Ansøgningsrunden for tilskud til bevaring af den brune bi fra Læsø er åben

Formålet med tilskudsordningen for den brune bi på Læsø er bl.a. tilskynde til at avle og registrere renracede brune bier fra Læsø for at fastholde og helst øge populationsstørrelserne.

Publiceret 18. april 2017

Tilskudsformer

Under ordningen er der tre forskellige tilskudsformer. Der kan ydes tilskud til dronninger af den brune bi fra Læsø af underarten Apis mellifera mellifera, tilskud til foreningsarbejde og etableringstilskud.

Sådan søger du

Dronningetilskud skal du ansøge om inden 1. maj på et ansøgningsskema, og samtidig skal du kunne dokumentere bidronningens afstamning. Efterfølgende skal du inden 1. oktober sende kopi eller resumé af stambog for disse dronninger.

Foreningstilskud skal der ansøges om inden den 1. maj. Det kan ydes tilskud til foreninger, der udfører avlsarbejde med den brune bi fra Læsø for at understøtte bevarelsen og fremme udbredelsen.

Etableringstilskud kan ydes til den som etablerer og er ansvarlig for et nyt godkendt parringsområde, med en population af brun bi fra Læsø, hvilket er beskrevet i bekendtgørelse om godkendte parringsområder for honningbier. Du skal indsende ansøgningsskema inden fristen den 1. oktober vedlagt dokumentation for indkøbte dronninger af brun bi fra Læsø.

Se mere i vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø

Find ansøgningsskemaer

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller e-mail bevaringsudvalget@lfst.dk. Du kan også indsende ansøgningsskemaet til denne mailadresse.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.