EU Komitéer
En komité er et forum, der består af repræsentanter fra EU's 28 medlemslande og Kommissionen. Formanden for komitéen er fx en embedsmand (direktør) fra Kommissionens Generaldirektorat for landbrug (DG AGRI). Landbrugsstyrelsen repræsenterer Danmark på møderne i komitéerne. De nationale repræsentanter er typisk embedsmænd fra fødevare- og landbrugsministerierne.
Det er komitéernes opgave at forvalte ordningerne, der er etableret som et led i EU’s fælles landbrugspolitik. Der er bl.a.:
- en fælles markedsordning for fx sukker, korn, frugt og grønt etc.
- en markedsordning for direkte betalinger (til landmænd)
- en markedsordning for sammensatte varer (Non Annex I), som er produkter, der har været igennem en forarbejdning
- en landdistriktsforordning
Møderne i komitéerne, afholdes som minimum en gang om ugen. Til møderne orienterer medlemslandene hinanden og Kommissionen om bl.a. markedssituationen og problemer med administrationen af den pågældende markedsordning.
Kommer Kommissionen med forslag til retsakter, forhandler komitéen og stemmer om forslaget. Er der tale om meget væsentlige sager, skal EU-udvalget og Folketinges Europaudvalg/Fødevareudvalget have sagen forelagt inden afstemningen. Dermed har udvalgene mulighed for at stille spørgsmål og give ministeren mandat.
Beslutningsproceduren i komitéen er som følgende. Kommissionen forelægger et udkast til regler i form af en såkaldt kommissionsforordning. Komitéen foretager en afstemning, hvor formanden konstaterer medlemslandenes holdninger og et eventuelt kvalificeret flertal. Opnås der kvalificeret flertal i komitéen, kan Kommissionen vedtage forslaget. Hvis der derimod er kvalificeret flertal imod forslaget, eller hverken kvalificeret flertal for eller imod gælder der nogle særlige procedurer.
Når forordningerne er vedtaget i Kommissionen, gælder de som regelgrundlag for administrationen af ordningerne i alle medlemslande.
Forretningsordning
Under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbestemmelser, særlig artikel 9, stk. 1.
Artikel 9, stk. 1, ”For yderligere at forenkle bør der gælde fælles procedureregler for udvalgene, herunder de centrale bestemmelser om deres funktion og mulighed for at afgive en udtalelse efter en skriftlig procedure”.