Ansøgning om tilskud til bevaring af den brune bi fra Læsø - persondatapolitik

Hvordan behandler vi dine personoplysninger?

De persondataoplysninger, som du afgiver i en ansøgning om tilskud til bevaring af den brune bi fra Læsø, bruger Landbrugsstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen af din ansøgning. 

Hvordan og i hvilket omfang offentliggøres og videregives dine personoplysninger?

Til brug for sagsbehandlingen vil dine personoplysninger kunne blive videregivet til andre myndigheder.

Vi kan videregive dine personoplysninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet i forbindelse med en eventuel klagesag.

Hvis vi modtager en anmodning om aktindsigt fra andre end dig selv og din eventuelle repræsentant (konsulent, advokat eller lignende), vil anmodningen blive behandlet efter miljøoplysningsloven og offentlighedsloven. Det betyder, at der som udgangspunkt vil blive givet fuld aktindsigt i de oplysninger, du har indgivet.

Hvordan og hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer dine personoplysninger i overensstemmelse med offentlighedslovens principper, således at de er tilgængelige af hensyn til offentlighed i forvaltningen. I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier. 

Hvis din ansøgning ikke bliver godkendt, opbevarer vi dine personoplysninger i en periode på 5 år. 

Hvorfor har vi lov til at indhente og opbevare dine personoplysninger?

Vores hjemmel til behandling af dine personoplysninger findes i følgende regelsæt:

  • Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser (Bekendtgørelse nr. 1273 af 27/11-2017)
  • Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af brun Læsøbi (Lovbekendtgørelse nr. 1363 af 19/12-2012)
  • Bekendtgørelse om biavl på Læsø (Bekendtgørelse nr. 122 af 19/02-2009)

Tidligere versioner af denne persondatapolitik

Når persondatapolitikken opdateres, kan du finde de versioner, som tidligere har været gældende herunder:

Rettigheder

www.lbst.dk/persondatapolitik kan du læse om dine rettigheder i forhold til for eksempel at få indsigt eller få rettet dine personoplysninger hos Landbrugsstyrelsen.