Anmeldelse af arealer til grundbetaling under undtagelsen i artikel 32 - persondatapolitik

Hvordan behandler vi dine personoplysninger?

Dine afgivne oplysninger i denne erklæring anvendes til sagsbehandling af dit Fællesskema. Afgivelsen af oplysningerne er en forudsætning for, at vi kan give behandle dit Fællesskema korrekt og følger af reglerne omkring grundbetaling for artikel 32 arealer. 

Du kan anmode om indsigt i de oplysninger, der behandles i forbindelse med din sagsbehandling. Du har efter anmodning krav på at få berigtiget personoplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, ligesom du kan anmode om begrænset behandling og gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger. 

Hvordan og i hvilket omfang offentliggøres og videregives dine personoplysninger?

Vi videregiver oplysninger i forbindelse med revision til vores eksterne revisor. 

Anmodninger om aktindsigt vil blive behandlet efter offentlighedslovens og miljøoplysningslovens regler. 

Hvordan og hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer dine personoplysninger i 11 år beregnet fra tidspunktet for Fællesskemaets indsendelse. Alle øvrige oplysninger opbevares i overensstemmelse med offentlighedslovens principper, således at de er tilgængelige af hensyn til offentlighed i forvaltningen. 

I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier. 
Personoplysninger, der ikke overdrages til Rigsarkivet, forventes anonymiseret efter udgangen af 11 års perioden. Formålet er, at dataene fortsat er tilgængelige af hensyn til offentligheden og til statistiske formål, samtidig med at personoplysninger ikke opbevares længere end EU-reglerne forpligter os til. 

Hvorfor har vi lov til at indhente og opbevare dine personoplysninger?

Vores hjemmel til behandling af dine personoplysninger findes i følgende regelsæt: 

  • Landbrugsstøtteloven 
  •  Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen 
  • Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser 
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 
  • Offentlighedsloven 

Tidligere versioner af denne persondatapolitik

Når persondatapolitikken opdateres, kan du finde de versioner, som tidligere har været gældende herunder:

Rettigheder

www.lbst.dk/persondatapolitik kan du læse om dine rettigheder i forhold til for eksempel at få indsigt eller få rettet dine personoplysninger hos Landbrugsstyrelsen.