1. Beskæftigelsesmateriale til søer og gylte (KO-krav 3.30) og Beskæftigelsesmateriale til svin (KO-krav 3.37)

Konditionalitetskrav: LF 10.4

Kravene handler om søer, gylte og andre svins adgang til beskæftigelsesmateriale. Du skal være opmærksom på følgende for de enkelte grupper af dyr:

  • Søer og gylte
    • Søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelige mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelsesmateriale.
    • Søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge, samt foder med højt energiindhold
  • Svin
    • Svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelsesmateriale, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. undersøge deres omgivelser (både vertikalt og horisontalt). Eksempler på disse materialer kan være halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare

Du kan læse mere om Redebygnings- og beskæftigelsesmaterialer til grise herunder:

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 3.30

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 3.37

Konditionalitet: LF 10.4

Du kan læse mere om beskæftigelsesmateriale i Fødevarestyrelsens vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodematerialer her

 

 

2. Tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr (KO-krav 3.2)

Konditionalitetskrav: L.F 11.2

Kravet handler om, at du skal tilse dine dyr regelmæssigt, og at du skal sørge for passende behandling af syge og/eller tilskadekomne dyr. Du skal være opmærksom på følgende:

  • Du skal tilse dine dyr så hyppigt som deres velfærd kræver det, dog minimum én gang om dagen.
  • Du skal beskytte dine landbrugsdyr og sikre god dyrevelfærd for både raske og syge dyr på din bedrift.
  • Du skal have adgang til en fast eller mobil lyskilde af en tilstrækkelig styrke til, at dyrene til enhver tid kan tilses nøje.
  • Du skal være særligt opmærksom på at give dyr, der er syge eller kommet til skade, en passende behandling med det samme. Hvis ikke dyret kommer sig hurtigt skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt.
  • Du skal om fornødent isolere syge og/eller tilskadekomne dyr i passende rum med tør og bekvem strøelse, når det er hensigtsmæssigt.
  • Du skal sørge for at have en klar plan for, hvad der skal ske med dine syge og/eller tilskadekomne dyr.

Du kan læse mere om Tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr herunder:

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 3.2

Konditionalitet: LF 11.2

Du kan læse mere om håndtering og pasning af dyr, herunder syge dyr i Fødevarestyrelsens vejledning om kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger.

Du kan læse mere om Fødevarestyrelsens kontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger i Vejledning til dyrevelfærd i kvægbesætninger

 

 

3. Veterinære lægemidler (KO-krav 2.14) og Håndtering af affald fra medicinanvendelse (KO-krav 2.20), samt Journaler til dyr og fødevarer (KO-krav 2.24)

Konditionalitetskrav: LF 5.8; LF 5.13; LF 5.14; LF 6.1

Kravene handler om, hvordan du anvender, opbevarer og bortskaffer rester af de lægemidler, du anvender til dine dyr. Du skal føre journal over de lægemidler, du anvender, for at sikre sunde dyr og fødevarer. Du skal være opmærksom på følgende:

  • Du skal følge dyrlægens anvisning, når du behandler dine dyr. Det indebærer, at du kun må behandle de dyr eller dyregrupper, som dyrlægen har anvist medicinen til, i det antal dage og med den dosis, som dyrlægen har anvist.
  • Du må ikke afbryde en behandling før tid, medmindre dyret dør eller din dyrlæge ændrer behandlingen på baggrund af laboratoriesvar eller lignende, og hvis du gør det, så skal du notere årsagen i din journal.
  • Du må ikke gentage en behandling, før du har konsulteret dyrlægen, heller ikke selv om du har en besætningsdiagnose.
  • Du må ikke levere dyr til slagtning, som har fået ikke-godkendte stoffer, har været underkastet ulovlig behandling, eller hvor den fastsatte tilbageholdelsestid ikke er overholdt.
  • Du skal bortskaffe medicinrester efter ordinationsperiodens udløb, medmindre din dyrlæge har reordineret dem rettidigt.
  • Du skal notere alt anvendelse af medicin i en journal. Optegnelserne skal foretages samme dag som behandlingen påbegyndes og følgende oplysninger skal som minimum fremgå af journalen:
    • dato for 1. indgivelse
    • lægemidlets navn
    • lægemidlets indgivne mængde
    • identifikation af de behandlede dyr
    • behandlingens varighed (dokumentation for at dyrlægens anvisning er fulgt).
  • Du skal kunne dokumentere følgende oplysninger om alle dine lægemidler (oplysningerne kan dokumenteres ved hjælp af en recept, anvisning, faktura eller lignende og skal foreligge i besætningen og kunne fremvises umiddelbart på kontrollen):
    • leverandør af lægemidlet
    • dokumentation for erhvervelse af lægemidlet
    • ordinerende dyrlæge
    • tilbageholdelsestid
    • behandlingens varighed.

 

Du kan læse mere om Veterinær lægemidler, Affald fra medicinanvendelse og Journaler til dyr og fødevarer herunder:

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 2.14 (Veterinær lægemidler)

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 2.20 (Affald fra medicinanvendelse)

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 2.24 (Journaler)

Konditionalitet: LF 5.8 (Affald fra medicinanvendelse)

Konditionalitet: LF 5.13 (Journaler)

Konditionalitet: LF 5.14 (Veterinære lægemidler)

Konditionalitet: LF 6.1 (Hormoner)

Du kan læse mere om Fødevarestyrelsens krav til landbrugeres håndtering af medicin i Vejledning om Veterinærlægemiddelforordningen og dyreejerbekendtgørelsen

Du kan lære mere om Fødevarestyrelsens krav til dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering i Vejledning om Veterinærlægemiddelforordningen og dyrlægebekendtgørelsen

 

 

4. Indberetning af kvæg og førelse af fortegnelser (KO-krav 2.2) og Fortegnelser for får og geder (KO-krav 2.5)

Konditionalitetskrav: Kravet er udgået

Kravene handler om, at det skal være muligt at spore dyr – helt fra jord til bord. Sporbarheden er med til at sikre det nødvendige beredskab i tilfælde af sygdomsudbrud. Det skaber åbenhed om produktionen og tillid for forbrugerne. Du skal derfor sørge for til enhver tid at have et ajourført besætningsregister og rettidigt at indberette følgende i CHR og gemme optegnelserne i min. 3 år:

  • For kvæg skal følgende indberetninger fortages på dyreniveau til CHR, senest 7 dage efter hændelsen har fundet sted (dato, måned, år):
    • fødsler
    • dødsfald/bortkomst
    • slagtninger
    • flytninger
    • import, eksport og salg
  • For får og geder skal følgende hændelser registreres i en fortegnelse (manuelt eller elektronisk), senest 7 dage efter de har fundet sted (dato, måned, år):
    • fødsler (kun krav om årstal)
    • dødsfald
    • slagtninger
    • flytninger
    • import, eksport og salg

Bemærk: det samlede antal får/geder i besætningen skal være indberettet til CHR inden for det seneste år (kun antal, ikke detaljer)

Du kan læse mere om Indberetning af kvæg og besætningsregister for får og geder herunder:

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 2.2 (Kvæg)

Krydsoverensstemmelseskrav: KO-krav 2.5 (Får og geder)

 

 

5. Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken (KO-krav 1.10)

Konditionalitetskrav: LF 2.4

Kravet handler om, hvordan du sikrer, at nærmiljøet ikke forurenes pga. den måde, du opbevarer blandt andet husdyrgødningsbaseret kompost i marken. Du kan sikre dig, ved at overholde følgende:
 

  • Du overholder afstandskrav til vandindvindingsanlæg, vandløb, søer og grundvand
  • Du overdækker din kompost med vandtæt materiale
  • Du oplagrer ikke din kompost samme sted i marken i mere end 12 måneder
  • Du placerer ikke din kompost samme sted i marken før efter 5 år                                                   

Du kan læse mere om Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken herunder:

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 1.10

Konditionalitet: LF 2.4

6. Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald (KO-krav 1.9)

Konditionalitetskrav: LF 2.3

Kravet handler om, hvordan du sikrer, at nærmiljøet ikke forurenes pga. den måde du opbevarer blandt andet husdyrgødning i faste opbevaringsanlæg. Det kan sikres ved at overholde følgende:

  • At dit opbevaringsanlæg til en hver tid overholder den gældende lovgivning, som er specifik for din type af anlæg. Herunder kan f.eks. nævnes:
    • At opbevaringsanlæg er tætte og bestandige samt er uigennemtrængelige for fugt og kan modstå påvirkninger af blandt andet den oplagrede gødning og tømning af anlægget
    • At møddingsbunden er indrettet med det rigtige fald og med afløb, der er dimensioneret korrekt, således at møddingssaft uhindret og sikkert kan løbe til en opsamlingsbeholder
    • At sidebegrænsninger eller randbelægninger er dimensioneret korrekt med rette højde eller bredde, samt at de har fald mod opbevaringsanlæggets opsamlingsbeholder
    • At overfladevand fra omkringliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingsarealet 
  • At dit opbevaringsanlæg tømmes så ofte, at det ikke flyder over, og at en eventuel randbelægning holdes fri for oplag

 

Du kan læse mere om Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald herunder:

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 1.9

Konditionalitet: LF 2.3

7. Indretning af stalde og lignende (KO-krav 1.7)

Konditionalitetskrav: LF 2.1

Kravet handler om, hvordan du sikrer, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted, blandt andet pga. den måde du indretter dine stalde og anlæg på. Dette kan blandt andet sikres ved at overholde følgende:

  • At dit husdyranlæg til en hver tid overholder den gældende lovgivning, som er specifik for din type af anlæg. Herunder kan f.eks. nævnes:
    • Stalde og læskure mm. skal indrettes med fast bund og gulve som er uigennemtrængelige for fugt.
    • Afløb fra husdyranlæg skal føres gennem tætte, lukkede ledninger til en eller flere beholdere, som er uigennemtrængelige for fugt.
    • Pumpesumpe skal udføres i bestandige materialer, der er uigennemtrængelige for fugt.
    • Afløb, samle- og pumpebrønde skal renholdes, vedligeholdes og beskyttes mod tæring.

Du kan læse mere om Indretning af stalde og lignende herunder:

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 1.7

Konditionalitet: LF 2.1

8. Bevarelse af landskabstræk (KO-krav 1.36)

Konditionalitetskrav: GLM 8.1

Kravet handler om, hvordan du sikrer bevarelse af karakteristiske landskabstræk og småbiotoper af betydning for det åbne land. Det kan sikres ved at overholde følgende:

  • Undgå at udpegede landskabselementer fjernes, ødelægges eller reduceres i omfang, hvilket betyder, at du ikke må inddrage elementet helt eller delvist i landbrugsdriften

Udpegningen fremgår af Landbrugsstyrelsens InternetMarkKort = IMK. Udpegede elementer har maksimalt et samlet areal på 2.000 m2 og er beliggende i markblok. Følgende landskabselementer kan være udpeget:

  • Naturlige og kunstige søer eller vandhuller
  • Fortidsminder inkl. 2 meter bufferzone

Det er vigtigt, at du holder dig ajour i IMK med, hvilke elementer, der er på din bedrift.

Du kan læse mere om Bevarelse af landskabstræk herunder:

Krydsoverensstemmelse: KO-krav 1.36

Konditionalitet: GLM 8.1