Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til promille- og produktionsafgiftsfonde - persondatapolitik

Hvordan behandler vi dine personoplysninger?

Når du bliver udpeget til bestyrelsen for en af landbrugets fonde, modtager vi relevante personoplysninger om dig fra de indstillingsberettigede organisationer. Vi registrerer disse oplysninger i styrelsens oversigt over bestyrelsens medlemmer.

Hvilke personoplysninger om dig modtager vi fra andre?

 

Vi modtager fra de indstillingsberettigede organisationer oplysninger om dit navn samt din beskæftigelse og mailadresse.

Hvordan og i hvilket omfang offentliggøres og videregives dine personoplysninger?

 

I forbindelse med Landbrugsstyrelsens behandling af sager vedrørende udpegning af bestyrelsesmedlem-mer, modtager vi oplysninger om dig fra de indstillingsberettigede organisationer. Landbrugsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de oplysninger, som vi modtager om dig fra de indstillingsberettigede organisationer, herunder fondene. 
Disse oplysninger opbevares til internt brug.

Hvordan og hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Landbrugsstyrelsen opbevarer dine personoplysninger i op til otte år. 

Vi opbevarer dine personoplysninger i overensstemmelse med offentlighedslovens principper, således at de er tilgængelige af hensyn til offentligheden i forvaltningen. I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkiva-rens anvisninger for arkivalier.
Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger: 

  • Nationale forældelsesregler 
  • Sagligt administrativt behov 
  • Revision af Rigsrevisionen 
  • EU-forældelsesregler
  • EU-regler, der opstiller krav om en minimumsopbevaringstid, f.eks. 10 år i henhold til art. 69, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008
  • Risiko for underkendelse fra EU 
  • Risiko for genoptagelse af sager bagud i tid

Hvorfor har vi lov til at indhente og opbevare dine personoplysninger?

Vores hjemmel til behandling af dine personoplysninger findes i følgende regelsæt: 

  • Databeskyttelsesforordningen, herunder navnlig artikel 6, stk. 1, litra c og e og artikel 10,
  • Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven) og de bekendtgørelser, som er udstedt i henhold til loven
  • Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser (Bekendtgørelse nr. 1273 af 27/11-2017,
  • Forvaltningslovens §§ 28-32,
  • Miljøoplysningsloven og
  • Offentlighedsloven

Tidligere versioner af denne persondatapolitik

Når persondatapolitikken opdateres, kan du finde de versioner, som tidligere har været gældende herunder:

Rettigheder

www.lbst.dk/persondatapolitik kan du læse om dine rettigheder i forhold til for eksempel at få indsigt eller få rettet dine personoplysninger hos Landbrugsstyrelsen.