Området EU & Landbrug består af enhederne EU & Projekt, Landbrugsstøtte & Geodata, Grøn Udvikling & Ny Viden, Miljø & Erhvervsregulering og CAP.

Området ledes overordnet af vicedirektør Anna de Klauman

EU & Projekt

EU & Projekt designer projektstøtteordninger inden for natur- og miljø, investeringer i teknologi, markedsordninger og genetiske ressourcer. Tilskudsordningerne fremmer klima-, miljø- og naturinvesteringer i landbruget, støtter afsætning af landbrugsprodukter og bevarer gener fra oprindelige danske sorter og husdyrracer. 

Landbrugsstøtte & Geodata

Enheden har bl.a. ansvaret for den direkte støtte til landbruget, samt koblet støtte, økologisk arealtilskud og pleje af græs. Enheden har endvidere til opgave at varetage funktioner relateret til EU-arealkontrol og GIS analyser.

Grøn Udvikling & Ny Viden

Grøn Udvikling & Ny Viden arbejder med tværgående grøn politikudvikling, og er ansvarlig for GU-forelæggelser om miljø, klima og udvikling af ny reguleringsmodel. Enheden har også ansvar for forskningsstrategiske opgaver som forskningsreserven, og understøttende forskning vedrørende ny reguleringsmodel. Enheden fører desuden tilsyn med promille- og produktionsafgiftsfondene, og endelig har enheden ansvaret for administrationen af GUDP, der støtter innovative projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed i hele fødevaresektoren.

CAP

CAP-enheden har ansvar for at gennemføre ændringer af Landdistriktsprogrammet i dialog med EU-Kommissionen, forhandling af EU-regler i Bruxelles vedr. CAP-plan forordningen samt udvikling og udarbejdelse af den nationale strategiske plan (CAP-plan) for implementeringen af CAP2023-27 i Danmark, der omsætter den europæiske landbrugspolitik til konkrete muligheder og krav til danske landbrugere.

Miljø & Erhvervsregulering

Enheden har ansvaret for at udvikle og fastsætte nye regler i forhold til områderne gødskning, kvælstof, krydsoverensstemmelse og økologi. Enheden har ansvar for at understøtte arbejdet i værdikæden med: Gødskningskontrollen Gødningskontrollen Økologikontrollen Krydsoverensstemmelseskontrollen, herunder gennemførelsen af EU’s konditionalitetsinstrument i Danmark. Derudover koordinerer enheden styrelsens økologipolitiske opgaver.