Formålet med undersøgelser

Landbrugsstyrelsens forpligtelse til at undersøge den danske natur og kulturlandskabet for karantæneskadegørere og andre regulerede planteskadegørere foregår årligt på baggrund af det undersøgelsesprogram, der bliver lagt. Her indsamler og opdaterer Landbrugsstyrelsen viden om skadegørersituationen i Danmark. 

Undersøgelser for planteskadegørere er nødvendig for at kunne forhindre, at nye skadegørere ikke bliver spredt i Danmark - og dermed vil kunne true den danske planteproduktion og natur. Formålet med undersøgelserne er at afklare om skadegørerne findes i Danmark, og hvis de gør at kortlægge deres udbredelse og planlægge en bekæmpelsesstrategi.

Med 27 EU-lande samt en stigende global samhandel og rejseaktivitet er risikoen for at få indført farlige skadegørere øget. Samtidig medfører klimaforandringer en øget risiko for, at nye skadegørere kan etablere sig i Danmark. Umndersøgelses-programmet omfatter primært de omkring 250 karantæneskadegørere, som EU´s medlemslande er enige om, ikke må indføres eller spredes i EU. 

Skadegørerne i undersøgelsesprogrammet udvælges og prioriteres ud fra sandsynligheden for, at et angreb af en bestemt art finder sted, samt de ressourcemæssige rammer og lovmæssige krav der er for undersøgelsesarbejdet.

Hvorfor gennemføres der årlige undersøgelser?

Ud over den lovbundne forpligtelse vi har til at udføre årlige undersøgelser, for at sikre mod spredning af skadegørere, der udgør uacceptable trusler mod den danske natur og produktion, er der også andre årsager til at udføre årlige undersøgelser.

Det kan være fordi, alle EU-landene ønsker at få præcis viden om forekomsten af en bestemt skadegører på EUs territorium, så det på EU-niveau kan være lettere at handle med bestemte planter eller planteprodukter. Det kan også være fordi, der er speciel fokus i Danmark på en bestemt skadegører - eksempelvis for at kunne godkende forsendelser til eksport, eller kunne dokumentere overfor modtagerlandet, at en given skadegører ikke findes i Danmark.

Samarbejde om regler og praksis

Landbrugsstyrelsen samarbejder som plantesundhedsmyndighed med Europakommissionen, plantesundhedsmyndighederne i de øvrige EU-lande samt med erhverv og forskningsinstitutioner om regler og praksis på plantesundhedsområdet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har nedsat ”Udvalg for planter og plantesundhed”, der fungerer som rådgivende organ for Fødevareministeren og Landbrugsstyrelsen inden for det plantesundhedsmæssige område.

Hvor moniterer vi henne?

Undersøgelserne sker også i skove, parker og naturområder, men kan også finde sted på såvel private som offentlige ejendomme og arealer - hos virksomheder og i private husstande. 

I princippet kan alle virksomheder, steder og typer af produkter være relevante, da undersøgelserne tilrettelægges ud fra Landbrugsstyrelsens viden om skadegørerens levevis, og sandsynligheden for at finde den.

Landbrugsstyrelsen gennemfører en generel kontrol for karantæneskadegørere i forbindelse med andre af Landbrugsstyrelsens kontroller som for eksempel:  

  • Import- og eksportkontrol
  • Kontrol af avl af planter/planteprodukter hos registrerede virksomheder - eksempelvis gartnerier, planteskoler og læggekartoffelproducenter

Undersøgelsesprogrammer for planteskadegørere i Danmark

Landbrugsstyrelsen gennemfører undersøgelsesprogrammer for udvalgte planteskadegørere, som del af overholdelsen af de fælles EU-regler, som fremgår af plantesundhedsforordningens artikel 22 og 23. Arbejdet udføres ligeledes som en af de myndighedsopgaver, der beskrives i den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC).

De alvorlige planteskadegørere, der omfattes af programmerne, er enten listede i EU-reguleringen som karantæneskadegørere eller omfattet af særlig EU-regulering, hvor det kræves at der gennemføres løbende officiel monitering for dem i landet. 

En tidlig identifikation af de alvorlige planteskadegørere er oftest altafgørende for at kunne hindre deres spredning og bekæmpe dem effektivt.

Ligeledes er det vigtigt at kunne dokumentere frihed i Danmark for disse alvorlige skadegørere. I tilfæde af forekomst i landet skal der ved officiel kortlægning kunne opretholdes et overblik over skadegørerudbredelsen.

Endelig understøtter arbejdet den betydelige danske eksport af frø, planter og planteprodukter, idet frihed for en række planteskadegørere kan være en forudsætning for at kunne eksportere til markeder, som har importforbud imod disse.

Dele af de officielle omkostninger forbundet med gennemførelsen af undersøgelsesprogrammet kan opnå en EU-medfinansiering. Danmark gør brug af denne mulighed og gennemfører derfor det danske program inden for rammerne af skadegørerlisterne i de EU-undersøgelsesprogrammer, som vedtages. Derudover kan programmet indeholde yderligere aktiviteter for andre skadegørere, som i givet fald besluttes på nationalt plan.