Spørgsmål og svar om GLM 5 – konditionalitet
Der står i kravet, at man kan etablere brak, markbræmmer eller småbiotoper som alternativ til pløjeforbuddet. Kan kravet opfyldes ved at lægge brak udenfor erosionsarealet?
Nej. Hvis man ønsker at lave brak som alternativ til pløjeforbuddet, så skal det ligge inden for det erosionsfølsomme areal.
Er det en overtrædelse at pløje et areal i 2022, hvis det efterfølgende viser sig at være udpeget som et erosionsfølsomt areal i den nye udpegning?
Nej. Kravet træder først i kraft fra 1. januar 2023, så det er ikke en overtrædelse at pløje arealer, som er omfattet af kravet, før denne dato.