i kontrolforordningen. Dette indebærer, at træemballagen enten skal destrueres, sendes ud af EU, eller undergives en særlig behandling. Dette skal ske for operatørens regning. Påbuddet vil afhænge af den konkrete sag og den konkrete risiko

Når Landbrugsstyrelsen modtager anmeldelse af fund i træemballage, undersøges sagen, og vi anviser, hvordan virksomheden skal håndtere fundet på en sikker måde, fx ved behandling eller destruktion af træemballagen. Landbrugsstyrelsen undersøger desuden, om der kan være sket spredning til omgivelserne.

Krav til træemballage ved handel

  • EU stiller krav om ISPM 15-mærket ved import. Hvis du importerer varer til EU, og de er pakket på/i træemballage, skal træemballagen være mærket med ISPM 15.
  • Træemballage benyttet ved handel indenfor EU kræver ikke ISPM 15-mærkning.
  • Hvis du eksporterer varer til lande udenfor EU, skal du være opmærksom på, at mange importlande stiller krav om ISPM 15-mærket træemballage ved import, herunder Storbritannien.

Alle har pligt til at anmelde en karantæneskadegører

Alle borgere og virksomheder, der opdager en karantæneskadegører, har pligt til at anmelde fundet til Landbrugsstyrelsen, enten på mail til planter&biosikkerhed@lbst.dk eller via anmeldeformularen på vores hjemmeside.

Gå til anmeldeformularen for karantæneskadegører her

Her kan du finde flere oplysninger: