Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter innovative projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevareindustri.
Projekterne skal bidrage med at løse de miljø- og klimaudfordringer, samfundet står over for, og have effekter på både grønne og økonomiske parametre. Projekterne kan være inden for både primærproduktion, forarbejdning og afsætning.
GUDP har hvert år to ordinære ansøgningsrunder. Derudover annonceres særlige puljer til for eksempel økologi, klimateknologi eller lignende som særskilte ansøgningsrunder.
GUDP er ledet af en ministerudpeget bestyrelse, og medlemmerne er erhvervsfolk fra hele fødevaresektoren. Programmet administreres af GUDP-sekretariatet i Landbrugsstyrelsen.