Ansøgningsrunden er nu åben for dyretilskud og for tilskud til avls- og raceforeninger. Ansøgningsfristen er den 11. december 2015
Den 17. november 2015 modtog NaturErhvervstyrelsen en 6-årig godkendelse fra EU-Kommisionen af ordningen om dyre- og foreningstilskud.
Dyretilskud
På grund af den sene godkendelse fra EU-Kommissionen fastholder NaturErhvervstyrelsen i 2015 de samme tilskudssatser som i 2014. Dog reduceres dyretilskuddet til bukke med 204 kr. som følge af EU-Kommisionens godkendelse. Samtidigt indfører styrelsen et mindre tilskud til hopper.
EU-Kommissionen stiller krav om en 5-årig forpligtigelse, og derfor skal modtagere af dyretilskud i 2015 indgå en 5-årig samarbejdsaftale med Bevaringsudvalget, som skal vedlægges ansøgningen.
Tilskud til avls- og raceforeninger
Tilskuddet til avls- og raceforeninger øges med 5.000 kr. samtidigt med, at der stilles krav om dokumentation for betalte tilskudsberettigede udgifter afholdt i 2015.
Avls- og raceforeninger skal indgå en samarbejdsaftale med Bevaringsudvalget.
Ansøgning
Du skal for dyretilskud indsende et ansøgningsskema for hver race og køn, samt en samarbejdsaftale. Se mere i vejledningen om dyretilskud.
Avls- og raceforeninger skal indsende et ansøgningsskema vedlagt dokumentation, samt en samarbejdsaftale.
Ansøgningsskemaer, samarbejdsaftale og vejledning finder du på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.
Kontakt
Spørgsmål til ansøgningsskemaer og indsendelse heraf kan ske til:
E-mail: bevaringsudvalget@naturerhverv.dk
Tlf.nr. 61 88 78 80, Malene Olesen, eller Thomas Lysgaard, tlf.nr. 61 88 79 65.