Webinar: Ansøgning til multifunktionel jordfordeling

Mandag 14. september afholder vi webinaret for ansøgere til ordningen for multifunktionel jordfordeling. Vi fortæller bl.a. om, hvad ansøgningen skal indeholde, hvordan forundersøgelserne foregår, og hvad I som projektejere er ansvarlige for.

Publiceret 10. august 2020

Ansøgningsrunden for multifunktionel jordfordeling åbner igen 15. september 2020 og er åben for ansøgninger indtil 31. oktober 2020.

Før ansøgningsrunden afholder vi et webinar, hvor vi vil gennemgå ansøgningen til multifunktionel jordfordeling og den efterfølgende proces.

Webinaret vil indeholde:

  • Gode råd til udfyldning af ansøgningsskemaet og obligatoriske bilag herunder forudgående lodsejerkontakt.
  • Information om vurdering af ansøgningerne.
  • Gennemgang af processen ved ejendomsmæssige forundersøgelse og jordfordeling samt samarbejdet mellem projektejer (kommuner og Naturstyrelsen) og jordfordelingsplanlægger.

Webinaret henvender sig primært til medarbejdere i kommuner og Naturstyrelsen, som arbejder med (multifunktionelle) projekter, og som overvejer at søge om multifunktionel jordfordeling i denne eller kommende runder.

Tid og sted

Webinar finder sted mandag 14. september 2020 kl. 11.00-12.00.

Online informationsmødet afholdes via Landbrugsstyrelsens webinarplatform.

I deltager via jeres computer, tablet eller telefon.

Tilmeld dig online informationsmødet

Det er gratis at deltage i mødet, men tilmelding er nødvendig:

Tilmeld dig webinaret her

Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret. Via linket kan du også indsende spørgsmål forud for mødet.

Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link.

15 minutter før mødet går i gang vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.

Kontakt  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til jordfordeling@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.