Gødningsplanlægning (gødningskvoteberegning)
Alle, der er tilmeldt i Register for Gødningsregnskab, skal indberette en gødningsplanlægning (også kaldet gødningskvoteberegning eller Skema A). Dette foregår i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv. Hvis din bedrift er jordløs, er du undtaget fra dette krav.
Du indberetter din markplan for planperioden 2023/2024 i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2024. Ud fra de afgrøder du indberetter på dine marker, beregnes din gødningskvote. Din gødningskvote er den mængde kvælstof (kg N) din virksomhed må bruge i planperioden. Du skal indberette skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2024 i Tast selv.
Du finder en brugerguide til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2024 i boksen nederst på siden.
Gødningskvoteberegning via Tast selv
Du finder gødningskvoteberegning (gødningsplanlægning) i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder, som findes i Tast selv.
Tryk her for at komme til Tast selv
Udfyld siderne ”Markplan gødningskvote” og ”Beregn gødningskvote”. Det er en stor fordel først at indsende dit Fællesskema i Tast selv. Har du indsendt dit Fællesskema, kan du i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder tilknytte en kopi af dit markkort fra fællesskemaet. Desuden vil din markplan fra fællesskemaet blive indlæst til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder når du opdaterer skemaet.
Hvis du ikke har et fællesskema
Sælger du pyntegrønt, eller har du af andre årsager ikke et Fællesskema, men er med i Register for Gødningsregnskab, skal du stadig foretage en gødningskvoteberegning i Gødningskvote og Efterafgrøder-skemaet. Gødningskvoteberegningen kræver et markkort, du skal derfor tegne dine marker når du tilknytter markkort i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder.
I boksen ”Vejledning” kan du finde brugerguiden og videovejledninger til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder.
Hvordan udfylder jeg mit Gødningskvote og Efterafgrøder-skema
I boksen ”Vejledning” kan du finde brugerguiden og videovejledninger til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder og link til vejledning om gødsknings- og harmoniregler.
I brugerguiden og videovejledningerne kan du følge en trin for trin guide til at indsende skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder.
I vejledning om gødsknings- og harmoniregler kan du læse om reglerne.