Rettelse: Tilskud til rydning og hegning er uden moms

Vi har tidligere oplyst, at moms er inkluderet i standardomkostningerne i tilskudsordningen Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning 2021. Det er desværre forkert. Moms ikke er inkluderet i standardomkostningen.

Publiceret 18. oktober 2021

Lige nu er ansøgningsrunden for tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning åben. 

I vejledningen og til informationsmøde tirsdag den 12. oktober, har vi oplyst, at moms er inkluderet i de fastsatte standardomkostninger, vi beregner tilskuddet ud fra. Det er ikke rigtigt. Moms er ikke inkluderet i standardomkostningerne. Standardomkostningen inkluderer udelukkende udgifter til indkøb og montering. 

De fastsatte standardomkostninger er uændrede, og du vil som ansøger derfor fortsat få udbetalt det samme beløb i tilskud. Du skal dog selv finansiere momsen, hvis du ikke kan få den refunderet. 

Vi retter vejledningen med de rigtige oplysninger hurtigst muligt. 

Vi beklager fejlen.

Du kan læse mere om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning i Tilskudsguiden

Om denne tilskudsordning

Ordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-20 og er medfinansieret af EU. Ordningen har til formål at bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på de særligt udpegede arealer inden for Natura 2000-områderne, overdrev og nationalparker. 

Der er i år afsat 25,6 mio. kr. til tilskud igennem ordningen.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogprojekt@lbst.dk 

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.