Ansøgning om import- og eksportlicenser (markedsordninger) - persondatapolitik
Hvordan behandler vi dine personoplysninger?
Vi bruger de oplysninger, som du giver i dette skema til sagsbehandling af din ansøgning om import- eller eksportlicenser.
Afgivelsen af oplysningerne er en forudsætning for, at vi kan behandle din ansøgning og følger af reglerne for import og eksportlicenser for diverse fødevarer.
De oplysninger, som du har afgivet, da du udfyldte jeres ansøgning, vil blive brugt til at behandle jeres sag hos Landbrugsstyrelsen. Det drejer sig derfor primært om almindelige personoplysninger, som kan inddeles i følgende kategorier:
- Navn
- CVR-nr./EORI-nr.
- Adresse
- Regnskabsbilag
- Andre personoplysninger, som I selv har indsendt
Du kan anmode om indsigt i de oplysninger, der behandles i forbindelse med din ansøgning. Du har efter anmodning krav på at få berigtiget oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, ligesom du kan anmode om begrænset behandling og gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger. I særlige tilfælde har I ret til at få slettet oplysninger om jer, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Hvilke personoplysninger om dig modtager vi fra andre?
Afhængig af den konkrete sag samt hvilken ordning du har søgt under, kan det til brug for behandlingen af sagen være nødvendigt at indsamle eller videregive oplysninger til en evt. tredjepart.
Landbrugsstyrelsen er tillige pålagt at udføre administrativ kontrol af de indkomne ansøgninger, betalingsanmodninger m.v., herunder at sikre at de forpligtelser, der er pålagt en ansøger i henhold til de ordningsspecifikke regler, bliver overholdt, og at der ikke sker misbrug af EU- og nationale midler.
Til brug for behandlingen af din sag samt udøvelsen af den administrative kontrol kan Landbrugsstyrelsen, såfremt det er relevant, videregive og/eller indsamle dine personoplysninger blandt følgende tredjeparter:
- CVR- og/eller CHR-registret
- Offentlige myndigheder herunder ministerier, styrelser og kommuner,
- EU-Kommissionen
- Revisionsmyndigheder
- Relevante private aktører, som du har et kontraktmæssigt eller andet juridisk forhold til, herunder leverandører, finansieringsselskaber, fonde
Hvordan og i hvilket omfang offentliggøres og videregives dine personoplysninger?
Vi offentliggør oplysninger:
• Om udbetalt EU-støtte, herunder navn eller evt. firmanavn og CVR-nummer samt bopælskommune og region, støtteordning, størrelsen af udbetalingen i udbetalingsperioden og den samlede støtte, der er udbetalt til dig
Vi videregiver:
- Oplysninger i forbindelse med revision til vores eksterne revisor
- Oplysninger til EU-kommissionen
- Oplysningerne til Miljø- og Fødevareklagenævnet i forbindelse med en eventuel klagesag
Vi kan offentliggøre oplysninger om udbetalt EU- og national støtte, herunder:
- Navn eller evt. firmanavn og adresse,
- Støtteordning, samt
- Det udbetalte tilskudsbeløb.
Dette følger af artikel 111 i EU forordning 1306/2013.
Hvordan og hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Oplysninger opbevares så længe det er nødvendigt. Dog kan vi oplyse, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger:
- EU-regler, der opstiller krav om en minimumsopbevaringstid, f.eks. 10 år i henhold til art. 69, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008
- EU-forældelsesregler
- Nationale forældelsesregler
- Sagligt administrativt behov
- Risiko for underkendelse fra EU
- Risiko for genoptagelse af sager bagud i tid
- Risiko for revision af Rigsrevisionen
Oplysningerne opbevares i overensstemmelse med offentlighedslovens principper, således at de er tilgængelige af hensyn til offentlighed i forvaltningen. I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier.
Personoplysninger, der ikke overdrages til Rigsarkivet, forventes anonymiseret efter udgangen af 11 års-perioden eller efter udløbet af den længere periode, der konkret måtte være tale om, jf. ovenfor. Formålet er, at dataene fortsat er tilgængelige af hensyn til offentligheden og til statistiske formål, samtidig med at personoplysninger ikke opbevares længere end EU-reglerne forpligter os til. I de tilfælde, hvor data ikke kan anonymiseres, vil de blive slettet.
Hvorfor har vi lov til at indhente og opbevare dine personoplysninger?
- Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser
- Databeskyttelsesloven
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik med tilhørende supplerende gennemførelsesforordninger
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
- Forvaltningsloven
- Landbrugsstøtteloven
- Landdistriktsfondsloven
- Lov om aktindsigt i miljøoplysninger
- Lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik mv.
- Miljøoplysningsloven
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om handelsordninger, for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen
- Offentlighedsloven
Tidligere versioner af denne persondatapolitik
Når persondatapolitikken opdateres, kan du finde de versioner, som tidligere har været gældende herunder:
Rettigheder
På www.lbst.dk/persondatapolitik kan du læse om dine rettigheder i forhold til for eksempel at få indsigt eller få rettet dine personoplysninger hos Landbrugsstyrelsen.