Spørgsmål og svar om GLM 8 – konditionalitet

Generelt vil det gælde, at du ikke må have produktion på alle ikke-produktive elementer, som du anvender til at opfylde GLM 8-kravet. Det gælder hele kalenderåret. Det betyder, at du ikke må dyrke arealerne med en produktionsafgrøde eller høste. Du må heller ikke tage slæt eller lade dem afgræsse, eller gødske og sprøjte. GLM 8-elementerne har alle en kvælstofnorm på nul.

Generelt om slåning af brak: Der skal foretages en årlig slåning (senest 25.oktober) eller hvert andet år isås en blomsterblanding (senest 30. april). Der gælder en forbudsperiode mod slåning i perioden fra 1. maj til og med 31. juli af hensyn til ynglende fugle og andet markvildt. Invasive arter som kæmpe bjørneklo og flyvehavre må selektivt bekæmpes.

Der gælder følgende betingelser for hver type ikke-produktivt element: 

Betingelser for at bruge elementet til at opfylde krav om GLM 8

Slåningsbrak

Du skal slå arealet årligt senest 25. oktober. Alternativt kan du hvert andet år så en blomsterblanding senest 30. april.

Der gælder en forbudsperiode mod slåning i perioden fra 1. maj til og med 31. juli af hensyn til ynglende fugle og andet markvildt.

Der  er ikke noget krav til, at arealet skal have et bestemt plantedække, derfor må plantedækket gerne bestå af sidste års hovedafgrøde i omdrift
Det bliver også muligt at de efterafgrøder du har etableret i 2022 kan efterfølges som brak i 2023. 

Læs vores nyhed om brak i overgangsåret

Allerede etablerede brakarealer kan også anvendes.

Det er ikke muligt at anvende et areal som permanent græs som slåningsbrak.

Slåningsbrak

Kan udlægges som hele marker, men kun på omdriftsarealer og skal årligt slås senest den 25. oktober, hvor det afslåede plantemateriale bliver på marken. Pga. krav om ’ingen produktion’ må du på brakarealer heller ikke tage slæt eller afgræsse arealet. Plantedækket kan også bestå af sidste års stubmark, der er blevet liggende. I 2023 kan det også være af sidste års efterafgrøde. Arealet vil ikke blive omklassificeret til permanent græs, så længe brakarealet indgår i denne ordning, selvom plantedækket i mere end fem år har været græs og andet grøntfoder. 

Blomsterbrak

Arealet består af en blomsterblanding, der ikke anvendes til produktion. Arealet skal omlægges mindst hvert andet år og isås ny blomsterblanding, og arealet vil være klassificeret som et omdriftsareal.

Hvis du etablerer blomsterbrak, skal du lave en mekanisk jordbehandling og så en blomsterbrakblanding af mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter pr. m² senest 30. april. Den udsåede blomsterblanding skal udgøre mindst 50 pct. af plantedækket på arealet. Det er valgfrit, hvilke plantearter du bruger, så længe blandingen ikke overvejende (mere end 50 pct.) består af hverken korn, raps, majs, kløver eller græs i ren bestand eller en blanding af disse.

Bestøverbrak

Arealet skal bestå af en blomsterblanding af særlige nektar og pollenrige blomster ud fra en særlig liste, der ikke anvendes til produktion. Arealet skal omlægges mindst hvert andet år og isås ny blomsterblanding, og arealet skal være klassificeret som et omdriftsareal.

Hvis du etablerer bestøverbrak, skal du lave en mekanisk jordbehandling og så en blomsterblanding af mindst tre forskellige pollen- og nektarrige plantearter pr. m² senest 30. april. Den udsåede blomsterblanding skal udgøre mindst 50 pct. af plantedækket på arealet. Du skal bruge plantearter, som står på den særlige planteartsliste for bestøverbrak. Vær opmærksom på, at hvis du vælger mere end én art af kløver, skal der også indgå mindst to arter fra listen, som er forskellige fra kløver. Man må ikke så korn, raps, majs, kløver eller græs i ren bestand eller en blanding af disse.

Se planteartslisten her.

Markbræmmer

Der skal foretages årlig slåning (senest 25. oktober) eller hvert andet år isås en blomsterblanding (senest 30. april).

En markbræmme kan ligge hvor som helst på en mark i omdrift og må højst være 20 meter bred. Markbræmmer må ikke afgræsses. Markbræmmer kan kombineres med 3 meters-bræmmer, men den maksimale bredde må ikke overstige 20 meter.

3-meters-bræmmer

Er udpeget under GLM 4 langs højt målsatte og naturlige vandløb og søer. Når disse samtidig benyttes til at opfylde GLM 8 er det ikke tilladt af afgræsse bræmmen eller tage slæt.

Der skal foretages en årlig afpudsning af bræmmen mellem den 15. marts og den 25. oktober.

GLM-søer og GLM-fortidsminder

Er udpeget som GLM-landskabselementer.

De må ikke fjernes og skal vedligeholdes.

Når en GLM sø eller et GLM fortidsminde anvendes under GLM 8, er det ikke tilladt at afgræsse eller tage slæt af selve fortidsmindet eller bræmmearealet på 2 meter omkring fortidsmindet og søen.

Markkrat

Markkrat omfatter klynger af træer og buske mellem 0,01 ha (100m2)-0,5 ha, der findes på tilskudsberettigede arealer i 2022, og som ikke er berettiget til grundbetaling i 2022. Markkrat er dermed eksisterende ikke-produktive elementer til forskel for småbiotoper, der er nye elementer. 

Mindst 75 pct. af markkrattet skal være dækket af træer og buske. Et markkrat skal være placeret, så det er omsluttet af 5 meter omdriftsmark. Det må ikke på noget sted være smallere end ti meter på det korteste led. Der må gerne afgræsses såfremt markkrattet ikke ødelægges eller beskadiges.

Småbiotoper

Omfatter nye delområder på et omdriftsareal, der etableres fra 2023, hvor landbrugsaktivitet udelades i et år eller i en flerårig periode.

De kan derfor enten gro til med træer og buske, være våde eller bestå af højt græs. Du kan også vælge at tilplante et areal, hvis du har særlige ønsker til beplantningen. Vildt- og bivenlige tiltag (lærkepletter, insektvolde, urtestriber) kan også indgå som småbiotoper under GLM 8.

Småbiotoper må højst være 1 ha store og skal ligge mindst fem meter fra en anden småbiotop. De må udgøre op til 50 % af en mark. Hvis småbiotopen efter en årrække består af mindst 75 pct. træer og buske kan afgræsning tillades.

Småbiotoper skal indberettes i et særskilt kortlag.

For bestøverbrak gælder et særligt hensyn til den udsående blomsterblanding, som specifikt skal skabe bedre fødekilder for bestøvende insekter. Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet udarbejdet en særlig planteartsliste, som dækker over naturligt hjemmehørende danske plantearter og som er særlige gode og vigtige for bestøvende insekter.

Det er et krav for bestøverbrak at du anvender mindst tre forskellige plantearter, som fremgår af den særlige planteartsliste*. I tabellen er angivet om de enkelte plantearter er enårige eller flerårige mht. blomstringsperioden.

*Vær opmærksom på, at hvis du vælger mere end én art af kløver, skal der også indgå mindst to arter fra listen, som er forskellige fra kløver. Hvis du på din mark anvender en ren kløverblanding eller en blanding, der tilhører afgrødekategorien ”Græs og andet grøntfoder”, kan du ikke anmelde denne som bestøverbrak. Du må ikke så korn, majs eller raps i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder.

Afgræsning og slæt opfattes som produktion. Derfor er disse aktiviteter som udgangspunkt ikke tilladte under GLM 8. Dog er det undtagelsesvis tilladt at afgræsse elementer, der består af træer og buske, dvs. markkrat og de småbiotoper, der med tiden vokser til og består af træer og buske.

Der vil ikke blive anvendt vægtningsfaktorer, som vi kender fra reglerne for 5 procent miljøfokusområder (MFO) i dag. Det betyder, at fra 2023 vil alle typer ikke-produktive arealer blive ligestillet og tælle med de hektar, de er anmeldt med.

Begge dele er i orden. Uanset om træerne og buskene er selvsåede eller tilplantede, må de ikke bruges til nogen form for produktion, herunder flisning.

Ja, så længe læhegnet er registreret som et fradragsareal til grundbetaling og ligger inden for en støtteberettiget markblok, kan det anvendes som et markkrat, hvis læhegnet består af mindst 75 pct. træer og buske (målt i kronedækket) og ikke udgør et areal større end 0,5 ha. Vær dog opmærksom på betingelserne for markkrat.

Nej, det må du ikke. Du har dog mulighed for afgræsning under visse betingelser (se punktet omkring afgræsning).

Nej, du bestemmer selv, hvordan småbiotoperne skal se ud og med hvilke plantearter, men sørg for at undgå invasive arter.

Ja, det er der ikke noget til hinder for, så længe du sikrer dig, at du har fuld rådighed over arealet.

Hensigten med småbiotoper er, at de kan gro til med træer og buske til gavn for biodiversiteten, derfor er det ikke tilladt at lave flis ud af småbiotopen i hele det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som en småbiotop til at opfylde GLM 8-kravet eller indgår i bioordningen biodiversitet og bæredygtighed.

Har du småbiotoper, der kun er anmeldt med grundbetaling, må du dog gerne lave flis af dem og udnytte flisen produktionsmæssigt, uanset hvornår i kalenderåret.

Under GLM 8 og bioordningen for biodiversitet og bæredygtighed må du dog gerne beskære din småbiotop, men vær opmærksom på, at det under GLM 8 ikke er tilladt at foretage beskæring af træer og buske i fuglenes ynglesæson i perioden fra 15. marts til 31. juli. Dette krav gælder i øvrigt for alle ikke-produktive elementer, der findes på landbrugsarealerne.
 

Det er en forudsætning, at elementer, der indgår i opfyldelsen af GLM8, ikke anvendes til produktion. Man kan godt etablere blomsterbrak, bestøverbrak, eller markbræmmer med blomster på arealer med permanent græs, da arealet så vil blive klassificeret som omdrift. Det vil sige, at arealet vil tælle med i ens samlede omdriftsareal. 

Ja, det er korrekt forstået. Så længe småbiotoperne indgår i din ansøgning om støtte som en småbiotop og formålet med tilplantningen ikke er at dyrke skov, anses småbiotopen som en del af landbrugsarealet.

Det er muligt at etablere en GLM-sø på op til 2.000 m2. Når en sø etableres som en GLM-sø, skal den fastholdes og vedligeholdes, på samme vis som hvis GLM-søen var underlagt § 3-beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven. Det er også muligt at etablere en sø som en småbiotop. Når en sø etableres som en småbiotop, er der ikke krav om, at den skal fastholdes og vedligeholdes, og den må gerne være større end 2.000 m2. I begge tilfælde er det tilladt, at søerne etableres kunstigt (ikke naturligt).

Uanset om en sø etableres som en GLM-sø eller som en småbiotop, er det tilladt at ilte vandet i søen. Vær dog opmærksom på, at hvis søen etableres som en GLM-sø, så gælder der et krav om vedligeholdelse og fastholdelse, hvorfor iltningen ikke må medføre, at søen beskadiges. Hvis din sø er eller bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, må du henvende dig til din kommune i forhold til, om du kan ilte søen med en pumpe, da det kan anses som en tilstandsændring. 
Uanset om søen etableres som en GLM-sø eller som en småbiotop gælder, at den ikke må anvendes til produktion eller til ikke-landbrugsmæssige formål, og den skal være en del af landbrugsarealet. Hvis søen derfor bliver for kommerciel (f.eks. betaling for badning, isbod, opsætning af liggestole, anlæggelse af fliser, udspring mv), så anses det ikke længere som landbrug, og du skal trække din sø ud af din ansøgning. 
 

Du kan IKKE anvende naturarealer. De elementer, du kan anvende, SKAL være beliggende på tilskudsberettigede landbrugsarealer. Du kan således ikke tage skovarealer eller læhegn, der ligger udenfor marken, med. Dog kan du anvende markkrat, der ligger inde i marken, til opfyldelse af kravet samt GLM-søer og GLM-fortidsminder.

Det bliver et krav, at ALLE landbruger skal udlægge fire pct. ikke produktive elementer på bedriftens omdriftsarealer. Der er ingen undtagelser hertil. Hvis du ikke lever op til dette krav, kan du risikere en KO-sanktion, der trækkes fra den støtte, du skulle have haft udbetalt, eller du modtager et tilbagebetalingskrav.

Vær opmærksom på, at kravet om fire pct. ikke-produktive elementer ikke gælder for arealer med permanent græs eller permanente afgrøder på bedriften.

Nej. Hensigten er IKKE, at du skal fjerne eksisterende naturarealer for at udlægge dem som f.eks brak. Formålet med GLM8-kravet er, at der etableres NYE naturtiltag på eksisterende landbrugsarealer for at forbedre biodiversiteten. 

Ja, det må du gerne.

Det kommer an på, om arealet er dækket af mindst 75 pct. træer og buske. Der må således godt være 25 pct., der ikke er træer og buske.

Elementerne skal være udlagt hele kalenderåret – altså fra 1. januar til 31. december. I hele perioden må elementet ikke udnyttes produktionsmæssigt, dvs. må ikke afgræsses, tage slæt, jordbehandles m.m.

GLM8-kravet gælder fire pct. af bedriftens samlede anmeldte omdriftsmarker. Du har pligt til at anmelde alle dine arealer, også dem du ikke søger GB til. Derfor medregnes alle dine omdriftsmarker, også dem du ikke søger grundbetaling til.

Har du tilsagnsarealer der er fastholdt som omdrift, som du modtager tilskud til, f.eks. pleje af græs, økologisk arealstøtte eller 20-årig udtagning, vil pga. deres status som omdrift indgå i arealet til beregningen af GLM8-kravet.

Markkrat, GLM- søer og GLM- fortidsminder, som ligger indenfor et areal med tilsagn indgår automatisk i GLM 8. Hvis der ikke er tilstrækkeligt af disse elementer på græsningsarealet, kan kravet opfyldes ved at frahegne et delareal på tilsagnsmarken. De frahegnede arealer skal indtegnes som småbiotoper i IMK for at indgå i GLM 8.

Hvis tilsagnsarealerne har status som permanent græs, indgår de ikke i beregningen af GLM8-kravet. Har du ingen omdriftsmarker på din bedrift, så er du ikke underlagt GLM8-kravet.
 

Du kan anvende dine klynger af træer og buske som nye småbiotoper fra 2023, f.eks. under GLM8-kravet, hvis de indtegnes som en småbiotop på minimum 100 m2. Herefter må småbiotopen gerne vokse i størrelsen over årene. Hvis det er tilfældet, så skal du huske at justere i indtegningen af din småbiotop. Op til 100 enkeltstående træer og buske pr. ha samt klynger af træer og buske under 100 m2 vil fortsat være støtteberettiget til grundbetaling i 2023.

Ja, så længe at du ikke udnytter lavskovstræerne produktionsmæsssig eller anmelder træerne som en lavskovsmark, så må du gerne anvende dem som en småbiotop. Dog må eksisterende lavskov ikke videreføres som småbiotop uden forudgående rodfræsning.

Mindst fire pct. af din bedrifts omdriftsareal skal udgøres af ikke-produktive elementer under GLM8. Du må godt overanmelde kravet, men indenfor hvad der findes rimeligt ift., at du kan være sikker på at opfylde kravet. Hvis du ønsker at udlægge yderligere elementer ud over de fire pct. kan du søge ekstra støtte til udlægningen under bioordningen biodiversitet & bæredygtighed. Under denne ordning har du mulighed for at udlægge op til halvdelens af din bedrifts areal med ikke-produktive elementer og arealer.

Minivådområder omfatter tekniske anlæg, der filtrerer vandet og derigennem tilbageholder visse næringsstoffer. Det er ikke muligt at opfylde GLM 8-kravet på selve det tekniske anlæg, men det er muligt at opfylde GLM 8-kravet på græsbrinkerne omkring minivådområdet med f.eks. markbræmmer, småbiotoper eller brak, forudsat at minivådområdet ligger på et omdriftsareal.

Ja, hvis aftalerne er på arealer, der har status af omdrift.