Resultater fra satellitbaseret kontrol indgår i 2022 i økologisk arealtilskud

Fra i år vil resultaterne fra satellitbaseret kontrol af grundbetaling også blive brugt på økologisk arealtilskud. Husk derfor at overholde aktivitetskravet og hold øje med dine marker, når vi senere i år viser kontrolresultaterne i Landbrugsstyrelsens app.

Publiceret 3. maj 2022

I 2022 bruger vi resultaterne fra satellitbaseret kontrol af grundbetaling, når vi behandler sager om udbetaling af økologisk arealtilskud. Det er en betingelse for økologisk arealtilskud, at arealet er støtteberettiget til grundbetaling. Du skal derfor overholde aktivitetskravene for grundbetaling for at få udbetalt økologisk arealtilskud.

Du kan tjekke dine marker i Landbrugsstyrelsens app

Landbrugsstyrelsen kontrollerer aktivitetskravene for grundbetalingen ved hjælp af satellitbaseret kontrol. I Landbrugsstyrelsens app kan du fra starten af september se, om dine marker opfylder aktivitetskravene.

Til efteråret udsender vi mere information om, hvordan du skal forholde dig, hvis kontrollen viser, at du ikke har overholdt aktivitetskravet.

Læs mere om satellitbaseret kontrol

På vores hjemmeside kan du læse mere om satellitbaseret kontrol og Landbrugsstyrelsens app.

Gå til lbst.dk/satellit

Husk at tage slæt på dine græsmarker med økologisk arealtilskud

Husk, at hvis du har græsmarker med tilsagn om økologisk arealtilskud, skal du udover aktivitetskravene på grundbetaling opfylde krav om slæt. Dog skal du ikke opfylde krav om slæt, hvis marken bliver afgræsset eller bliver brugt til grøngødning.

Hvorfor bruger vi resultaterne fra satellitbaseret kontrol på økologisk arealtilskud i 2022?

EU-kommissionen har tidligere givet Danmark dispensation fra at bruge resultaterne fra  satellitbaseret kontrol på en række miljø- og økologiordninger, herunder økologisk arealtilskud, men denne dispensation er ikke videreført for 2022.

Mere om økologisk arealtilskud

Økologisk arealtilskud er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Læs mere om ordningen økologisk arealtilskud.

logoer for EU's landbrugsfond og Landdistriktsprogrammet 2020

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til landbrugsstotte-geodata@lbst.dk

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.