Deltagelse i Brugerpanelet - persondatapolitik

Hvordan behandler vi dine personoplysninger?

Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at kontakte dig. I Landbrugsstyrelsen inddrager vi løbende vores brugere, når vi skal udvikle nye løsninger eller optimere eksisterende. Vi kontakter udvalgte grupper i brugerpanelet, når vi har et konkret emne, som vi har brug for input til. 

De personoplysninger vi opbevarer er: Navn, adresse, e-mail adresse, postnummer, telefonnummer, fødselsår og arbejdsområde (hvis du er landbrugskonsulent) eller produktionsform (hvis du er landbruger eller gartner).

De input, du giver ved deltagelse i aktiviteter i forbindelse med Brugerpanelet, vil ikke kunne føres tilbage til din person. Bliver der ved arrangementer i forbindelse med Brugerpanelet optaget lyd, video eller billeder vil du blive bedt om at give et særskilt samtykke til, at vi må opbevare og behandle disse data. 

Din deltagelse i Brugerpanelet påvirker ikke dine øvrige sager, f.eks. kontrol og behandling af støtteansøgninger, hos Landbrugsstyrelsen. 
 

Hvilke personoplysninger om dig modtager vi fra andre?

Vi modtager ikke personoplysninger om dig fra andre i regi af Landbrugsstyrelsens brugerpanel.

Hvordan og i hvilket omfang offentliggøres og videregives dine personoplysninger?

Dine kontaktoplysninger deles internt i Landbrugsstyrelsen, når medarbejdere i Landbrugsstyrelsen har brug for at kontakte en bruger, der matcher de oplysninger, som du har givet os. Vi offentliggør ikke dine oplysninger.

Hvordan og hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi sletter dine data en gang hvert andet år. I den forbindelse vil du blive kontaktet via e-mail og bedt om at tilmelde dig på ny, hvis du ønsker at fortsætte i panelet. Hvis du ønsker at framelde dig panelet inden der er gået to år, så kan du gøre det via nedenstående link. 

Klik her for at komme til afmeldingsblanketten til Brugerpanelet.

Hvorfor har vi lov til at indhente og opbevare dine personoplysninger?

Brugerpanelet er et frivilligt tiltag. Det er helt op til dig selv, om du ønsker at give os dine oplysninger.

Tidligere versioner af denne persondatapolitik

Når persondatapolitikken opdateres, kan du finde de versioner, som tidligere har været gældende herunder:

Rettigheder

www.lbst.dk/persondatapolitik kan du læse om dine rettigheder i forhold til for eksempel at få indsigt eller få rettet dine personoplysninger hos Landbrugsstyrelsen.