Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelse og etablering

Ved etablering af kvælstofvådområder er det målet at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. Vådområderne placeres så kystnært som muligt i hoved- og delvandoplande med et kvælstofreduktionsbehov.

Fosforvådområder skal reducere udledningen af fosfor til udvalgte søer. Vådområderne skal placeres umiddelbart opstrøms søer med et fosforreduktionsbehov.

Vådområdeordningen bliver administreret af Landbrugsstyrelsen. Miljøstyrelsen foretager en vurdering af de miljøfaglige forhold i ansøgningerne. Inden du søger om tilskud til et vådområdeprojekt skal du derfor også orientere dig på Miljøstyrelsens hjemmeside vandprojekter.dk, hvor du bl.a. finder metode til kvælstof-, fosfor- og CO2-beregninger, som du skal bruge i forbindelse med ansøgningen:

www.vandprojekter.dk

Du kan læse om status på fremdrift og effekter på henholdsvis Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside.

Landbrugsstyrelsens side om udtagning af landbrugsjorder

Miljøstyrelsens side om status på de kollektive virkemidler

Vådområdeordningen er del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU. 

Det danske landdistriktsprogram

Har du et tilsagn fra 2014 eller tidligere skal du søge om ændringer af projektet og udbetaling i overensstemmelse med den nye administrative organisation gældende fra 1. januar 2019.

Hvem kan søge?

Tilsagn om tilskud til vådområder kan gives til følgende:

  • Kommuner
  • Naturstyrelsens lokale enheder

Bemærk, at det kun er kommuner, der kan søge om tilskud til fosforvådområdeprojekter.

Ansøgning om tilskud til vådområder indsendes i Tast selv af den projektansvarlige kommune eller en af Naturstyrelsens lokale enheder.

Hvad giver vi tilskud til?

Landbrugsstyrelsen kan inden for den bevillingsmæssige ramme yde tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter.  

Forundersøgelsesprojekter

Forundersøgelsen bliver gennemført forud for projekt om etablering af et vådområde. Forundersøgelsesprojektet består af en ejendomsmæssig og en teknisk forundersøgelse.

Til den ejendomsmæssige forundersøgelse skal du bruge: 

Forundersøgelsen skal gøre det muligt at vurdere om et vådområde kan blive etableret efterfølgende. Dvs. forundersøgelsen skal afdække potentialet for etableringen af et vådområdeprojekt, bl.a. ved at undersøge lodsejertilslutning, effekter og mulige konsekvenser ved etablering af vådområdet. 

Etableringsprojekter

Etableringsprojektet indeholder tre hovedfaser, som er jordfordelingen, detailprojektering af anlægget og selve anlægsarbejdet.

I ansøgningen om etablering af et vådområde skal der afsættes en økonomiske ramme til et eller flere af virkemidlerne til kompensation af de lodsejere, der deltager frivilligt i projektet. Virkemidlerne er: jordfordeling, opkøb af jord og 20-årig fastholdelse af vådområder. Der kan i forbindelse med jordfordelingen tilbydes erstatningsjord.

Information om jordfordeling

Tilskudsguide om 20-årig fastholdelse af vådområder

Som projektejer kan du indgå en projektaftale med den enkelte lodsejer, der vælger at beholde sine arealer i projektområdet, og som dermed ønsker at blive kompenseret via 20-årig fastholdelse. Projektaftalen med den enkelte lodsejer har til formål at skabe grundlag for at etablere og fastholde vådområdet, herunder tinglysning af vådområdedeklarationen. Du kan benytte vores skabelon til projektaftalen.

Skabelon til projektaftale om engangskompensation

Der skal tinglyses en servitut om vådområdeprojektet på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet. I servitutterne skal Landbrugsstyrelsen være anført som påtaleberettiget. Du skal til tinglysningen bruge vores deklaration til vådområdeprojekter.

Deklaration til vådområdeprojekter

Hvor meget kan du få i tilskud?

Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til 100 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet.

Forundersøgelsesprojekter finansieres delvist (75 %) af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og delvist af nationale midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (25 %).

Etableringsprojekter finansieres delvist (75 %) af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og delvist af nationale midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (25 %).

Hvilke forpligtelser og kriterier er der for tilskuddet?

For at modtage et tilsagn om tilskud til et kvælstof- og fosforvådområdeprojekt er der en række støtteberettigelseskriterier, der skal være opfyldt. Støtteberettigelsekriterierne skal være opfyldt på tilsagnstidspunket, men også efterfølgende i løbet af projektperioden. F.eks. skal et kvælstofvådområdeprojekt være beliggende i et delvandopland med forventet kvælstofeffekt af vådområder. Og et fosforvådområdeprojekt skal være beliggende opstrøms en sø med et fosforindsatsbehov.

I løbet af projektperioden er der forpligtigelser, der skal være opfyldt. For kvælstof- og fosforvådområdeprojekter skal der f.eks. opnås de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, så projektet er lovligt efter den gældende lovgivning.  

Når projektet er afsluttet er der andre forpligtigelser om at holde forskellig typer dokumentation for projektets gennemførsel tilgængeligt.

Læs bekendtgørelsen og vejledningen, hvor alle støtteberettigelseskriterier og forpligtigelser fremgår.

Forpligtigelse til at informere om den offentlige medfinansiering

Hvis de samlede omkostninger i projektet udgør mere end 375.000 kroner, skal du som tilskudsmodtager huske at informere om projektets finansiering og synliggøre tilskuddet ved skiltning.  

Krav til information om tilskud - skiltning

Hvad er formålet med ordningen?

Formålet med ordningerne er at reducere kvælstof- og fosforbelastningen af vandmiljøet. Det sker gennem tilskud til forundersøgelse og efterfølgende etablering af vådområdeprojekter.

Vådområdeindsatsen bidrager til at implementere EU's vandrammedirektiv.

Projekternes gennemførsel er baseret på frivillig medvirken fra lodsejere i projektområdet.

Miljøstyrelsens hjemmeside om vådområdeprojekter

Hvad siger loven?

Lovgrundlaget for kvælstof- og fosforvådområdeprojekter kan du finde på EUR-lex (EU's hjemmeside) og www.retsinformation.dk.

Danske forskrifter:

Bekendtgørelse nr. 236 af 15. febraur 2022 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter

Bekendtgørelse af lov nr. 114 af 6. februar 2020 om landdistriktsfonden 

Landbrugsstyrelsen har 15. februar 2022 truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at bekendtgørelsen til projektstøtteordningen vådområdeprojekter og lavbundsprojekter ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. 

Afgørelsen efter miljøvurderingsloven

Miljørapport og sammenfattende redegørelse for vådområde- og lavbundsordningerne

EU-forskrifter:

Rådsforordning (grundforordning):

Kommissions forordningerne:

Ansøgningsmateriale fra tidligere ansøgningsrunder 2015-2021

Her finder du relevant materiale fra tidligere ansøgningsrunder:

2021

Vejledning til vådområde- og lavbundsprojekter 2021

Bekendtgørelse nr. 318 af 1. marts 2021 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter

Bekendtgørelse nr. 191 af 8. februar 2021 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter

2020

Vejledning om vådområde- og lavbundsordningerne 2020 (version 2)

Vejledningen om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter 2020 (version 1)

Bekendtgørelse nr. 1523 af 16. december 2019 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

2019

Vejledning om vådområde- og lavbundsordningerne 2019

Vejledning til udbetaling af tilskud

Bekendtgørelse nr. 1600 af 14. december 2018 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

Lov nr. 1360 af 17. december 2014 om landdistriktsfonden

2018

Vejledning om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter 2018

Bekendtgørelse nr. 837 af 22. juni 2018 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter

Bekendtgørelse nr. 1439 af 6. december 2017 om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

2017

Vejledning om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter 2017

Bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2017 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter

Bekendtgørelse nr. 215 af 2. marts 2017 om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

2016

Vejledning om tilskud til kommunale vådområdeprojekter 2016

Vejledning til udbetaling af tilskud

Bekendtgørelse nr. 576 af 2. juni 2016 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter

Bekendtgørelse nr. 575 af 2. juni 2016 om kriterier for vurdering af kommunale  kvælstof- og fosforvådområder.

2015

Vejledning om tilskud til kommunale vådområdeprojekter 2015

Bekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2015 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter

Bekendtgørelse nr. 109 af 4. februar 2015 om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter

Bekendtgørelse nr. 110 af 4. februar 2015 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende fosforvådområder

2014 og tidligere

Har du et tilsagn fra 2014 eller tidligere, kan du finde mere information på tilskudsguiderne her:

Kvælstofvådområder - forundersøgelse i 2014 og før

Kvælstofvådområder - gennemførelse i 2014 og før

Fosforvådområder - forundersøgelse i 2014 og før

Fosforvådområder - gennemførelse i 2014 og før

Kontakt

Landbrugsstyrelsen
Tilskud & Sagsbehandling
Projekttilskud
Tlf.: 33 95 80 00
E-mail: projekttilskud@lbst.dk
Læs mere om enheden Projekttilskud