Brugere af Centralt BigårdsRegister (CBR) - persondatapolitik

Hvordan behandler vi dine personoplysninger?

De persondataoplysninger, som du afgiver i forbindelse med oprettelse i CBR, bruger Landbrugsstyrelsen i forbindelse med administration af CBR. 

Hvilke personoplysninger om dig modtager vi fra andre?

Hvis du er kyndig biavler, modtager vi navn, adresse, telefon nr. og mailadresse fra Aarhus Universitet, Flakkebjerg.

Hvordan og i hvilket omfang offentliggøres og videregives dine personoplysninger?

Du bestemmer selv, om du vil vise dit navn for andre i CBR.

Vi kan videregive dine personoplysninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet i forbindelse med en eventuel klagesag.

Hvis vi modtager en anmodning om aktindsigt fra andre end dig selv og din eventuelle repræsentant (konsulent, advokat eller lignende), vil anmodningen blive behandlet efter miljøoplysningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at der som udgangspunkt vil blive givet fuld aktindsigt i de oplysninger, interessenterne har indgivet om dig.

Hvordan og hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Dine personoplysninger opbevares i CBR i den periode, du er aktiv biavler og indtil du nedlægger dine bigårde i CBR.

Vi opbevarer dine personoplysninger i overensstemmelse med offentlighedslovens principper, således at de er tilgængelige af hensyn til offentlighed i forvaltningen. I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier. 

Hvorfor har vi lov til at indhente og opbevare dine personoplysninger?

Vores hjemmel til behandling af dine personoplysninger findes i følgende regelsæt:

  • Bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser
  • Lovbekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2017 om biavl

Tidligere versioner af denne persondatapolitik

Når persondatapolitikken opdateres, kan du finde de versioner, som tidligere har været gældende herunder:

Rettigheder

www.lbst.dk/persondatapolitik kan du læse om dine rettigheder i forhold til for eksempel at få indsigt eller få rettet dine personoplysninger hos Landbrugsstyrelsen.