Deltagelse i interviews - persondatapolitik

Hvordan behandler vi dine personoplysninger?

Skal du deltage i interviews hos Landbrugsstyrelsen, hvor der bliver optaget lyd, billeder eller video, vil du blive bedt om at udfylde en separat samtykkeerklæring. 

Vi behandler kun dine oplysninger fra interviews i forbindelse med det formål, som er beskrevet i samtykkeerklæring, du bliver bedt om at udfylde. Formålet kan f.eks. være at få input til at udvikle et It-system eller regler i en ny ordning. 

De input, du giver ved deltagelse i interviews, vil ikke kunne føres tilbage til din person. Din deltagelse i interviews påvirker ikke dine øvrige sager, f.eks. kontrol og behandling af ansøgninger, hos Landbrugsstyrelsen. 

Hvilke personoplysninger om dig modtager vi fra andre?

Vi modtager ikke personoplysninger om dig fra andre i forbindelse med interviews.  

Hvordan og i hvilket omfang offentliggøres og videregives dine personoplysninger?

Synspunkter og input fra interviews deles internt i Landbrugsstyrelsen i anonymiseret form. Hvis dine input indgår i materiale, der videregives eller bliver offentliggjort, vil det ligeledes være i anonymiseret form. Dine input vil ikke kunne føres tilbage til din person.
 

Hvordan og hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi sletter optagelser af dig senest to år efter de er optaget.  

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og få optagelser slettet inden de to år er gået. Hvis du ønsker at trække et samtykke tilbage, kan du skrive til mail@lbst.dk eller til den e-mail postkasse, som står på din samtykkeerklæring. 

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi slette de oprindelige optagelser, så de ikke fremover indgår. Interviews der allerede er bearbejdet og videreformidlet, slettes ikke.  De pågældende interviews vil ikke kunne føres tilbage til din person.

Hvorfor har vi lov til at indhente og opbevare dine personoplysninger?

At deltage i interviews hos Landbrugsstyrelsen er frivilligt. Det et er helt op til dig selv, om du ønsker at deltage og om du ønsker at give os dit samtykke til, at Landbrugsstyrelsen må optage lyd, video og billeder af dig.

Tidligere versioner af denne persondatapolitik

Når persondatapolitikken opdateres, kan du finde de versioner, som tidligere har været gældende herunder:

Rettigheder

www.lbst.dk/persondatapolitik kan du læse om dine rettigheder i forhold til for eksempel at få indsigt eller få rettet dine personoplysninger hos Landbrugsstyrelsen.