Hvis du dyrker fodergræs, må du ikke omlægge fodergræsmarker til andre afgrøder i perioden fra den 1. juni til den 1. februar det efterfølgende kalenderår. 

Tidslinje for forbud mod omlægning af fodergræs

Der gælder følgende for omlægning af fodergræsmarker:

  • Fodergræsmarker på lerjord (JB 7-9) må du ompløje fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår.
  • Fodergræsmarker kan omlægges til fodergræs, grønkørn med græsudlæg og vinterraps senest 15. august. 
  • Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er ikke omfattet af reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs.

Tidslinje for forbud mod omlægning af fodergræs

Tidspunkt

1. juni

15. august 

1.november 

1. februar (efterfølgende kalenderår)

Aktivitet

Start på forbud mod omlægning af fodergræs

Senest omlægning af fodergræs til fodergræs, til grønkorn med græsudlæg eller til vinterraps.

Slut på forbud mod omlægning af fodergræs på lerjord (JB 7-9)

Slut på forbud mod omlægning af fodergræs

Hvilke marker gælder forbuddet mod omlægning af fodergræs for?

Følgende afgrødetyper betragtes som fodergræs og er derfor omfattet af reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs:

173

Kløver til slæt

255

Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne

256

Permanent græs, over 50 % kløver/lucerne

257

Permanent græs, uden kløver

260

Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift)

261

Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift)

262

Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift)

263

Græs uden kløver (omdrift)

 

Hvem er omfattet af reglerne?

Du er omfattet reglerne om dyrkningsrelaterede tiltag, hvis du har

  • planteavl, husdyravl eller en kombination af de to
  • og dyrker et samlet areal på mindst 10 ha.

Hvis du er økolog, er du undtaget fra reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs.